Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-06-2013

Landmand.dk Kvæg 

Oprettet: 01-06-2012

Flere renoverede stalden i 2011

I 2011 steg antallet af staldudvidelser i kvægbruget med 25 pct. Af de som udvidede etablerede 75 pct. AMS, og flere etablerede spaltegulve med linespil, end set de øvrige år.


Ny kostald på Vejlskovgaard. Foto: Helge Kromann.

Antallet af staldudvidelser steg med ca. 20 stalde i 2011 i forhold til 2010. Det er en stigning på ca. en fjerdedel. Til gengæld blev der bygget ca. 25 færre nye stalde i 2011. Det er et fald på ca. en tredjedel.

De nye stalde og udvidelserne vurderes i gennem-
snit at ligge på bedriftsniveauet 200-300 malkekøer. Det tyder på, at det er bedrifter med 100-200 køer, der har udvidet. Alle stalde var med sengebåse. Ser man på fordelingen af gulvtyper, var det spaltegulve med linespil, der var den foretrukne gulvtype i 2011, sammenlignet med de foregående år. 

Fordelingen af malkeområdet
På malkeområdet i de nye stalde har fordelingen af malkesystemer været 75 pct. til AMS (automatisk malkesystem) og 25 pct. til malkestalde. Det har primært været parallelle malkestalde, som i gennemsnit ligger på 2 x 12 pladser, hvilket er et fald i antal pladser i forhold til det, vi har set de andre år. Dog var der også sildebensmalkestalde og karruseller. 

Ungdyrstalde er der også plads til
Indberetninger fra inventarfirmaer har gjort det muligt at få et hint om, hvor mange ungdyr der har fået nye sengebøjler. Vurderingen lyder på ca. 5.000 ungdyr i 2011. Interessen for stalde til kalve og ungdyr er uden tvivl tiltagende.  

Prisniveauet hos de forskellige dyregrupper
Ud fra licitationsresultater rundt om i landet er tendensen, at prisniveauet for en sengebås til køer med malkestald ligger i niveauet omkring 45.000 kr. Hvis der bygges til robotter, koster den samme sengebås ca. 50.000 kr.

En ungdyrplads koster i prisniveauet 13.000 - 15.000 kr. og en kalveplads koster omkring 6.000-8.000 kr. Priserne er med inventar, men uden gødningsopbevaring, plansiloanlæg og foderanlæg.

Staldene lever op til lov om hold af kvæg. 

Forventningerne til 2012
Forventningerne for 2012 er de samme som i 2011 mht. staldbygning. Vi vil se enkelte nye stalde, men der vil hovedsageligt være tale om udvidelser eller renoveringer.

Målsætningen i kvægbruget er stadigvæk at optimere på eksisterende stalde. Se FarmTest om optimering af eksisterende stalde  

Figur 3. Antal kostalde i Danmark 1990-2011. Der gøres opmærksom på, at indtil 2005 var der kun tale om renoverede stalde i den røde kategori, da der næsten ingen udvidelser var. Fra 2008 har der derimod været et boom af udvidelser, og derfor er udvidelser og renoveringer nu taget med under den samme kategori (rød).

 

 

Landmandsportalen Landmand.dk

Gå til Landmand.dk

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 01-06-2012 Oprettet: 01-06-2012 Revideret: 01-06-2012

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Vibeke F. Nielsen

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

What is the improvement board and stand-up meetings?
The improvement board is a tool with which to achieve a company culture that has a focus on continu-ous improvements (the 5...
18.09.19
What is Lean?
Lean is about creating more value by using fewer resources. Lean means “slim” and aims to increase productivity through eff...
18.09.19
Sådan får du nye medarbejdere godt fra start
Som nyansat er der meget at lære. Derfor er det vigtigt, at du som leder sikrer en god og effektiv op-start af nye medarbej...
23.08.19
Sådan motiverer du som leder dine medarbejdere til at ændre vaner
De færreste bryder sig om forandringer, og det kan være svært at ændre vaner – både som medarbej-der og leder på et landbru...
23.08.19
Fem trin som hjælper dig til at skabe forandring
Mennesket er irrationelt, mangler viljestyrke og selvkontrol. Derfor er det en udfordring, når man som leder vil skabe fora...
09.08.19