Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-01-2019

KvægInfo - 1952

Oprettet: 20-01-2009

Nyt liv i døde køer

Seges, Kvæg arbejder hårdt på at nedbringe dødeligheden i de danske kvægbesæt- ninger. De konkrete resultater skabes lokalt af landmanden og hans rådgivere.

Til støtte for arbejdet med at nedbringe kodødeligheden i de enkelte besætninger findes der 3 nye udskrifter i DMS Dyreregistrering under Udskrifter (Gl. Dyreregistrering):

  • Dødelighed-Køer-Besætningsdynamik
  • Dødelighed-Køer-Afgangsårsager
  • Dødelighed-Køer-Grafer

Det er muligt at registrere mere end én afgangsårsag per dyr, men i denne udskrift er kun medtaget den primære afgangsårsag. Denne løsning er valgt, fordi muligheden for at registrere flere afgangsårsager kun benyttes i meget begrænset omfang og for at opnå større overskuelighed i udskriften.
For at få fuld udnyttelse af denne udskrift er det en forudsætning at landmanden registrerer årsagen, hver gang en ko dør, bliver aflivet, slagtes eller sælges.

Eksempel på oversigten "Primær afgangsårsag for køer":  

 

 Antal slagtede køer 

 Antal aflivede køer 

Antal døde køer Antal køer solgte til levebrug
Afgangsårsag, køer S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr.
For lav mælkeydelse 1 3
Yverets eksteriør 3
Reproduktion 1 7
Yverbetændelse 1 6
Stofskifte-/fordøjelseslidelse 3
Klovlidelse/lemmelidelse 1 5
Andre sygdomme 1 1
Andet 1 8 4 4
Forhøjet celletal 3
Temperament 2
Alder 5 7
Paratuberkulose 2 5
Ingen årsag angivet 17 2 2
I alt: 13 67 5 4 6

 

Eksempel på oversigten "Primær afgangsårsag for kvier": 

Antal slagtede kvier Antal aflivede kvier Antal døde kvier Antal kvier solgt til levebrug
Afgangsårsag, kvier o. 6 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr. S. 3 mdr. S. 12 mdr.
Ingen årsag angivet 18
Reproduktion 1 4
Klovlidelse/lemmelidelse 1
Andet 2 6 6
I alt: 1 7 6 24

Dødelighed-Køer-Besætningsdynamik
Denne udskrift henvender sig primært til rådgivere. Den giver gode muligheder for at se på sammenhænge mellem dynamikken i besætningen og den aktuelle afgang af køer i en given periode. I udskriften er medtaget en række potentielle risikofaktorer, som kan have betydning for dødeligheden.
Det må antages at perioder med et højt antal køer, mange kælvninger eller mange nye indkøbte dyr vil indebære en forøget risiko for en højere kodødelighed. Det er klart, at der i en konkret vurdering af risikoen skal tages højde for forhold som f.eks. belægningsgrad, kælvningsfaciliteter, personaleressourcer og management.
Udskriften indeholder en månedsvis opgørelse over antallet af køer afgået fra besætningen gennem de sidste 12 mdr. samt den samlede afgang fra besætningen i de sidste to afsluttede kalenderår.
Der skelnes mellem selvdøde, aflivede, slagtede og levende solgte dyr.
Den gennemsnitlige besætningsstørrelse udtrykt som årskøer beregnet på baggrund af antallet af foderdage er angivet for hver periode. Fordelingen mellem 1. kalvs, 2. kalvs og øvrige er ligeledes angivet.

I udskriften findes også antallet af kælvninger i de forskellige perioder.
Det fremgår også, hvor mange kvier og køer, der er tilgået besætningen.
Afsnittet om afgang fra besætningen omhandler kun køer.

Rubrikken "Procent døde køer samlet" medtager såvel aflivede som selvdøde dyr. I arbejdet for en lavere dødelighed er det en rigtig god idé at opsætte mål på besætningsniveau for denne størrelse. Tallet er desuden velegnet til sammenligning mellem forskellige besætninger.

Endelig er i udskriften angivet størrelserne "Indsætningsprocent", "Udsætningsprocent" og "Udskiftningsprocent", der i andre sammenhænge anvendes i beskrivelsen af dynamikken i besætningerne.

Udsnit af udskriften "Dødelighed-Køer-Besætningsdynamik": 

 

Antal tilfælde pr. mdr. januar 2008 - december 2008 Sidste 12 mdr. 2007 2006
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal
Gns. antal årskøer i besætningen i perioden Total 130 128 125 125 129 128 126 126 126 127 126 125 127 126 129
1. kalvs 49 48 47 50 54 53 48 46 45 44 42 41 47 53 52
2. kalvs 37 35 35 32 32 36 37 38 36 37 37 37 36 36 32
ældre 44 45 43 43 43 39 41 42 45 46 47 47 44 37 45
Antal kælvninger 4 3 4 7 8 12 9 9 15 21 15 8 115 125 139
Antal kælvninger 1. kalv 1 1 3 3 6 3 1 3 3 6 4 1 35 44 54
Tilgang
Antal indkøbte køer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Antal indkøbte kvier < 8 uger fra forv. kælvning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Antal indkøbte drægtige kvier > 8 uger fra forv. kvælning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Antal indkøbte ikke drægtige kvier 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgang
Salg til levebrug 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 2 2
Slagtede 1 0 4 0 1 5 5 0 5 0 6 0 27 35 42
Aflivede 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 4 0 0
Selvdøde 0 0 1 0 0 0 0 1 1 1 0 0 4 7 4
Procent døde køer samlet 6,3 5,6 3,1

 

Dødelighed-Køer-Grafer
Denne udskrift illustrerer, hvordan de døde og slagtede køer i besætningen fordeler sig på kælvningsnumre, samt hvornår i forhold til kælvning køerne afgår.
Udskriften består af 2 sider med 4 figurer. Side 1 med undertitlen "Dødelighed-Køer-Kælvningsnummer"indeholder to søjlediagrammer, der viser, hvor mange køer i de forskellige laktationsgrupper, der er døde (aflivede og selvdøde)henholdsvis slagtet indenfor de sidste 12 måneder.
Vær opmærksom på at y-aksen varierer afhængig af antallet af afgåede køer i besætningen!




Side 2 med undertitlen "Dødelighed-Køer-Dage fra kælvning" indeholder som vist nedenfor et søjlediagram for døde og et for slagtede køer, der viser, hvornår henholdsvis 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer afgår i forhold til kælvning. Der skelnes mellem tidlig (0-60 dage), mellem (61-150) og sen (efter 150 dage) afgang i forhold til kælvningstidspunktet. Tidlig afgang fra besætningen regnes for problematisk, idet disse køer kun i begrænset omfang har nået at udtrykke deres produktionsmæssige potentiale. Slagtninger sidst i laktationen vil i høj grad være planlagte.
Vær opmærksom på at y-aksen varierer afhængig af antallet af afgåede køer i besætningen!


Eksempel på 2. del af udskriften Dødelighed-Køer-Grafer:


 

 

 

Sidst bekræftet: 07-01-2018 Oprettet: 20-01-2009 Revideret: 20-01-2009

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19