Feedback Form

 451

Oprettet: 24-02-2011

Klimapåvirkning fra svinefoder

Klimapåvirkningen fra produktion af svinekød kan reduceres ved at optimere sammensætningen af foderet under hensyn til klimapåvirkning. Under visse forhold kan både markært og kernemajs reducere svinefoderets klimapåvirkning.

 

Omkring to tredjedele af svinekøds klimapåvirkning stammer fra dyrkning og produktion af foderet, jf. artikel om klimapåvirkning fra svinekød. Optimering af foderrationen med hensyn til klimapåvirkning bliver derfor nævnt som et muligt virkemiddel til at reducere svinekøds klimapåvirkning. Videncentret har foretaget beregninger af forskellige foderafgrøders klimapåvirkning. Der er endvidere foretaget beregninger for forskellige foderblandinger til slagtesvin.

Klimapåvirkningerne er beregnet efter LCA principper. Det betyder, at hjælpestoffers klimapåvirkning også er medregnet. Det drejer sig f.eks. om de klimapåvirkninger, der er forbundet med at producere og transportere gødning og pesticider. Der indgår tre vigtige drivhusgasser i beregningerne. Den vigtigste er lattergas (N2O), der er en knap 300 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid (CO2). Den næstvigtigste drivhusgas er metan (CH4), der er 23 gange stærkere end kuldioxid. Netop fordi der er tale om forskellige drivhusgasser, udtrykkes klimapåvirkningen i CO2-ækvivalenter (CO2e).

Klimapåvirkning for foderkorn

Til top
Klimapåvirkningen fra dansk producerede foderafgrøder er beregnet på grundlag af bl.a. standardudbytter og gødningsnormer for lerjord (JB 6) og sandjord (JB 3). Der er regnet med almindelig dyrkningspraksis, herunder pløjning og forbrug af pesticider svarende til afgrødernes måltal. Klimapåvirkningen er både beregnet pr. kg kerne og pr. foderenhed (FEsv). Når der er tale om at vurdere afgrødernes klimapåvirkning ved anvendelse til svinefoder, er det mest relevant at se på klimapåvirkningen pr. FEsv.

Tabel 1. Klimapåvirkning fra dansk producerede foderafgrøder til slagtesvin, g CO2e pr. kg kerne og pr. FEsv. Egne beregninger for lerjord (JB 6) ved almindelig dyrkningspraksis.

  Gødning Udbytte Foderværdi Klimapåvirkning
kg N pr. ha kg pr. ha FEsv pr. kg g CO2e pr. kg2) g CO2e pr. FEsv
Vårbyg 114 5.700 1,03 480 460
Vinterbyg 152 7.200 1,03 460 450
Havre 87 5.600 0,87 390 450
Vinterhvede 161 8.000 1,16 440 380
Vinterrug 125 7.500 1,10 400 360
Kernemajs1) 139 8.000 1,22 400 330     
1)Dyrket på egnede arealer og vådkonserveret.
2)
CO2e = kuldioxidækvivalenter.

Det fremgår af tabel 1, at opgjort pr. foderenhed (FEsv) har vinterhvede, rug og kernemajs en lavere klimapåvirkning end vårbyg, vinterbyg og havre. For kernemajs er udbytteniveauet mere usikkert end for de øvrige afgrøder, da der endnu ikke dyrkes ret meget kernemajs på lerjord. Der er regnet med et udbytte i kernemajs svarende til 80 hkg pr. ha med 15 % vand. I beregningerne er det forudsat, at majsen er vådkonserveret, dvs. der indgå ingen tørring.

Klimapåvirkningen pr. produkt er selvsagt meget afhængig af udbyttet, da hovedparten af forbruget af hjælpestoffer og andre input ved afgrødedyrkning er uafhængig af udbyttet. I figur 1 er vist, hvordan klimapåvirkningen for vinterhvede dyrket på lerjord afhænger af udbyttet.

Figur 1. Klimapåvirkning for vinterhvede dyrket på lerjord (JB 6) afhængig af udbytte, g CO2e pr. kg kerne. Egne beregninger.

Klimapåvirkning for proteinafgrøder

Til top
For at beregne klimapåvirkningen for den samlede foderration til slagtesvin skal man også kende klimapåvirkningen fra de proteinafgrøder, der indgår i rationen. I tabel 2 er vist den beregnede klimapåvirkning fra dansk produceret markært og vinterraps. Da dyrkning af vinterraps resulterer i to produkter, nemlig rapsolie og rapskage til foder, er det nødvendigt at foretage en fordeling af klimapåvirkningen fra dyrkningen af afgrøden på de to produkter. Det kan gøres på forskellige måder; men her er fordelingen foretaget ved allokering ud fra de to produkters markedsværdi. Det betyder, at klimapåvirkningen pr. kg rapsolie bliver større end klimapåvirkningen pr. kg rapskage. I tabel 2 er endvidere vist klimapåvirkningen for sojaskrå. Det er en værdi, der er hentet fra litteraturen. Klimapåvirkningen for sojaskrå kan derfor være beregnet lidt anderledes end tallene for de danske afgrøder. Klimapåvirkningen for sojaskrå er uden ændringer i arealanvendelse, der f.eks. kunne være rydning af regnskov.

Tabel 2. Klimapåvirkning fra dansk producerede proteinafgrøder, g CO2e pr. kg, samt for sojaskrå fra Argentina (data fra litteraturen). Egne beregninger for lerjord (JB 6) ved almindelig dyrkningspraksis.

  Gødning Udbytte Klimapåvirkning
kg N pr. ha kg pr. ha g CO2e pr. kg
Markært 0 4.500 200
Vinterraps Frø 183 3.600 770
Rapsolie 1)     1.260
Rapskage 1)     420
Sojaskrå (Argentina) – data fra litteraturen 746

1)Klimapåvirkningen fra dyrkningen er allokeret i forhold til markedsværdi.

Klimapåvirkning for foderblandinger til slagtesvin

Til top
Videncentret har foretaget en klimaberegning for 5 foderblandinger til slagtesvin. Sammensætningen af de 5 foderblandinger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Sammensætning af 5 foderblandinger til slagtesvin med samme foderværdi. Udarbejdet af Else Vils, Videncentret for Svineproduktion.

  Foderblanding
Sojaskrå/korn Raps 10 % Havre 10 % Majs 40 % Ærter 20 %
Hvede 59,3 54,1 69,2 17,3 44,3
Vårbyg 20,0 20,0   20,0 20,0
Majs, vådkons.       40,0  
Havre     10,0    
Sojaskrå, afsk. 17,7 12,7 17,8 19,7 12,4
Rapskage   10,0      
Markærter         20,0

 

Figur 2. Klimapåvirkning for 5 foderblandinger til slagtesvin, g CO2e pr. FEsv. Egne beregninger. Afgrøderne i foderblandingerne er dyrket på lerjord (JB 6).

 

Det fremgår af figur 2, at der kun er lille forskel på de fem foderblandingers klimapåvirkning. Det gælder især, når man tager usikkerheden på beregningerne i betragtning. Foderblandingen med markært skiller sig dog noget ud fra de øvrige. Denne foderblandings klimapåvirkning er beregnet til at være ca. 12 % lavere end klimapåvirkningen for den traditionelle foderblanding med sojaskrå og korn. Det skal bemærkes, at der er anvendt klimapåvirkninger for afgrøder dyrket på lerjord (JB 6). Da foderet udgør 60-65 % af den samlede klimapåvirkning for svinekød, vil en reduktion i foderets klimapåvirkning på 12 % reducere klimapåvirkningen fra svinekødet med 7-8 %, når alt andet holdes lige.

Betydning af jordtype

Til top
I figur 3 er vist klimapåvirkningerne for afgrøder til svinefoder dyrket på henholdsvis lerjord (JB 6) og vandet sandjord (JB 3). Klimapåvirkningerne pr. kg kerne og pr. FEsv er generelt højere på sandjord end på lerjord. Det skyldes primært, at udbytterne er lavere på sandjord end på lerjord. Beregningerne er baseret på standardudbytter og gældende kvælstofnormer mv. Det fremgår af figur 3, at forskellen i klimapåvirkning på grund af jordtype er størst for vårbyg og vinterbyg og mindst for vinterrug og kernemajs. Det er udtryk for, at rug og kernemajs udbyttemæssigt konkurrerer bedre med de øvrige afgrøder på sandjord end på lerjord.

Figur 3. Klimapåvirkning for foderafgrøder dyrket på henholdsvis lerjord (JB 6) og vandet sandjord (JB 1+3), g CO2e pr. FEsv. Egne beregninger.

Kernemajs er klimavenlig på sandjord

Til top
Kernemajs er økonomisk konkurrencedygtig i forhold til vårbyg på især vandet sandjord i områder med et mildt klima. I figur 4 er vist klimapåvirkningen for en traditionel foderblanding med sojaskrå og korn dyrket på sandjord og for en foderblanding med 40 % kernemajs dyrket på sandjord. Klimapåvirkningen for foderblandingen med kernemajs er 8 % lavere end klimapåvirkningen for den traditionelle foderblanding med hvede, byg og sojaskrå. På sandjord kan klimapåvirkningen fra svineproduktionen altså reduceres ved at dyrkede kernemajs i stedet for vårbyg på arealer, der er egnet til majs. Effekten skyldes et højere udbytte pr. ha i majs end i vårbyg.

Figur 4. Klimapåvirkning for 2 foderblandinger til slagtesvin, g CO2e pr. FEsv. Egne beregninger. Afgrøderne i foderblandingerne er dyrket på vandet sandjord (JB 1+3).

Reducere klimapåvirkningen fra svinefoder

Til top
Mindre foderforbrug pr. kg tilvækst kan reducere klimapåvirkningen. Det samme kan højere udbytter i afgrøderne uden tilførsel af ekstra kvælstof. På sandjord, der egner sig til dyrkning af majs, kan fodring med kernemajs i stedet for andet korn også reducere klimapåvirkningen. Markært og hestebønne kan delvis fortrænge sojaskrå i foderblandinger til svin. Hvor der kan opnås stabile og rentable udbytter i hjemmeavlet bælgsæd, kan det også reducere svinefoderets klimapåvirkning.

Læs også: Klimapåvirkning fra svineproduktion i fire lande

Til top

Sidst bekræftet: 14-02-2018 Oprettet: 24-02-2011 Revideret: 24-02-2011

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18