Feedback Form

  

Oprettet: 28-06-2019

Madspild belaster klimaet mere end bøffen

Ny stor undersøgelse ser på oksekødets klimapåvirkning, og sætter danskernes madvaner i klimasammenhæng.


Klimaaftrykket fra madspild er større end klimaaftrykket fra det gennemsnitlige indtag af oksekød.

I denne uge udkom en rapport fra Aarhus Universitet og DTU om okse- og kalvekødets klimapåvirkning gennem hele kæden fra produktionen af kødet til den færdige kost. Rapporten holder samtidig denne viden op mod forskellige aspekter i forhold til ernæring og danskernes kostvaner. Det er der kommet mange spændende beregninger og betragtninger ud af.

Kæmpe klimapåvirkning fra madforbrug

Tager man en tur helt op i helikopteren, er den globale udfordring, at den samlede klimagasudledning pr. verdensborger skal holdes under ca. 1.300 kg CO2/borger pr. år, hvis vi skal under 1,5 graders stigning i den globale temperatur. Rapporten fastslår imidlertid, at gennemsnitsdanskeren har en årlig klimagasudledning alene fra forbruget af mad og drikke på 1.478 kg CO2/år. Vi har med andre ord en større udledning bare i det, vi spiser og drikker, end tilladt pr. borger fra alle handlinger, for at vi kan holde os under 1,5 graders stigning. Der skal med andre ord reduceres rigtig meget i vores samlede klimagasudledning, hvis vi skal nå dette mål.

Men hvad og hvor meget kan vi gøre gennem vores kost?

Kødets rolle afhænger af mange forhold

Det er efterhånden gået op for de fleste, at oksekød har et højt klimaaftryk pr. kg. Det bekræftes også i rapporten. Men betydningen af kødets rolle i kosten afhænger af mange forhold – både forholdene hos husdyrproducenterne og i slagtningen, ressourceforbrug og madspild hos forbrugeren, ligesom kødets andel og bidrag med næringsstoffer i den samlede kost også er vigtige parametre, hvor oksekød særligt bidrager med jern og vitamin D.

Effekten af at spise mindre oksekød

Oksekød bidrager gennemsnitligt med 11 pct. af det samlede daglige klimaaftryk fra vores kost inklusiv alle drikkevarer. Hvis vi dropper de 26 g oksekød, som udgør det det daglige indtag af oksekød i en danskers gennemsnitskost, og i stedet erstatter dem med et andet animalsk produkt som fx svinekød, fjerkræ, fisk æg eller ost, kan vi reducere klimaaftrykket med 6-12 pct. Vælger vi at blive vegetarer, reducerer vi klimaaftrykket med 20-35 pct., og går man all in og bliver veganer, reducerer man ifølge rapporten aftrykket med 25-55 pct.

Effekt i valg af type oksekød

Vælger man oksekødet, har det stor betydning for klimapåvirkningen, hvilken type man spiser. Oksekød af malkerace udgør en stor andel af det oksekød, vi spiser i Danmark, og det er samtidig den mindst klimabelastende type – bl.a. fordi, malke-
køerne ikke kun producerer kød, men også mælk. Hvis man vælger kun at spise oksekød fra ammekvæg, stiger kostens klimaaftryk betydeligt – nemlig med 13-25 pct., afhængigt af hvor ekstensivt ammekødet er produceret. Til gengæld bidrager ekstensivt producerede ammekøer til at øge biodiversiteten.

Endnu mere effektivt at reducere madspild

Men der er andet, man som almindelig dansker kan gøre for at hjælpe klimaet end at droppe bøffen. Ifølge rapporten er reduktion af madspild et virkeligt effektivt tiltag. Vores samlede daglige madspild betyder, at klimaaftrykket øges med 14 pct. pr. person. Klimaaftrykket fra madspild er med andre ord større end klimaaftrykket fra det gennemsnitlige indtag af oksekød.

Mest effektivt med havregryn i stedet for slik og vin

Men vi kan blive endnu mere klimavenlige. Hvis vi dropper nydelsesmidler som alkohol, søde drikke-varer, kaffe, te, is, kage, slik og chokolade – og i stedet erstatter energien herfra med energi fra havregryn, vil det samlede klimaaftryk fra mad og drikke reduceres med 25 pct.

Bliv klædt godt på til klimadebatten

Udover de mange aspekter vedrørende oksekødets klimabelastning i forhold til produktion, ernæring og madvaner tager rapporten også fat i, hvilke tiltag i alle led, som kan reducere klimabelastningen. Find de mange fakta og konklusioner i rapporten på landbrugsinfo.dk/klimarapport-oksekod

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2019

Sidst bekræftet: 28-06-2019 Oprettet: 28-06-2019 Revideret: 28-06-2019

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Dansk staldindretning skal give bedre dyrevelfærd i Kina
Danske anbefalinger om indretning af stalde er blevet oversat til kinesisk. Nu skal der fokus på dyrevelfærd i Kinas kvægbe...
09.08.19
Kvægnyt nr. 14 - 2019
Reducer klimaaftryk og tjen flere penge; IFCN spår positive takter for den globale mælkeproduktion de næste 20 år; Bliv klo...
09.08.19
Kvægbesætning smittet med BVD
Bovin virusdiarré (BVD) er fundet i malkekvægbesætning med kvieopdræt i Nordjylland.
28.06.19
Ny udenlandsk malker i malkestalden?
Pjecen ‘Malkning og hygiejne’ er et godt udgangspunkt for en snak om malkning og mælkekvalitet på bedriften. Brug den engel...
28.06.19
Kvægnyt nr. 13 - 2019
Læs bl.a. om: Madspild belaster klimaet mere end bøffer, Sikkerhed ved ensilagesiloen, Mælkeproducenter får stor værdi af s...
28.06.19