Feedback Form

Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 05-05-2014

Biprodukter fra produktion af bioenergi er godt foder til malkekøer

Produktion af etanol og diesel fra biomasse giver en række biprodukter, der kan anvendes som fodermidler til malkekøer. Kvaliteten kan dog svinge fra parti til parti, og produkterne kan påvirke mælkens sammensætning.


Majsbærme kan udgøre op til 30 % af tørstoffet i foderrationer til malkekøer og erstatte proteinkilder af god kvalitet, som fx soja- og rapsprodukter.

Biprodukter fra produktion af bioenergi kan i høj grad udnyttes i fodringen af malkekøer. Der er primært tale om biprodukter fra produktion af bioetanol og biodiesel, som laves af korn, majs, sukkerrør og oliefrø.  

Bærme fra bioetanol
Produktion af bioetanol fra korn og majs giver biproduktet bærme, der i forskellige former er et velkendt fodermiddel. Der er god dokumentation for, at bærme i både i frisk, men især tørret form (Dried Distillers Grain with Solubles, DDGS) og af god og kendt kvalitet, kan udgøre op til 30 % af tørstoffet i foderrationer til malkekøer og erstatte proteinkilder af god kvalitet, som fx soja- og rapsprodukter, uden at det har negative effekter på foderoptagelsen eller mælkeydelsen. 

Glycerol og proteinkager fra biodiesel
Produktionen af biodiesel fra oliefrø giver biprodukterne glycerol samt proteinrige kager og skrå, som fx rapskager og -skrå. Glycerol er et relativt nyt produkt som egentlig fodermiddel. Rå glycerol i god kvalitet kan i foderrationer til malkekøer bruges som erstatning for energifoder som fx stivelsesholdige fodermidler. Ligeledes er der god dokumentation for, at de velkendte proteinfodermidler, som fx rapskager og -skrå af god kvalitet, kan anvendes med godt resultat i fodringen af køer og kan være ligeværdige med fx sojaskrå.

Melasse fra biodiesel af halm
Udviklingen af 2. generations bioetanolproduktion, baseret på celluloseholdige råvarer som halm, vil naturligvis også påvirke udbuddet af biprodukter. Fra produktion af bioetanol på halm fremkommer biproduktet C5-melasse, som kan sammenlignes med roe-melasse i forhold til transport og omsætning. Der mangler dokumentation for værdien af C5-melasse i fodringen, men alt tyder på, at den vil være sammenlignelig med melasser fra sukkerproduktion. 

Vigtigt at kende kvaliteten
Det er nødvendigt at kende biprodukternes kvalitet og foderværdi, hvis de skal indgå i betydende mængder i foderrationen. Der kan være risiko for, at uønskede stoffer fra råvaren og fra produktionsprocessen koncentreres i biprodukterne. Men hvis leverandøren er registreret som fodervirksomhed hos den relevante myndighed og følger de gældende regler om foder, bør der ikke være problemer med uønskede stoffer i foderet. Der kan være betydelig variation i biprodukternes sammensætning og kvalitet fra parti til parti. Dokumentation af produkternes sammensætning og kvalitet er derfor en forudsætning for at anvende dem i større omfang. 

Svært at balancere næringsstofindhold
Miljøpåvirkning og klimaaftryk er et fortsat fokusområde. Som udgangspunkt har biprodukterne typisk et lavere klimaaftryk end almindeligt anvendte fodermidler. Men et højt indhold af både kvælstof og fosfor i nogle af biprodukterne betyder, at det kan være svært at balancere rationens næringsstofindhold, når man anvender større mængder biprodukt. 

Ændringer i mælkens sammensætning
Mælkens sammensætning og kvalitet er også et fokusområde, når man bruger nye biprodukter i større omfang. Hvis biprodukterne ændrer rationens fedtindhold og fedtsyreprofil, vil det kunne påvirke mælkens fedtindhold og fedtsyreprofil. Det kan være aktuelt for de fedtholdige kager og skrå og for DGGS fra især majs. Ændringer i rationens energiindhold og vomomsætningen, som følge af fodring med biprodukter, kan også forventes at påvirke mælkens sammensætning. Det kan være aktuelt for glycerol, som i nogle forsøg har øget mælkens proteinindhold og koaguleringsevne. Fodring med bærme forventes ikke at påvirke mælkens smag. Der er i enkelte tilfælde dokumenteret smagsafvigelser i mælken ved fodring med store mængder glycerol (15 % af tørstof) og rapskager (20 % af tørstof). 

Læs mere om biprodukter til malkekøer her

 

Landmandsportalen Landmand.dk

Gå til Landmand.dk

 

 

 




Sidst bekræftet: 04-05-2017 Oprettet: 05-05-2014 Revideret: 05-05-2014

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Majssorter 2020
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssor...
04.12.19
NorFor og DMS kan nu medregne kulstofindlejring i jord samt arealbehov ved beregning af mælkens klimaaftryk
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration, samt den del af mælkens klimaaftryk ...
03.12.19
Forblandinger og tilsætningsstoffer kræver HACCP
Oversigt over relevante tilsætningsstoffer, foderblandinger mv. i kvægbruget.
01.11.19
Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19