Feedback Form

Landmand.dk - Kvæg 

Oprettet: 31-05-2016

Den mikrobiologiske kvalitet af mælkeerstatninger til kalve er i top

Analyser af mælkeerstatninger til kalve viser høj hygiejnisk kvalitet. Analyserne er foretaget, efter at Vestjysk Landboforening stillede spørgsmålstegn ved kvaliteten.


De analyserede mælkeerstatninger er af høj hygiejnisk kvalitet og lever fuldt ud op til kravene for disse produkter.

I december måned var der stor debat i landbrugspressen og blandt rådgivere og landmænd, da Vestjysk Landboforening meldte ud, at indholdet af uønskede bakterier var for højt i en række mælkeerstatninger til kalve. Udmeldingen blev foretaget på baggrund af en undersøgelse, som landbrugscentret selv har fået foretaget. For at skabe klarhed om problematikken besluttede SEGES Kvæg at få foretaget nye og mere fyldestgørende analyser og en korrekt tolkning af resultaterne. 11 forskellige mærker af komælkserstatninger er derfor efterfølgende blevet analyseret, herunder de syv, som indgik i Vestjysk Landboforenings analyse. Resultatet af analyserne, som er foretaget af Københavns Universitet, foreligger nu. 

Mikrobiologisk kvalitet i orden

Den overordnede konklusion er, ifølge mikrobiolog Jørgen Leisner ved Københavns Universitet, som har stået i spidsen for analyserne, at mælkeerstatningerne er af høj hygiejnisk kvalitet og fuldt ud lever op til kravene for disse produkter. Der blev ikke fundet sygdomsfremkaldende bakterier i prøverne, og det totale kimtal stemte godt overens med antallet af mælkesyrebakterier, som var tilsat af producenterne.
”Sagt på godt dansk er kvaliteten af de undersøgte prøver god og helt uproblematisk. Var der tale om en spegepølse, ville jeg trygt have den med i madpakken.” lyder det fra Jørgen Leisner.

Læs den detaljerede mikrobiologiske analyse her

 

 

Landmandsportalen Landmand.dk
Gå til Landmand.dk 




Sidst bekræftet: 30-05-2018 Oprettet: 31-05-2016 Revideret: 31-05-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Hvordan ser 2. kalvskøernes yversundhed ud, hvornår i laktationen er der især problemer, og hvad er årsagen? Klik af i DMS-...
23.08.19
Totalt stop for brug af humankritiske antibiotika til kvæg
Fra 1. september er det slut med at bruge 3. og 4. generations cephalosporiner til kvæg. Beslutningen er branchens egen.
23.08.19
Meget mere end fodbold - foreningsliv integrerer udenlandske medarbejdere
Godt netværk og et aktivt liv i fritiden gør livet i Danmark nemmere for udenlandske medarbejdere. For landbrugsmedhjælper ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19