Feedback Form

  

Oprettet: 08-06-2010

Kvægbruget kan ikke spare miljøet for 7000 tons kvælstof

Men vi kan godt spare noget. Mange besætninger bruger uden tvivl rigeligt protein, som kunne undværes uden at miste ydelse – til fordel for både miljøet og egen pengepung.

 

De seneste uger har overskrifterne i flere landbrugsmedier fortalt, at kvægbruget kan reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med 7000 tons årligt. Et forjættende tal, eftersom målet i Grøn Vækst er en reduktion på 19.000 tons, og man indtil videre kun har ”fundet” de 9.000 tons. Det kunne altså være dejligt, lige at kunne lægge de 7000 til. Desværre hænger det ikke helt sådan sammen. Kvægbruget vil godt kunne reducere proteinmængden til køerne, men kun i en størrelsesorden så udledningen til vandmiljøet reduce-
res med ca. 150 tons kvælstof. Men lidt har selvfølgelig også ret.

Derfor udskiller køerne kvælstof
Køer har behov for protein både til vedligehold af kropsfunktioner, vedligehold af muskelmasse og ikke mindst til produktion af mælk. Overskud af protein i foderet, dvs. protein, som koen ikke kan udnytte, udskilles med urinen som såkaldt organisk kvælstof. Denne udskillelse giver en større fordampning, end hvis man anvender handelsgødning, men har lige så stor tilgængelighed for planterne. En reduktion af kvælstof i urinen vil således kun reducere udvaskningen til vandmiljøet som følge af mindre fordampning. Det er dette tal, som vi beregner til mellem 130 – og 150 tons kvælstof.   

 


Kvægbruget vil kunne reducere proteinmængden til køerne, så udledningen til vandmiljøet reduceres med ca. 150 tons kvælstof.

 

 

Hvor svært kan det være at fodre præcist
Ikke desto mindre vil man under alle omstændigheder reducere udskillelsen til omgivelserne, hvis man fodrer koen mere præcist i forhold til dens behov. Og det er da også muligt. For at nå reduktionen af køernes kvælstofudskillelse på 7.000 tons kvælstof ville det kræve en reduktion på 13 kg kvælstof fra gødningen pr. ko pr. år. En udredning fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet fra 2006 viser, at kvælstof i gødningen teoretisk set bør kunne reduceres med 10 kg kvælstof. pr. ko ved at reducere proteinniveauet i foderet fra de nuværende 173 gram råprotein pr. gennemsnits-foderenhed til 164 gram råprotein pr. FE. Men 10 kg i gennemsnit er immervæk også en del og svarer til en samlet reduceret kvælstof-udskillelse fra køerne på ca. 5400 tons, hvilket ville svare til en reduceret udledning til vandmiljøet på 180 tons. Hvorfor kan vi så heller ikke nå det? Hvis man skal reducere proteinniveauet i foderet, som ovenfor anført, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, hvis det ikke skal gå ud over dyrets præstation. Således skal både AAT og PBV være opfyldt. AAT er dyrets forsyning med aminosyrer, og PBV er protein til rådighed for mikrobiel proteinsyntese. Disse to størrelser kan være meget vanskelige at få til at passe med normerne på én gang. Græsmarksprodukter har f. eks normalt et meget højt PBV men lavt AAT. Sojaskrå har meget af begge, mens majsensilage mangler meget PBV men har overskud af AAT.

Ud over protein, skal rationen også afbalanceres med hensyn til struktur (stor sundhedsmæssig og fodereffektivitetsmæssig betydning), mens mængden af letfordøjelige kulhydrater ikke må være for store. Derfor er der ikke frit valg på alle hylder med hensyn til at balancere rationen totalt af med AAT og PBV. 

Men noget bør vi kunne reducere
Når det er sagt, skal det understreges, at der er en meget stor variation i besætningernes proteinniveau. Så når besætningerne gennemsnitligt bruger 10 kg mere kvælstof end teoretisk nødvendigt for at opretholde samme ydelse, har mange besætninger uden tvivl et for højt proteinniveau. Mit skøn er, at det vil være realistisk at reducere forbruget med 7 - 8 kg kvælstof pr. ko, hvilket ville give en samlet reduktion i udskillelsen fra køerne på 3500 – 4000 tons kvælstof. Det vil give den reducerede udledning til vandmiljøet på 130 - 150 tons. Og det er jo også værd at tage med.

 

 

Sidst bekræftet: 08-06-2010 Oprettet: 08-06-2010 Revideret: 08-06-2010

Forfatter

Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Landskonsulent

Ole Aaes

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder...
15.11.19
Mælkeydelsen stiger stærkt, men desværre stiger næringsstofudskillelsen mere
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal p...
15.11.19