Feedback Form

  

Oprettet: 18-09-2015

Digital dermatitis hos kvierne nedsætter ydelsen i laktationen

Mælketab på op til 335 kg i første laktation kan være konsekvensen af selv mildere tilfælde af digital dermatitis hos kvier.

Fokus på forebyggelse og behandling af digital dermatitis ligger sædvanligvis hos køerne. Men nu viser en ny amerikansk undersøgelse, at det godt kan betale sig også at rette blikket mod kvierne. Undersøgelsen viser nemlig, at kvier med et eller flere tilfælde af digital dermatitis havde lavere ydelse i første laktation og ringere frugtbarhed, end kvier uden digital dermatitis. Der sås således et tab på mellem 199 og 335 kg mælk i første laktation samt signifikant ringere chance for drægtighed ved første inseminering og flere tomdage.

”Resultatet af undersøgelsen er meget interessant,” lyder det fra dyrlæge Pia Nielsen, SEGES.

”Mig bekendt er det første gang, at der er regulær dokumentation for, at digital dermatitis hos kvier generelt nedsætter ydelsen i første laktation. Det er altså ikke kun en konsekvens hos dem, som rammes hårdest,” lyder det fra dyrlægen.

Undersøgelsen er foretaget af forskere ved University of Wisconsin og publiceret i Journal og Dairy Science.

Husk i øvrigt, at du kan se fotos og beskrivelser af digital dermatitis og andre klovlidelser i klovatlasset på www.sundklov.dk under afsnittet Billeder og beskrivelser.

 

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 17 - 2015

Sidst bekræftet: 04-09-2017 Oprettet: 18-09-2015 Revideret: 18-09-2015

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, smitte, sympt...
20.06.19
Køer kan fint malke på hestebønner
Fodring med moderat mængde hestebønner i stedet for soja og raps har ingen indflydelse på ydelse eller foderoptagelse. Det ...
14.06.19
Kvægnyt nr. 12 - 2019
Læs bl.a. om: Slætstrategi, besøgshygiejne, 10 gode grunde til at være landmand.
14.06.19
Video: Nyt værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Se hvordan, du bruger det nye DMS-værktøj til at få overblik over besætningens yverbetændelser.
12.06.19
Gå ikke glip af årets grovfoderekskursion
Du kan stadig nå at tilmelde dig og blive opdateret på alt det nye om grovfoder den 13. juni.
07.06.19