Feedback Form

 070

Oprettet: 03-02-2010

Klimapåvirkning i forsøg med stigende mængde N til vinterhvede

Der er beregnet emission af drivhusgasser i et landsforsøg med stigende mængde N til vinterhvede uden husdyrgødning. Formålet er at se, hvordan den beregnede emission af drivhusgasser påvirkes af stigende tilførsel af kvælstofgødning.

Effekten på udledning af drivhusgasser ved stigende mængde N til vinterhvede er beregnet for et konkret landsforsøg. Forsøget er udvalgt, fordi der er målt ud bytte af halm i alle forsøgsled. Stigende tilførsel af kvælstof øger den beregnede emission af lattergas og de emissioner, der skyldes hjælpestoffer. Ved 0 N og 50 N er der en netto emission af CO2 fra jorden, der skyldes nedgang i jordens kulstofpulje. Ved større N - mængder og dermed højere udbytter sker der derimod en netto binding af CO2 i jorden, fordi ku l stofpuljen øges. Den samlede beregnede udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter stiger med tilførslen af kvælstof. Hvis halmen anvendes til energiformål (fortrængning af kul) er netto klimapåvirkningen næsten ens i intervallet fra 50 til 250 N. Hvis både kerne og halm anvendes til energiformål (fortrængning af kul) er den mindste netto klimapåvirkning opnået i forsøgsleddet med 250 N. Klimaeffekten af at anvende kerne og halm til at fortrænge CO2 fra kulfyring er i dette led godt fem gange så stor som den samlede klimapåvirkning fra dyrkning af afgrøden.

Der er beregnet emission af drivhusgasser i et landsforsøg med stigende mængde N til vinterhvede uden husdyrgødning. Forsøg et er udvalgt, fordi der er målt udbytte af halm i alle forsøgsled. Formålet er at se, hvordan den beregnede emission af drivhusgasser påvirkes af stigende tilførsel af kvælstofgødning. Det aktuelle forsøg er fra 2008 og beliggende ved Lundby i Sydsjælland. Jordtypen er JB 6. Forfrugten er vinterhvede. Sorten er Opus. Udbytte af kerne og halm fremgår af figur 1. Kvælstofnormen til vinterhvede på JB 6 med vinterhvede som forfrugt er 161 kg N pr. ha.


Figur 1. Udbytte af kerne og halm i ét forsøg med stigende mængde N til vinterhvede 2008, hkg pr. ha. Jordtypen er JB 6, og forfrugten er vinterhvede.

Den samlede beregnede klimapåvirkning angivet som CO 2 -ækvivalenter (CO 2 e) er vist for hvert led i figur 2. Den beregnede emission af lattergas stiger med stigende tilførsel af kvælstof. Det gør emissionerne af drivhusgasser fra hjælpestoffer også. Ændringer i jordens kulstofpulje afhænger især af puljens størrelse i udgangspositionen og tilførslen af organisk materiale med både over- og underjordiske planterester. Beregningerne er baseret på, at jordtypen er JB 6 i både over - og underjord. Der er regnet med, at jorden indeholder 122 ton C og 12,2 ton N pr. ha i 0-100 cm dybde.

 

Figur 2. Klimapåvirkning i et forsøg med stigende mængde N til vinterhvede, kg CO 2 e pr. ha. Halmen er bjærget til foder/strøelse (tilbageførsel med husdyrgødning er ikke indregnet).

 

Figur 3. Klimapåvirkning i et forsøg med stigende mængde N til vinterhvede, kg CO 2 e pr. ha. Halmen er nedmuldet.

Den samlede klimapåvirkning stiger fra ca. 2.2 00 kg CO 2 e pr. ha ved 0 N til ca. 3.900 kg CO 2 e ved 250 kg N pr. ha jf. figur 2, når halmen anvendes til foder eller strøelse (uden indregning af tilbageførsel via husdyrgødning). Hvis halmen i stedet blev nedmuldet (figur 3), er klimapåvirkningen ca. 1.700 kg CO 2 e pr. ha ved 0 N og ca. 2.700 kg CO 2 e ved 250 N.

I klimaberegningen for scenariet med halmnedmuldning er kun medtaget den andel af kulstoffet i halmen, der kan forventes fortsat at være bundet i jorden efter 20 år. Der er regnet med, at det er 15 % af den oprindelige kulstofmængde i halmen. Halmnedmuldning kunne i dette forsøg reducere den samlede klimapåvirkning fra dyrkning af afgrøden med ca. 30 %.

Figur 4. Netto klimapåvirkning i et forsøg med stigende mængde N til vinterhvede, hvis halmen anvendes til energiformål (fortrængning af kul), kg CO 2 e pr. ha.

Hvis halmen i stedet for at blive nedmuldet blev anvendt til forbrænding i et kraftvarmeanlæg og dermed kunne fortrænge emission af CO 2 fra kulfyring, ser klimaregnskabet ud som i figur 4. Der er regnet med, at halmen har en brændværdi på 14,5 GJ pr. ton og at kul har en emissionsfaktor på 95 kg CO 2 pr. GJ. Figur 4 viser, at når halmen anvendes til energiformål, er den mindste beregnede klimapåvirkning opnået ved 100 kg N pr. ha, men netto klimapåvirkningen er stort set ens i intervallet fra 50 N til 250 N. Netto klimapåvirkningen er i alle led negativ, dvs. klimaeffekten af at fortrænge kul ved forbrænding af halmen er væsentlig større end den samlede klimapåvirkning fra dyrkning af afgrøden. Det har altså været muligt at producere et stort kerneudbytte og derudover at opnå en stor klimagevinst.

I figur 5 er vist netto klimapåvirkningen, hvis både kerne og halm blev anvendt til energiformål (fortrængning af kul i et kraftvarmeanlæg). Det bedste klimaresultat er opnået i forsøgsleddet med 250 kg N. Netto – dvs. efter fraregning af klimapåvirkningen fra dyrkning af afgrøden – kan der fortrænges ca. 17.000 kg CO 2 fra kulfyring pr. ha. Klimaeffekten af at anvende kerne og halm til CO 2 -fortrængning fra kulfyring er i dette led godt fem gange så stor som den samlede klimapåvirkning fra dyrkning af afgrøden.

 

Figur 5. Netto klimapåvirkning i et forsøg med stigende mængde N til vinterhvede, hvis både kerne og halm anvendes til energiformål (fortrængning af kul), kg CO 2 e pr. ha.

Figur 6. Klimaeffektivitet i et forsøg med stigende mængde N til vinterhvede, hvor halmen henholdsvis anvendes til foder/strøelse (tilbageførsel ikke indregnet) eller til nedmuldning , kg CO 2 e pr. kg kerne produceret.

I et klimaperspektiv er det væsentligt, hvordan foder og fødevarer kan produceres med den mindst mulige klimapåvirkning pr. produceret enhed. Klimaeffektivitet er her defineret som kg CO 2 e udledt pr. kg kerne produceret. I figur 6 er vist klimaeffektiviteten i forsøget med stigende mængde N til vinterhvede. Det fremgår, at klimaeffektiviteten øges, når halmen nedmuldes. Stort set samme klimaeffekt som af nedmuldning ville opnås, hvis effekten af tilbageførsel af kulstof i husdyrgødning fra halm anvendt til foder eller strøelse blev indregnet. I intervallet fra 50 N til 250 N er der kun lille forskel på den beregnede klimaeffektivitet.

Se også:

Klimapåvirkning ved dyrkning – vinterhvede som eksempel.
Klimaeffekt i forsøg med stigende mængde N til vårbyg.
 

Sidst bekræftet: 20-01-2014 Oprettet: 03-02-2010 Revideret: 03-02-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18