Feedback Form

  

Oprettet: 29-11-2018
Revideret: 30-11-2018

Hvordan bøffen er produceret vejer tungere i klimaregnskabet end hvor

Produktionsmetoderne for okse- og kalvekød er meget afgørende for klimabelastningen. Kød, produceret i kombination med mælkeproduktion, har markant lavere klimaaftryk end kødproduktion uden.


Man bør interessere sig mere for det produktions-system, der ligger bag den bøf man spiser, end for nationalitet, hvis klimabelastningen betyder mest for ens valg. Foto: Colourbox

Det er uomtvisteligt, at klimabelastningen ved produktion af oksekød er stor i forhold til andre fødevarer. Men lige så stor forskel, der er i klimaaftrykket fra produktionen af fx kyllingekød og oksekød, lige så stor forskel er der i klimaaftrykket mellem de forskellige produktionssystemer. Og da der traditionelt er stor forskel på, hvordan oksekød bliver produceret i de enkelte lande og verdensdele, så bliver der selvfølgelig forskel mellem landene. Men mest fordi netop produktionssystemerne er forskellige.

Derfor bør man interessere sig mere for det produktionssystem, der ligger bag den bøf, man spiser, end for nationalitet, hvis klimabelastningen betyder mest for ens valg. Også fordi transport og slagtning/forarbejdning ikke betyder særlig meget for kødets samlede CO2-regnskab.

Forskellig klimabelastning ved forskellig produktion

Kødproduktionen fra malkekoproduktionen består af udsætterkøer, -kvier og slagtekalve, slagtet enten omkring ni måneders-alderen eller som ungtyre. Slagtekalvene er hovedsageligt opfedet med kraftfoder. Den intensive kødkvægsproduktion er kendetegnet ved hurtigt voksende dyr med en stor andel kraftfoder (korn) til færdigfedning og forholdsvis gode græsarealer, mens den ekstensive produktion hovedsageligt er afgræsning af mere eller mindre kurante arealer, en langsommere vækst og kun lidt kraftfoder i produktionen. Danske undersøgelser har vist, at den ekstensive produktion har en stor positiv virkning på biodiversiteten, men samtidig et meget stort klimaaftryk. Modsat ved kødproduktionen stammende fra malkekvæg. Det er især den samlede metanproduktion, der giver de store forskelle mellem produktionerne. Derfor har malkekvæg en lav klimabelastning, fordi koen producerer en masse mælk, samtidig med at hun producerer kalve og egen tilvækst. Hovedparten af klimabelastningen allokeres her over i mælken, da det er hovedproduktionen. Det sker ikke i kødkvægsproduktionen, da der her kun produceres kød. Ser man på det gennemsnitlige klimaaftryk fra kød fra malkekvæg og fra intensiv kødkvægsproduktion, så er klimabelastningen ca. 2,5 gange så stort fra den intensive kødkvægsproduktion. I forhold til en ekstensiv produktion er klimabelastningen ca. 3,5 gange så stor som fra malkekvæg.

Mere kød på fremtidens ko?

Produktionsmetoderne er altså meget afgørende for klimaaftrykket fra kalve- og oksekød. Men uanset hvad, så vil kød, der stammer fra en mælkeproduktion, altid være markant mindre klimabelastende, end hvis kødet kommer fra en kødkvægsproduktion. Hvorvidt det er de ko-typer, vi anvender til mælkeproduktion i dag, der også er fremtidens køer, er vanskeligt at vurdere. Men med det forhold mellem mælkeprodukter og oksekød, vi indtager i vores del af verdenen, kunne det godt blive en ko med større vægt på kødproduktion, der bliver fremtidens ko.

"Malkekvæg har en lav klimabelastning, fordi koen producerer en masse mælk, samtidig med at hun producerer kalve og egen tilvækst."

 

Læs mere og se tallene bag i artiklen Klimaaftryk af kalve- og oksekød fra forskellige produktionssystemer

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 22, 2018

Sidst bekræftet: 30-11-2018 Oprettet: 29-11-2018 Revideret: 30-11-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Selenberiget gødning til græs
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed...
28.08.19
Styret vækst påvirker ikke kødkvægskviers reproduktion
Fødselstidspunkt, fravænningsalder og fodringsstrategi påvirker ikke kviers mulighed for at blive drægtige ved 14 mdr.
20.08.19
Tilladt at ammoniakbehandle halm i resten af 2019 i en lang række kommuner
Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i om...
20.08.19
Reglerne for ammoniakbehandling (ludning) af halm
Tilladelse til at ammoniakbehandle halm afhænger af antal nedbørsdage over en tre-ugers periode. Undtagelsen kan i år tidli...
13.08.19