Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-02-2015

Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 19-02-2014

Tab af huld i starten af laktationen kan give halthed

Hvis koen taber sig i starten af laktationen kan det medføre udvikling af halthed. Ved stort huldtab er risikoen for halthed op til 60 gange større, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.


Halthed kan skyldes en reduktion af klovens fedtpude som følge af huldtab. Foto: Torkild Birkmose.

Af Charlotte Bakkegaard, Søren Saxmose Nielsen & Kurt Bach, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet. 

Koens klove er bygget op med en fedtpude imellem sålen og klovbenet. Fedtpudens funktion er bl.a. at reducere trykket på sålen som en slags ”støddæmper”. Et huldtab er for nylig vist at kunne reducere fedtpuden, og det er muligt, at denne reduktion øger trykket på sålen. Det kan resultere i smerte og dermed øge risikoen for halthed. Dette fænomen har vi undersøgt på Københavns Universitet ved at følge 210 nykælvere (0-31 dage efter kælvning) fordelt i 13 danske malkekvægsbesætninger i en periode på 2 måneder. Her fandt vi, at køer med stort huldtab havde 40 gange større risiko for at blive halte i perioden 28-59 dage efter kælvning. Mere specifikt fandt vi, at køer 28-59 dage efter kælvning med et tab på 0,75 huldpoint havde 60 % risiko for at udvikle halthed i denne periode, mens køer uden huldtab havde en risiko på ca. 10 % (figur 1). Der kunne ikke vises forskelle i de øvrige perioder.

 

Figur 1 viser ”Risikoen for at udvikle halthed” (y-aksen) som funktion af en ”Ændring i huldscore” (x-aksen). Ændring i huldscore > 0 skal betragtes som en huldstigning. Modsat skal en ændring i huld < 0 betragtes som et huldtab. Periode 1 = 14-45 dage efter kælvning, Periode 2 = 28-59 dage efter kælvning, Periode 3 = 42-73 dage efter kælvning. Figuren viser, at der er en mulig sammenhæng i alle tre perioder, men at det kun er periode 2, som er signifikant (p<0,05).

Vi fandt altså en sammenhæng mellem huldtab og udviklingen af halthed i startlaktationen. Haltheden kan skyldes en reduktion af klovens fedtpude som følge af huldtabet. Derfor bør der rettes mere fokus på huld i tiden omkring kælvning - især i startlaktationen, da det kan være af afgørende betydning for udviklingen af halthed. 

Sådan gjorde vi
Køerne blev i de to måneder, hvor undersøgelsen forløb, haltheds- og huldvurderet 4 gange hver 14. dag efter de danske anbefalinger (www.herd.ku.dk). Haltheden blev vurderet ud fra ryglinjens krumning ved gang og stand. Huldet blev vurderet på udseende og vinkling af f.eks. hoftehjørner og haleligament. 

Klovproblemer og halthed hos danske malkekøer er stadig en stor udfordring i mange af landet besætninger. Halthed er typisk smertefuld og har en stor velfærdsmæssig og økonomisk betydning, herunder nedsat reproduktion, nedsat mælkeproduktion, øget udsætningsfrekvens og øget behov for behandling. 

Studiet blev gennemført som speciale på Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet med støtte fra Forsøgsleder R. Nørtoft Thomsens legat. Tak til de 13 involverede landmænd og deres besætninger for al hjælp og imødekommenhed undervejs i projektet.

For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Charlotte Bakkegaard (gjz538@alumni.ku.dk) 

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk




Sidst bekræftet: 19-02-2014 Oprettet: 19-02-2014 Revideret: 19-02-2014

Forfatter

Kvæg
Søren Saxmose Nielsen