Oprettet: 06-06-2017

Mælkeproducent: Du kan ikke nå klovfokus sammen med alt andet

Øget fokus på klove har betydet øget mandskab hos mælkeproducent Søren Hansen, Stenstrup.


Søren Hansen får nu også beskåret sine køer ved goldning.

Da andelen af køer med enten dobbeltsål eller digital dermatitis nåede 15-20 % besluttede mælkeproducent Søren Hansen, at udviklingen i klovlidelser skulle vendes.

Sammen med dyrlægen satte han flere initiativer i søen, blandt andet bliver ungdyrene nu også beskåret af klovbeskæreren, mineralblandingen tilsættes biotin, goldkøerne bliver beskåret i forbindelse med goldning, og der er investeret i en klovboks, så han kan behandle akut halte mellem beskæringerne.

Netop investeringen i en klovboks har været en øjenåbner for Søren Hansen på flere områder. Blandt andet blev han hurtigt bevidst om, at man ikke kan yde en øget indsats i forhold til klovene uden at prioritere anderledes på andre områder.

- Det er jo et nyt stykke arbejde, der kommer oveni alt det, man i forvejen skal have lavet. Så enten bliver man nødt til at nedprioritere noget andet, eller også må man investere i mere arbejdskraft, lyder det fra Søren Hansen.

Han har løst udfordringen ved en rokade i forhold til medarbejdere og elever, der i princippet betyder, at de nu er en kvart mand mere end tidligere.

Det skal være nemt

Søren Hansen har også erfaret, at det er væsentligt at placere klovboksen et sted, hvor det er let at drive køerne ind og ud af den.

- Det kan ikke hjælpe, at du skal have fat i 20 stykker blå snor, for at få det til at virke. Så sker det aldrig, siger han.

De har nu fået en god rutine med at behandle de akut halte køer i klovbehandlingsboksen. Men Søren Hansen erkender, at han ofte har fået sig en overraskelse, når en af de 280 jerseykøer er blevet hævet op i boksen.

- Vores køer har ringere klove end vi havde regnet med. I 2005 fik vi lagt gummigulv over hele stalden, og det betyder nok, at klovene ikke bliver slidt så meget, som vi havde regnet med. Derfor har vi nu klovbeskærer tre gange om året, fortæller den fynske mælkeproducent.

Samtidig er han dog meget skarp på, at det ikke er klovbeskærerens opgave alene, at sikre god klovsundhed i besætningen.

- Det er min erfaring, at hvis man skal have gjort noget ved klovene, er det vigtigt med en indsats både fra dyrlægen, klovbeskæreren, foderrådgiveren og sidst men ikke mindst os som passer køerne til dagligt. Ene kan man flytte lidt, men sammen kan vi flytte en hel masse, lyder det fra Søren Hansen.

Sidst bekræftet: 30-05-2018 Oprettet: 06-06-2017 Revideret: 06-06-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20