Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 20-12-2016

Naturpleje kan være en god forretning

En klar strategi. Det er en af fællesnævnerne for fem ejendomme, som har økonomisk succes med naturpleje.


Økonomi i naturpleje kræver en klar strategi, og at man udnytter sine egne styrker samt mulighederne i det område, man befinder sig i. Foto: Mogens Stendal

Det ér muligt at tjene penge på at pleje naturarealer med kvæg. Det er konklusionen i en rapport, som SEGES har udarbejdet på baggrund af en grundig analyse af fem ejendomme med naturpleje. Men konklusionen lyder også, at der ikke er en bestemt måde at gøre det på.

”Det handler i høj grad om at kende og udnytte sine egne styrker og interesser, samt mulighederne i det område man befinder sig i,” forklarer specialkonsulent i SEGES, Per Spleth, som har været med til at udarbejde rapporten. Han understreger, at analysen også viser, at det er vigtigt at have en klar idé om, hvad der skal drive indtjeningen. Skal det være produktionen gennem gode afsætningsaftaler og god tilvækst på dyrene, eller skal det være selve plejen af naturarealerne, der skal generere indtjeningen, mens sal­get af kød er det sekundære?
”En af bedrifterne i rapporten slagtede eksempelvis meget få dyr, men satsede mere på naturpleje og solgte dyr til private græsningslaug,” fortæller Per Spleth.

Klar strategi og lave omkostninger
De analyserede bedrifter havde således en klar strategi for, hvor­dan de kunne tjene penge. Det var ikke nødvendigvis no­get, der var nedskrevet og formuleret, men det var noget, der afspejlede sig i de handlinger, naturplejerne foretog sig. Én arbejdede for gode afsætningsaftaler og en anden for at indgå gode afgræsnings- eller forpagtningsaftaler. Ydermere var der et fælles fokus på at holde omkostnin­gerne nede – der blev fodret med billige fodermidler, der blev lejet stalde eller produceret i ældre stalde, og dyrene skulle gerne i høj grad kunne klare sig selv med kælvnin­ger osv.

Analyse af styrker og svagheder
Formålet med analysen har været at finde succesfulde naturplejere, der kan tjene penge på at være naturplejere med kvæg. Analysen bygger på fem bedrifter, der plejer naturarealer med kvæg. På disse bedrifter er produktionen blevet analyseret - både med hensyn til de rent produktionsmæssige forhold og med hensyn til deres styrker og svagheder, deres strate­gi og deres økonomi. Rapporten sætter fokus på, hvad ejerne præcist gør for at få succes med naturpleje.

Find rapporten her

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk



Sidst bekræftet: 07-12-2018 Oprettet: 20-12-2016 Revideret: 20-12-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Smitte og smittebeskyttelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus.
11.03.20
Kvægkongres: Her de ti mest populære indlæg
Se hvilke ti indlæg, som fik flest tilmeldinger på Kvægkongres 2020
06.03.20
Kvægkongres: Laura vandt prisen som Årets kvægelev
For første gang blev prisen ’Årets elev i kvægbruget’ uddelt. Prisen skal sætte fokus på de mange dygtige elever i kvægbrug...
06.03.20