Feedback Form

  

Oprettet: 27-08-2018

Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget

Dyreholderne mangler ofte viden om, hvilken pleje der er mest hensigtsmæssig, og i mange tilfælde kan det være svært at forene den optimale pleje med den drift, som giver den bedste økonomi.

Hvad har vi lært af projektet?

Projektets vigtigste konklusion

  1. De naturplejere der er med i projektet, har stor interesse i og lyst til at udvikle naturplejen til en professionel driftsgren på linje med den øvrige landbrugsproduktion.
  2. Produktionshensyn kan medføre at naturarealer udnyttes for intensivt, f.eks. ved overgræsning og tilskudsfodring.
  3. Vidensniveauet hos naturplejerne om naturværdierne bør styrkes for at tilgodese naturen.
  4. Tilskudsreglerne mangler fleksibilitet på de mest værdifulde arealer, hvor der er specifikke krav til plejen - god rådgivning er helt nødvendig for at naturforvaltningen kan tilpasses inden for rammerne af tilskudsreglerne.
  5. De nuværende tilskudsregler, gør det svært at optimere for både økonomi og optimal naturpleje på de mest værdifulde arealer.
  6. Der mangler ofte fokus på, hvad der skal til for at tilgodese de særlige naturværdier på arealerne.
  7. Dialog med kommunen styrker fokus på den optimale forvaltning af naturværdierne, men det kræver en tæt dialog, opfølgning og fælles besøg på arealerne.

Punkterne uddybes længere ned i teksten.

Formålet med projektet

Projektet skal udvikle og afprøve en model for en mere struktureret og målrettet rådgivning til de dyreholdere og lodsejere, som plejer de mest værdifulde naturarealer i Danmark. Via projektet har otte lodsejere og dyreholdere, der forvalter værdifuld natur, via rådgivningsbesøg fået mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer. Der er i projektet sat fokus på viden om naturværdierne, da viden er en grundlæggende forudsætning for at sikre en virkningsfuld indsats.

Baggrund

Hvis tilbagegangen for de sjældne og truede arter skal stoppes (biodiversitetsmål), er det helt afgørende med større fokus på forvaltningen af de mest værdifulde privatejede arealer. Mange af Danmarks naturarealer ligger netop hos private lodsejere, hvor lodsejere eller dyreholdere står med et stort ansvar for forvaltningen af sjældne naturværdier. Derfor sætter vi i projektet fokus på, hvordan mere viden om naturen kan komme i spil på en aktiv og nærværende måde for lodsejere og dyreholdere. Vores hidtidige erfaringer er desværre, at naturplejerne alt for ofte mangler viden om, hvilke naturværdier de har på deres arealer, og hvilken praksis, der er mest hensigtsmæssig, hvis de mest sjældne og sårbare arters skal sikres. Til trods for at flere har en god dialog med de kommunale naturmedarbejdere, mangler de en tættere dialog og mere konkret viden om hvilken forvaltning der tilgodeser naturværdierne på deres arealer.

Faktaboks

De værdifulde naturarealer er sjældneHNV scoren (High Nature Value) er indikator for arealernes naturværdi, målt ud fra 14 forskellige parametre. HNV tager udgangspunkt i, om der dels er gode levesteder for truede og sjældne dyre- og plantearter, dels om disse arter reelt er observeret på arealet. Den maksimale HNV-score er 13, som indikerer, at der her er tale om arealer med høj naturværdi, og at arealet er levested for sjældne arter. På landsplan er der 302.000 ha med en HNV score på 5 og derover (minimum score for at kunne søge tilskud til 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer).  

Figuren viser hvordan de 302.000 ha fordeler sig på HNV-værdier. Det ses tydeligt at arealer med høj naturværdi (HNV = 10 – 11 og HNV = 12 – 13) er meget sjældne og kun udgør en meget lille andel af det samlede areal med HNV score på 5 og derover (2016-tal, kilde: Landbrugsstyrelsen). Det giver derfor rigtig god mening, at prioritere og sikre indsatsen på arealer med højt naturindhold, og dermed målrette og tilgodese landets mest sjældne og truede arter og økosystemer.

Figur 1. Fordelingen på HNV (High Nature Value) for de arealer i Danmark (i alt 302.000 ha), som har en HNV der er højere eller lig med 5.  



Til top

Projektets set-up

Besøg

Med hjælp fra fire lokale landbrugsrådgivere og tilhørende kommuner, har SEGES udvalgt otte værdifulde naturarealer (HNV score 8 - 13) fordelt rundt i landet. Arealerne er valgt ud fra, at de rummer sjældne og truede arter, der ofte kræver en særlig forvaltning. Alle arealerne bliver græsset, nogle har været det gennem mange år - på andre arealer er græsningen netop genoptaget efter mange års fravær.

Alle arealer blev besøgt i perioden ultimo juni - primo juli 2017 i fællesskab med lodsejer/dyreholdere, en lokal naturrådgiver (fra landbrugsrådgivningen), en repræsentant fra den lokale naturmyndighed (fra kommune eller Naturstyrelsen), samt SEGES. Inden besøgene blev der indhentet eksisterende viden om, hvilke arter der er til stede på arealerne, og hvilken indsats, der allerede var igangsat. Besøgene gav anledning til rigtig mange gode snakke om naturindholdet og den nuværende forvaltning, sammenholdt med den optimale forvaltning for de særlige arter der lever på de pågældende arealer. Desuden blev tilskudsregler i forhold til en optimal naturindsats vurderet, ligesom de generelle udfordringer blev vendt.

  

Billede 1 og 2. Besøg på projektarealerne. Her ses bl.a. sumphullæbe der var på to af projektarealerne.
Foto: Heidi Buur Holbeck, SEGES.

 

Fokusplaner

På baggrund af besøgene blev der udarbejdet en fokusplan for hvert område. Planerne beskriver, hvilke særlige dyre- og plantearter, der er på arealet og hvilke hensyn der bør tages for at sikre disse arters forvaltningsbehov. Planerne beskriver også, hvordan der kan sikres synergi mellem plejebehov, praktiske løsninger for dyreholdere, samt tilskudsregler. De steder hvor der viste sig at være konflikter mellem naturmålene og andre regelsæt, blev der arbejdet på at finde konkrete løsninger.

I nedenstående tabel er angivet de områder, som indgår i projektet. Ved at trykke på linket for hver lokalitet fremkommer den fokusplan, der er udarbejdet for det pågældende område (indsæt link til fokusplanerne for hver lokalitet).

Lokalitet HNV score Areal Naturtyper Eksempler på særlige arter
1. Låenhus (Mariager Fjord) 5-11 77 ha Kalkoverdrev, surt overdrev, tør hede, enebærkrat, kildevæld, strandeng og tidvis våd eng, samt en række skovnaturtyper. Kødfarvet gøgeurt, hjertegræs, blåhat-jordbi, markfirben, gul engmyre og guldhale.
2. Lindenborg Ådal 5-9 77 ha Tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev, kildevæld, stilkegekrat og rigkær. Lyngvikke, hjertegræs, dukatsommerfugl, knoldet mjødurt, rødrygget tornskade, foranderlig blåfugl.
3. Hudevad Kær 5-10 6 ha Rigkær, ekstremrigkær og kildevæld. Glinsende kærmos, vibefedt, sump-hullæbe, engtroldurt, syv arter af orkideer, isblåfugl.
4. Arreskov Sø 5-10 60 ha Rigkær og kalkoverdrev, samt aske- og ellesump og egeblandskov. Sump-hullæbe, vibefedt, leverurt, eng-ensian, engperlemorsommerfugl, markskarnbasse. 
5. Halen, Fanø 8-11 180 ha Strandeng, grænsende op til grå/grøn klit. Tætblomstret hindeknæ, djævelsbid, spættet bredpande, klitperlemorsommerfugl, strandrødtop, klyde.
6. Stilde å 5-8 40 ha Surt overdrev, rigkær og fersk eng. Engblomme, djævelsbid, hjertegræs, maj-gøgeurt, engkøllesværmer, brunlig perlemorssommerfugl.
7. Tibirke Bakker (planen er ikke offentliggjort) 8-10 70 ha Hede og overdrev. Foranderlig blåfugl, pimpinellekøllesværmer, dukatsommerfugl, lille køllesværmer, djævelsbid, liden klokke.
8. Odderdams Enge 8-10 25 ha Fersk eng, mose, sø og overdrev. Engperlemorssommerfugl, rødrygget tornskade, almindelig mjødurt, maj-gøgeurt, tormentil.



Til top

Alle arealerne bliver genbesøgt senest september 2018. Målet med genbesøget er, at snakke med dyreholdere/lodsejere om, hvilken betydning planerne har haft for indsatsen på arealerne i den efterfølgende græsningssæson, samt følge op på, hvordan arealerne ser ud lidt senere på sæsonen – i forhold til naturmål, de græssende dyr og overholdelse af tilskudsbetingelserne. Planerne revideres efter genbesøgene.

Billede 3. Eksempel på godt samarbejde mellem kvæg og natur – her er masser af blomster og kvæg, der trives godt. Foto: Anne Eskildsen, SEGES.

 

Generelle betragtninger fra de 8 besøg

Herunder er en beskrivelse af de erfaringer der er gjort før, under og efter besøgene på de 8 projektarealer.

Sammendrag af erfaringer fra projektet

Behov for mere viden

De naturplejere der er med i projektet, har stor interesse i og lyst til at udvikle naturplejen til en professionel driftsgren på linje med den øvrige landbrugsproduktion. Den drift der foregår på de fleste arealer, tager udgangspunkt i en optimering for kødproduktion og/eller tilskud. Hensyn og forvaltning for de sjældne og de truede arter fylder generelt lidt i forvaltningen. Dyreholderne mangler ofte viden om, hvilken pleje der er mest hensigtsmæssig, og i mange tilfælde kan det være svært at forene den optimale pleje med den drift, som giver den bedste økonomi. Det er en stor udfordring, da dyreholderne naturlig nok har brug for at optimere på den økonomiske indtjening, for at fastholde dyrene på arealerne.

Flere kommuner forsøger at finde handlingsorienterede løsninger, hvor der bliver indgået forskellige kompromiser for at tilgodese såvel natur, økonomiske interesser (i form af tilskud og kødproduktion), praktisk mulige hensyn, samt optimal dyrevelfærd i samarbejde med dyreholderne. Det sker f.eks. ved at kommunerne står for hegning af arealer og indgår konkrete aftaler om forvaltningen. På den måde findes der kompromiser, som forsøger at imødegå de mulige konflikter der kan være mellem at sikre optimale naturforvaltning og god økonomi for dyreholderne.



Til top

Tilskud

På de fleste arealer er det muligt at gennemføre en hensigtsmæssig forvaltning inden for de nuværende rammer af tilskudsreglerne. Dog mangler der fleksibilitet i ordningerne. Det er primært et problem på de mest værdifulde arealer, hvor der ofte også er en varieret struktur bestående af mosaikker med delområder, hvor kontrolbetingelserne ikke kan overholdes (f.eks. våde pletter eller områder med krat eller lignende). Det giver en god dynamik på arealet, når der er variation i strukturerne (f.eks. græsningshøjde, lysåbne arealer sammen med krat, våde og tørre arealer sammen osv.). Det giver det rigtig god faglig mening at disse områder indgår i græsningsarealet, da de ofte er levested for en række af de sjældne arter. Kontrolbetingelserne er dog fastsat således, at alle delområder over 100 m2 der ikke afgræsses ikke kan indgå i tilsagnet. Det giver ekstra administrativt arbejde for dem der søger tilskud at vurdere hvilke arealer der ikke kan modtage tilskud, ligesom det giver incitament til at ændre forholdene, så arealet bliver mere ensartet, så også disse delarealer fremover kan opfylde betingelserne for tilskud. Ligeledes mangler der en kontrolform, der tager højde for, helårsgræsning, eller en græsning så stor en del af året som muligt.

Der søges Grundbetaling til en del af projektarealerne, hvilket betyder, at der ikke kan vælges kontrol efter fast græsningstryk, ligesom aktivitetskravet i reglerne for Grundbetaling skal overholdes (stiller skærpede krav om høj græsningsintensitet eller slåning inden 15. september). Begge dele betyder, at arealerne ofte bliver udnyttet mere intensivt end det er ønsket i forhold til naturmålene. Hvis der søges Grundbetaling til et areal, bliver det samlede tilskud (Grundbetaling og 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer), dog ca. 1.000 kr. højere pr. ha.

Vurderet ud fra, at der i nogle tilfælde var for få blomstrende arter i indhegningen, ser vi en uhensigtsmæssig tendens til at arealerne bliver slået ”for en sikkerheds skyld” eller græsset for hårdt i sommerperioden, for at være sikker på at tilskudsreglerne bliver overholdt. Det er helt afgørende, at landbrugsrådgiverne har et rigtig godt kendskab til tilskudsreglerne, så de kan vejlede landmændene, og dermed sikre bedst mulig tilpasning af reglerne til de pågældende arealer. Det må dog konstateres, at de nuværende tilskudsregler, gør det svært at optimere på både økonomi og optimal naturpleje på de mest værdifulde arealer.

Behov for målrettet indsats på værdifulde arealer

Samlet ser vi et billede af, at der på mange af arealerne ikke er en forvaltning der fokusere på de sjældne og truede arter, som arealerne rummer. Til trods for at der ofte har været en mangeårig god dialog mellem dyreholdere og kommunale biologer, oplevede flere deltagere i besøget (landmænd, kommunale medarbejdere og landbrugsrådgivere), at besøget i projektet gav en anden fokuseret vidensdeling end hidtil – og mindre risiko for at tale forbi hinanden. Vi ser derfor fokusplanerne som en metode til tættere dialog og øget fokus på, hvordan indsatsen for at højne og bevare naturindhold og kvalitet på de mest værdifulde naturarealer kan fremmes.

Billede 4. Der blev fundet mange fine arter under besøgene på de 8 lokaliteter. Her stor grøn løvgræshoppe.
Foto: Heidi Buur Holbeck, SEGES.



Til top

Generelle anbefalinger vi har givet i projektet

Under besøgene og i fokusplanerne, er der en række generelle anbefalinger og retningslinjer for naturplejen, som vi anbefaler ved forvaltning af de værdifulde naturarealer. Vær dog opmærksom på, at der er så store forskelle på naturområderne og deres individuelle forvaltningsbehov, at vi altid vil anbefale, at der laves en individuelle forvaltningsplaner.

Helt grundlæggende handler god naturpleje om, at få overblik over, hvor de mest værdifulde naturarealer er og hvordan de kan forvaltes optimalt. Start derfor med at finde ud af, hvad ”guldet” (de mest sjældne og truede arter) er, og hvor de vigtigste arter befinder sig. Vær opmærksom på, at disse arealer skal have absolut første prioritet i forvaltningen. Det vil typisk betyde, at man skal undgå overgræsning og tilskudsfodring, ligesom arealerne ikke skal bruges som bufferareal. Sørg for at få en plan for, hvordan arealet bedst kan forvaltes med fokus på at skabe gode forhold for de mest sjældne og truede arter, der er på arealet. Hav tæt kontakt med kommune/Naturstyrelse om, hvordan arealet bedst forvaltes.

  • Hold et lavt græsningstryk på naturarealerne, så blomsterne får lov at blomstre i så lang en periode som muligt.
  • Begræns så vidt mulig slåning af naturarealerne. Hvis arealerne skal slås, så slå dem så sent som muligt og først når blomsterne har blomstre og kaste frø. Dvs. helst først efter 1. september.
  • På store arealer med tørre områder og forhold der er egnet til dyr om vinteren, vil det optimale være en ekstensiv helårsgræsning, eller noget der kommer så tæt på som muligt.
  • Undgå så vidt muligt tilskudsfodring. Tilpas heller dyretrykket, så det ikke er nødvendigt at tilskudsfodre. Hvis det er nødvendigt, så bør fodringen ske på tilstødende arealer væk fra de mest værdifulde områder. Vær opmærksom på, at tilskudsfordring vil ændre dyrenes adfærd, så de ikke i samme grad bevæger sig rundt på arealet og bider så hårdt på træer og buske som de ellers vil gøre. Hvis der skal tilskudsfordres, kræver det en dispensation.
  • Arbejd på at få store samlede folde frem for flere små. Det letter arbejdsgangene og giver ofte bedre variation i arealerne.
  • Det kan i specielle tilfælde være nødvendigt at frahegne delarealer (af hensyn til særlige arter), men det kan ofte undgås, hvis der i stedet er et lavt dyretryk.
  • Hvis arealer ryddes på en gang, kan det være svært for dyrene at holde genvækst nede. Derfor kan rydning med dyr ofte være mere oplagt (men kræver større tålmodighed). Ved problemer med genvækst, prøv at supplere med heste eller geder, da de æder af træer og buske.
  • Pas på med fåregræsning. På værdifulde naturarealer bør fåregræsning kun finde sted forår og efterår, men det vil være bedre i stedet at lade græsningen ske med kvæg eller heste.

 

Særlige opmærksomhedspunkter

Herunder er kort beskrevet nogle af de udfordringer, som vi er stødt på i projektet og som vi efterfølgende vil arbejde videre med på SEGES:

  • Viden: De fleste naturplejere ved ikke, om den græsning deres dyr udfører, er god eller dårlig. De efterspørger og mangler klare parametre, der giver dem en konkret viden om, hvordan de skal forvalte arealerne. De fleste landmænd/dyreholdere ønsker mere viden om den natur de plejer, mens andre vil overlade forhold omkring natur til de ansvarlige myndigheder.
  • Vigtigt at råde over forskellige typer af arealer: Der vil ofte være behov for en vis fleksibilitet i græsningstrykket mellem årene og over sæsonen, så dyrenes behov kan tilgodeses både i våde og tørre år. Det er optimalt at have græsning på store arealer der rummer det hele, men det kan også være godt at have bufferarealer (f.eks. omdriftsarealer med græs), for at undgå over-/eller undergræsning på de mest værdifulde naturarealer. Behovet for at tilskudsfodre på naturarealerne kan derved også minimeres.
  • Slåning: Mange arealer slås i løbet af sommeren (i blomstringsperioden), for at være sikker på, at tilsagnsbetingelserne kan overholdes, eller for at sikre vinterfoder til dyrene. Dette er uheldigt, da føde- og levesteder for insekterne (i form af nektar, pollen og værtsplanter) dermed forsvinder.
  • Manglende fleksibilitet i tilskudsreglerne til 5-årig pleje af græs- og naturarealer: På de mest værdifulde naturarealer, vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis kontrollen tog udgangspunkt i nogle konkrete naturmål eller indikatorer. I de nuværende kontrolformer mangler f.eks. muligheder for frahegning af delområder, større fleksibilitet i græsningsperioderne og lavere græsningstryk ved sommergræsning (så arealerne ikke bides i bund eller der foretages slåning af arealet ”for en sikkerheds skyld”.
  • Helårsgræsning: Der mangler mulighed for og incitament i tilskudsordningerne til at gennemføre vintergræsning, der tager udgangspunkt i hvor mange dyr arealet kan bære om vinteren (helst uden tilskudsfodring). Helårsgræsningen kan have mange fordele, f.eks. at dyrene i højere grad æder af buske og træer om vinteren og der er gødning på arealet hele året rundt til gavn for møgbillerne. Ligeledes er de fastsatte regler for ly og læ til dyrene om vinteren, svære at efterkomme på de fleste arealer, hvis der ikke opstilles læskure (hvilket ofte ikke er tiladt).
  • Mosaiknaturområder rummer ofte gode naturværdier, men er ekstra besværlige i forhold til tilskudsordningerne: Det er en stor udfordring, at der er en bagatelgrænse på 100 m2, der betyder, at der ikke kan søges tilskud til delarealer over 100 m2, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det betyder, at krat bliver ryddet og arealerne homogeniseret for at betingelser for tilskud kan opfyldes. Areal med varieret struktur, med f.eks. bar jord, krat, træer og buske kan være meget værdifulde levesteder for en lang række insekter, fugle, svampe m.m.
  • Græsning med får: Da får bider hårdt, og gerne æder blomster, er arealer med fåregræsning ofte helt uden blomstrende blomster. Dermed mangler insekterne deres naturlige føde. Der er dog ofte bedre økonomi i at have får frem for kvæg, ligesom det er lettere at håndtere får.
  • Natura 2000-projektordningen: De nuværende regler for rydning betyder, at meget store områder ryddes på én gang. Dette medfører imidlertid, at dyrene efterfølgende kan have svært ved at følge med og holde genvæksten nede. Det ville være optimalt i stedet, at have mulighed for at kunne rydde mindre arealer af gangen. Hvis dyr eller maskiner foretager en løbende ekstensiv rydning af arealet, kan der ikke søges tilskud til de arealer, som undergår en løbende rydning, da arealerne ikke opfylder tilsagnsbetingelserne fra tilsagnsperiodens start. Det er problematisk, da det vil være fagligt optimalt, med en løbende ekstensiv rydning foretaget af dyrene selv, hvor genvækst netop kan begrænses af dyrene.
  • Øremærkning af dyr: Flere oplever store problemer for egen og medarbejderes sikkerhed ved håndtering af dyr ved isætning af øremærker. Det er især et problem, når kalve fødes ude på store naturarealer.
 

 

 

Billede 5. Djævelsbid blomstrede fint under en temadag, som blev holdt i projektet.
Foto: Heidi Buur Holbeck, SEGES.

 

For mere info kontakt:

Heidi Buur Holbeck (hbh@seges.dk)

Anne Eskildsen (anee@seges.dk)

Andrea Oddershede (anod@seges.dk)

 

Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden og løber i perioden 2017-2018.



Til top

 

Sidst bekræftet: 27-08-2018 Oprettet: 27-08-2018 Revideret: 27-08-2018

Forfatter

Anlæg & Miljø
Landskonsulent, Natur

Heidi Buur Holbeck

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Specialkonsulent

Andrea Oddershede

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Målret indsatsen for naturen
SEGES har netop afsluttet naturprojektet ”Fra viden til virkning” med et seminar. Læs mere om projektets konklusioner og se...
10.12.18
SEGES-seminar: Græssende dyr i naturforvaltningen
Seminar om naturforvaltning.
13.11.18
Tilskudsordning til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder
Tilskuddet kan søges af private ejere af jord, der ligger indenfor specifikt udpegede Natura 2000-områder. Samtidig er det ...
18.10.18
Ophør af 20-årigt tilsagn - hvad skal man være opmærksom på?
I løbet af de næste år vil en lang række 20-årige tilsagn udløbe. Læs hvad man skal være opmærksom på, og hvilke andre rege...
31.08.18
Overblik over lovgivning inden for naturforvaltning - og samspil mellem regler
Samspil mellem Naturbeskyttelseslovens § 3, 1 års reglen, permanent genopdyrkningsret, artsfredning, bilag IV arter, anmeld...
31.08.18