Feedback Form

Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 29-08-2016

Alle kalve til opfedning opfattes nu som slagtekalve - uanset køn

Alle kalve til opfedning - uanset køn - opfattes nu som slagtekalve ved beregning af gødningsproduktionen. Det kan betyde øget krav til harmoniareal.


Forskellen mellem en krydsningskvie til slagt og en DH-tyrekalv er meget lille i forhold til de parametre, der har miljømæssig betydning.

Vejledningen om Gødskning- og harmoniregler for 2016/17 er ændret, så alle kalve til opfedning opfattes som slagtekalve ved beregning af gødningsproduktionen, uafhængigt af køn. Ændringen betyder, at slagtekvierne fremover beregnes som producerede dyr og ikke som årsdyr. Det betyder, at den beregnede næringsstofudskillelse på slagtekvierne stiger på grund af den stærkere fodring i forhold til normalt årsopdræt. Det betyder derfor også, at antallet af Dyreenheder formentligt stiger, selv om det endnu ikke formelt står i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved en slagtekalveproduktion svarende til ungtyre, vil stigningen typisk være 15 - 20 %, afhængig af alderen ved slagtning. Hvis der derfor indgår 10 % kvier, vil arealkravet stige svarende til 1,5 - 2,0 %.  

Baggrunden er øget brug af kønssorteret sæd

Traditionelt har en slagtekalveproduktion været baseret på tyrekalve. Men med en stærkt stigende anvendelse af kønssorteret sæd til de bedste malkekøer og tilsvarende krydsning med kødkvægstyre hos de resterende, er der et stigende antal kviekalve af kødkvægs-malkeracekrydsninger, der bliver opfedet sammen med tyrekalvene. Det har givet problemer med de reguleringer, der findes på området. Det skyldes, at en miljøgodkendelse ofte vil være baseret på produktion af et antal slagtekalve af hankøn, og det kræver derfor formelt en anmeldelse, hvis der indgår hundyr (kvier) i produktionen. Der er ikke specificeret en bagatelgrænse, og i princippet skal det anmeldes, når andelen af kvier ændres. Flere og flere slagtekalveproducenter har ligeledes ønsket at anvende en type 2 korrektion. Den kan i princippet kun opgøres for hvert køn for sig. Det kræver kendskab til det faktiske foderforbrug pr. gruppe, hvilket sjældent er muligt.  

Forsøg viser kun lille forskel

På AU, Foulum er der udført forsøg med krydsningskalve af begge køn sammenlignet med DH-tyrekalve til forskellig afgangsvægt (Se indlægget fra KvægKongres 2016: Styrk produktionen ). Resultaterne derfra viser, at forskellen mellem en krydsningskvie til slagt og en DH-tyrekalv er meget lille. Det gælder i produktionsmæssig sammenhæng og på de parametre der har miljømæssig betydning, såsom næringsstofudskillelse med gødning og urin. Derimod adskiller en slagtekvie sig væsentligt fra en kvie, som er beregnet til opdræt til mælkeproduktion. Derfor er det fagligt mest korrekt at betragte kviekalve til slagt på lige fod med tyrekalvene frem for at betragte dem som opdræt til mælkeproduktionen. Samtidig vil det fjerne de administrative uhensigtsmæssigheder, der er ved at have slagtekvier i en slagtekalveproduktion.

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk




Sidst bekræftet: 15-08-2019 Oprettet: 29-08-2016 Revideret: 29-08-2016

Forfatter

Kvæg
Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Selenberiget gødning til græs
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed...
28.08.19
Styret vækst påvirker ikke kødkvægskviers reproduktion
Fødselstidspunkt, fravænningsalder og fodringsstrategi påvirker ikke kviers mulighed for at blive drægtige ved 14 mdr.
20.08.19
Tilladt at ammoniakbehandle halm i resten af 2019 i en lang række kommuner
Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i om...
20.08.19
Reglerne for ammoniakbehandling (ludning) af halm
Tilladelse til at ammoniakbehandle halm afhænger af antal nedbørsdage over en tre-ugers periode. Undtagelsen kan i år tidli...
13.08.19