Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 19-09-2014

Hvilken race skal du vælge til kødkvægskrydsning?

Der er forskellige kødkvægsracer, som kan bruges til inseminering i malkekvægsbesætninger. Kødkvæg giver generelt bedre slagteegenskaber, men hvilke andre fordele og ulemper har de enkelte racer?


Krydsninger med Blonde d’Aquataine.

Videncentret for Landbrug, Kvæg har spurgt 200 landmænd, om deres erfaringer med kødkvægskrydsningerne, og hvad der er fordele og ulemper ved de forskellige racer.

Hvorfor krydse med kødkvæg?
Hovedårsagen til at mælkeproducenterne i undersøgelsen begyndte at krydse deres malkekøer med kødkvæg var at optimere produktionsøkonomien i besætningen. De forventer at opnå denne gevinst gennem højere ydelse, bedre reproduktion og større avlsfremgang.

Hvad har betydning for racevalg?
Mælkeproducenterne i spørgeundersøgelsen bruger primært Dansk Blåkvæg, Limousine og Simmental til krydsning med malkekvæg. Udover disse bliver Charolais, Blonde d’Aquitaine og Angus brugt i nogen grad.

Alle kødkvægsracerne giver et løft i forhold til kødproduktionsegenskaberne, men der er selvfølgelig forskel mellem racerne. Når mælkeproducenterne vælger mellem racerne, er det også den økonomiske gevinst, der er udslagsgivende. Især er det gode kødproduktionsegenskaber og lette kælvninger, der afgør valget.

Men også andre faktorer påvirker racevalget. I denne artikel vil vi kun fokusere på håndterings- og reproduktionsegenskaber.

Drikkelyst og temperament
Som det ses i tabel 1 er der forskelle mellem kødkvægsracerne. Tabel 1 viser, hvor positivt eller negativt mælkeproducenten opfatter racen i forhold til malkeracekalve.

Det er bøvlet og tidskrævende med kalve, som ikke vil drikke eller er temperamentsfulde. I forhold til både drikkelyst og temperament har kvægbrugerne generelt vurderet Limousine til at have det laveste niveau blandt kødkvægsracerne – se tabel 1. De vurderer også Blonde D’Aquitaine-kalvene som temperamentsfulde og med manglende drikkelyst. Angus klarer sig godt for drikkelyst, mens de vurderes negativt for temperament. Simmental og Charolais bliver opfattet positive for både drikkelyst og temperament, mens racen med det højeste niveau for både drikkelyst og temperament er Dansk Blåkvæg.

Tabel 1. Procentvis fordeling af kvægbrugernes besvarelser omkring krydsningskalvenes drikkelyst og temperament i forhold til renracede malkekvægskalve

Kødkvægsracer
Temperament
Drikkelyst hos kalve
I forhold til malkeracekalve
Ringere
Samme
Bedre
Ringere
Samme
Bedre
Dansk Blåkvæg
5 40 55 10 50 40
Limousine
50
40
10
50
35
15
Simmental
5 55 40 15 50 35
Charolais
10
50
40
25
40
35
Blonde d’Aquitaine
30 50 20 30 45 25
Angus
20
65
15
10
65
25

Drægtighedsprocenten og drægtighedslængde
Ud fra registreringer fra Kvægdatabasen er der i tabel 2 set på drægtighedsprocent og drægtighedslængde, når malkekoen insemineres med forskellige kødkvægsracer.

 

Tabel 2. Niveau af drægtighedsprocent og drægtighedslængde for kalve efter en malkeko og en kødkvægstyr

Kødkvægsracer
Drægtighedsprocent1
Drægtighedslængde2
 
DH
Jersey
DH
Jersey
Malkerace
36 46 280 283
Dansk Blåkvæg
37NS
49*
281
281
Limousine
34NS 46NS 287 288
Simmental
42***
 
285
285
Charolais
    285 285
Blonde D’Aquitaine
 
 
287
-
Angus
    280 282

1Kun racer med minimum 400 1. insemineringer på køer.

NS-markering betyder, at drægtighedslængden ikke er statistisk forskellig fra drægtighedslængden hos den renracede malkerace

*-markering betyder, at drægtighedslængden er statistisk forskellig fra drægtighedslængden hos den renracede malkerace

2Drægtighedslængde ved 2. og senere kælvninger

Tabel 2 viser, at drægtighedslængden er mellem 0-7 dage længere, når der insemineres med kødkvæg i forhold til ren Holstein. For Jersey varierer drægtighedslængden fra 2 dage kortere til 8 dage længere, når der insemineres med kødkvæg. Kalve efter Blonde D’Aquitaine og Limousine har den længste drægtighedslængde. Den korteste drægtighedslængde findes hos kalve efter Blåkvæg eller Angus.

En længere drægtighedslængde er en ekstra omkostning for kvægbrugeren, da koen har flere tomdage. Rent styringsmæssigt er der taget hånd om den længere drægtighedslængde, når der insemineres med kødkvæg i styringslisten med forventede kælvninger i den nye Dyreregistrering. Det betyder, at koen ikke får en længere goldperiode end det ønskede og samtidig kan kælvningsobservation times bedre.

Tendensen er, at drægtighedsprocenten er lidt højere, når der insemineres med kødkvæg i forhold til inseminering med malkerace. For de fleste kombinationer er forskellen dog så lille og antallet af observationer så lave, at det ikke er muligt at påvise en statistisk sikker forskel. Endvidere bør man også erindre, at enkelte tyre er anvendt i meget stort omfang. Analysen kan altså i nogen grad også afspejle en effekt af en enkelt tyr og derfor ikke nødvendigvis være et helt retvisende billede af en raceeffekt.

 

 Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk

 

 

Sidst bekræftet: 11-09-2018 Oprettet: 19-09-2014 Revideret: 19-09-2014

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

Afkomsinspektører


Kevin Byskov

Jordbrugsteknologstuderende

Lise Toft Jensen

Jordbrugets Uddannelsescenter, Erhvervsakademi Aarhus


Af samme forfatter

Anvendelsen af kønssorteret sæd i Danmark - februar 2020
Statistik over anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) og opnåede drægtighedsresultater - februar 2020.
13.02.20
Årsstatistik Avl - 2018/19
33. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsej...
09.01.20
INTERBULL breeding values calculated december 2019
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 3. december 2019
10.12.19
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - december 2019
INTERBULL har i december 2019 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- ...
09.12.19
Gå ikke på kompromis med genetikken, når du bruger pollede tyre
Brug kun pollede tyre hvis de har samme NTM som de tyre du alternativt ville have valgt. Når du bruger pollede tyre, skal d...
08.11.19