Feedback Form

  

Oprettet: 31-05-2019

Klimatiltag på kvægbedriften er ren win-win

Det er ikke kun et rigtigt signal at sende til omverdenen om, at vi gør noget. Det kan direkte læses af bundlinjen, fortæller mælkeproducent Laust Bendix om sit fokus på klimavenlige tiltag.


Vi er jo alle interesserede i at bevare kloden, og derfor bør vi også interessere os for, hvordan vores produktion påvirker klimaet.” – Mælkeproducent Laust Bendix

Mælkeproducent Laust Bendix har netop modtaget 2019-rapporten for Højlund Agros klimaregnskab. De to forrige klimatjek fik han foretaget i 2016 og 2017. Og den aktuelle 2019-udgave bliver ifølge ham selv ikke den sidste:

”Jeg synes, det er spændende at få et klimatjek hvert år, og se om vi flytter os. Vi er jo alle interesserede i at bevare kloden, og derfor bør vi også interessere os for, hvordan vores produktion påvirker klimaet. Når det er sagt, så slipper vi heller ikke for det – det kan vi jo høre fra både forbrugere og politikere. Og hvis vi kan gøre det ad frivillighedens vej, så er det da helt sikkert langt det sjoveste,” forklarer Laust Bendix.

Et klimatjek indebærer bl.a. tjek af energiforbrug, gødningshåndtering, foderudnyttelse, kørsel med maskiner m.m. Og Laust Bendix og hans fem medarbejdere har hele tiden fokus på klimatiltag og på at forbedre produktionen.

”Input skal give mere end 1:1-output. Det er ikke kun godt for klimaet, men giver også en bedre økonomi,” lyder det fra Laust Bendix.

Fodereffektivitet

Blandt andet er Laust og hans folk meget opmærksomme på foderudnyttelsen.

”Vi prøver hele tiden at effektivisere foderplanen,” forklarer han. For at reducere køernes metanudledning fodrer de desuden med fedt – 170 g pr. ko pr. dag.

”Vi erstatter en del soja med raps for at øge fedtmængden. Det betyder samtidig mindre brug af importeret soja,” forklarer Laust Bendix. Den mængde soja, bedriften importerer, trækker nemlig ned i klimaregnskabet. Laust Bendix har da også overvejet hestebønner, men er alligevel nået frem til, at det er for dyrt.

Energiforbrug

En anden parameter i klimaregnskabet er bedriftens energiforbrug. Det ligger iflg. Laust Bendix lidt højt i forhold til andre tilsvarende bedrifter. Det skyldes, at der er automatisk fodring og stationær blander, som kører på el. For alligevel at reducere forbruget er alt lys blevet udskiftet med LED-lys. Og det højere el-forbrug fra fodersystemet kompenseres til dels af sparet diesel.

Staldforsuring

Da der skulle bygges nye stalde i 2011 ville Laust Bendix gerne have spalter. Det medførte krav om staldforsuring, så fordampningen reduceres.

”Og det reducerer jo ikke bare fordampningen i stalden, men også når vi bringer gylle ud. Samtidig betyder den øgede mængde bundne kvælstof, at hvis jeg kører 230 kg N ud i gyllen, så giver forsuringen en mereffekt på cirka 30 kg N/ha,” forklarer Laust Bendix.

Oven i hatten sparer forsuringen diesel, fordi gyllen må udlægges med slanger.

Ren win-win

Alt i alt er klimapåvirkningen og bedriftens effektivitet forbedret. Ydelsen er steget, så de 370 jerseykøer på Højlund Agro pt. gennemsnitligt yder knap 11.000 kg EKM.

”Vi vil helt klart fortsætte med at fokusere på klima, og på ny viden eller teknologi, som vi kan implementere. Jo mere klimaeffektive vi er, jo bedre er også bedriftens økonomi. Og for Arla betyder klimatjek på bedrifterne mulighed for at markedsføre vores produkter som klimavenlige. Samtidig er det et uhyre vigtigt signal at sende til politikere og forbrugere. Klimatiltag er med andre ord win-win for bedriften, for Arla – og selvfølgelig for vores allesammens klode,” slutter Laust Bendix.

Læs også:


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 11, 2019

 

Sidst bekræftet: 31-05-2019 Oprettet: 31-05-2019 Revideret: 31-05-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19