Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 11-01-2020

  

Oprettet: 12-01-2018

Kvægbrugere skal blive bedre til at tjene penge

Kvægsektorens Strategi 2020 fokuserer på virksomhedsledelse og indtjening.

Den gennemsnitlige fremstillingspris pr. kg EKM skal reduceres med 2 pct. om året, og samtlige kvægbrugere bør have en strategi med tydelige og målbare virksomhedsmål. Derudover bør landets kvægbedrifter i gennemsnit opnå en afkastningsgrad på 4 pct.

For første gang nogensinde sætter den nye strategi for kvægsektoren konkrete mål for økonomien og forholder sig til områder, der traditionelt ikke har været detaljeret beskrevet i sektorens overordnede strategi. Men det er nødvendigt, lyder det fra formand for L&F, Kvæg, Chr. Lund.

”Vi må erkende, at det grundlag, vi fremover står på, skal være stærkere end det, vi står på i dag. Det er derfor, vi som organisation blandt andet går ud og anbefaler, at man får lagt en strategi for bedriften. Samtidig er det simpelthen så vigtigt, at vi alle sammen får fokus på, hvad det er, der flytter nulpunktet på den enkelte bedrift. Det vil vi gerne tydeliggøre ved at opstille konkrete mål for fremstillingspris og afkastningsgrad,” forklarer Chr. Lund.

Mål for konkurrencedygtig produktion:

  • Afkastningsgrad på 4 pct.* (den har de sidste ti år svinget mellem knap 1 pct. og godt 3 pct., hvis man ser bort fra det historisk dårlige 2009)
  • Den gennemsnitlige fremstillingspris pr. kg EKM sænkes med 2 pct. årligt (den er siden 2013 reduceret med mellem 8,5 pct. og 2,1 pct. årligt)
  • 75 pct. af kvægbrugerne anvender digital foderstyring og leverer systematiske data til optimering af dansk mælkeproduktion
  • Celletal på 150.000* (uændret fra strategi 2018)
  • Mælkeydelse på 12.000 kg EKM/årsko med 900 kg værdistof og høj livstidsydelse*
  • Sunde ben og klove.

*Gennemsnit for sektoren

 

Strategi og forbrugerdialog på kongressen

En væsentlig del af strategien er at styrke dialogen med forbrugerne. Hør kommunikationsdirektør i L&F Christian Hüttemeyers bud på, hvordan det kan lade sig gøre. I sessionen får du også mulighed for at komme i dialog med formand Chr. Lund og direktør Gitte Grønbæk om Strategi 2020. Hvorfor har vi de mål, vi har – og er det de rigtige?

Tirsdag den 27. februar kl. 9.30-10.15 i sessionen ’Kvægs Strategi – er du enig?’

www.kvægkongres.dk

 

Læs hele Strategi 2020 på www.landbrugsinfo.dk/kvaeg

Relaterede links:
Kvægs Strategi 2020: Vi skal have forbrugeren meget tættere på
Sådan praktiserer vi bæredygtighed på bedriften

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 1, 2018

 

Sidst bekræftet: 12-01-2018 Oprettet: 12-01-2018 Revideret: 12-01-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19