Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 16-11-2013

Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 16-11-2012

Ændrede retningslinjer for udegående dyr

Det er ikke længere dyrets race, der afgør, om der skal etableres læskur til udegående dyr om vinteren. Afgørelsen skal derimod bero på et individuelt skøn af de naturlige forhold.


Udegående dyr skal have adgang til læskur eller bygning i vinterperioden, hvor alle samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.

Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal altid have adgang til læskur eller bygning. Det krav må kun helt undtagelsesvis fraviges, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes, at de naturlige forhold sikrer, at alle dyr kan hvile samtidigt på et tørt leje. Og disse forhold vil vel at mærke kun være til stede ganske få steder i Danmark. Det fastslås i en ny udtalelse fra det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet.

Dermed ophæver rådene deres tidligere udtalelse fra 2001, hvor det fremgik, at krav om læskur til udegående dyr i vinterperioden kunne fraviges, hvis der var tale om særlige racer som for eksempel Skotsk Højlandskvæg, Hereford og Angus. Ændringen skyldes, at der jævnligt kommer nye racer og racemål til. Hvad angår får, er det rådenes opfattelse, at de generelt er særligt hårdføre. Derfor gælder kravet om læskur eller bygning samt de nævnte ”naturlige forhold” ikke for får, hvis man vel at mærke tilser dem dagligt, og dyrene i øvrigt er tilvænnet vintervejr, som beskrevet nedenfor.

Retningslinjerne for udegående dyr er dermed følgende:

  • Udegående dyr skal have adgang til læskur eller bygning i vinterperioden, hvor alle samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje 
  • Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges hvis:
    Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold gør, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med ”naturlige forhold” forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet, kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidigt sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje 
  • Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden. Det vil sig, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og at de skal være ved godt huld. 
  • Dyrene skal tilføres supplerende foder i vinterperioden, så det gode huld opretholdes 
  • Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand
  • De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden, skal i størrelse være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op 
  • Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.

Læs pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen om rådenes udtalelse her

 

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk


Sidst bekræftet: 16-11-2012 Oprettet: 16-11-2012 Revideret: 16-11-2012

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent
Kirsten Foss Marstal
Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation

Af samme forfatter

Gik du glip af en session på Kvægkongressen? – se den på film
85 sessioner på KvægKongres 2017 gjorde det umuligt at nå dem alle. Nu har du mulighed for at se en række af dem på video.
16.03.17
Kvægkongres: Forstå dine udenlandske medarbejdere
Der er stor forskel på dansk og østeuropæisk arbejdspladskultur. Og det er vigtigt at kende forskellene, hvis man skal fors...
10.03.17
Kvægkongres: LMO løb med førertrøjen i rådgivermatchen
Spændende afgørelse af første etape i konkurrencen om at skabe den største økonomiske forbedring i grovfoderproduktionen fo...
10.03.17
Kvægkongres: Vi skal lære af de døde køer
Kendskab til dødsårsagen kan forebygge, at andre dyr i besætningen lider samme skæbne. I mange tilfælde fortæller obduktion...
10.03.17
Kvægkongres: Hvis 3F melder sin ankomst
Med en god firmaaftale er man godt rustet til forhandling med fagforeningen 3F.
10.03.17