Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-02-2016

RegelInfo - 1496

Oprettet: 16-10-2013

Græsningsaftaler og EU-støtte

Husk at få afklaret, hvem der har rådigheden over et areal, når der laves græsningsaftale. Kun den, der har rådigheden, kan søge EU-støtte. Specielt ved ansøgning om støtte til opsætning af hegn kan der være problemer.

Retten til landbrugsstøtte til et givent landbrugsareal følger den person, der har rådigheden over arealet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der formelt har rådighed over arealet, når der søges støtte til det.

Rådigheden kommer i spil ved enhver form for overdragelse af rettigheder over arealet. Når en lodsejer eksempelvis giver en anden person adgang til at lade sine dyr græsse på et areal, kan det både ske ved at give den anden fuld rådighed over arealet, eller ved alene at give adgang til græsningen. Den fulde rådighed gives ved en forpagtningsaftale, den begrænsede ved en græsningsaftale.

Af hensyn til støtten er det derfor essentielt, at man er klar over, hvordan den enkelte type aftale er karakteriseret, så man ved, hvem der har rådigheden. Det er nemlig ikke nok, at der i overskriften står hvilken type det er, hvis indholdet peger på noget andet.

I sin reneste form omfatter græsningsaftalen alene retten til at sætte dyr på græs og pligten til at holde opsyn med dyrene. Så snart der aftales noget derudover, bevæger kontrakten sig ud i et grænseland, hvor det bliver usikkert, hvad der gælder. Gives dyreejeren pligt til at vedligeholde arealet og bestemmelsesret over, hvad der skal ske derude og hvornår og kobles dette eventuelt med en aftale om fast pris, bliver det en forpagtningskontrakt.

NaturErhvervstyrelsen har sendt en afklarende meddelelse ud omkring reglerne for rådighed ved græsningsaftaler. Af den fremgår det, at så snart en græsningsaftale går ud over retten til at holde arealet og fx indebærer forpligtelse til at vedligeholde arealet og dets installationer som eksempelvis hegn, el og vandforsyning, så vurderes aftalen som værende en forpagtning.

Styrelsen gør specielt opmærksom på problemer i relation hertil, når der søges støtte til opsætning af hegn på arealet, fordi det vil være et problem i forhold til rådigheden, hvis det er lejer af græsningsretten, der gør det. Dette vil efter styrelsens vurdering være tilstrækkeligt til at rådigheden over arealet går over på græsningsrettens indehaver og dermed fratager ejeren af arealet retten til at søge støtte efter enkeltbetalingsordningen, samt miljø- og økologiordningerne.

Denne tolkning af rådigheden virker en smule kontant. Det er dog en vanskelig afgrænsning, specielt når det drejer sig om ekstensive græsarealer og når der ikke er megen aktivitet på et areal. Så skal der ikke meget til at udgøre faktisk råden over arealet og derfor skal man være forsigtig med græsningsaftaler, der går ud over den rene græsningsret.

Læs NaturErhvervstyrelsens nyhed her: Forstå reglerne om rådighed ved græsningsaftaler

Se også faktaarket: EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler

  Artiklen er udarbejdet i projektet Smart Natura. Bag projektet står Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-Life-programmet. 

Sidst bekræftet: 12-02-2016 Oprettet: 16-10-2013 Revideret: 16-10-2013

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Tone Maj Pedersen

Af samme forfatter

Vær opmærksom på sager, der skal genoptages og tildeling af betalingsrettigheder i 2016
Opdateret 4. marts. NaturErhvervstyrelsen har modtaget overraskende få anmodninger om genoptagelse af sager på grundlag af ...
04.03.16
Ny afgørelsesportal
Alle afgørelser, som Fødevareministeriets Klagecenter træffer på NaturErhvervstyrelsens område, lægges nu op på Fødevaremin...
06.07.15
Ny definition af begrebet ”aktiv landbruger”
Forordning af 17. december 2013 indeholder en egentlig definition af begrebet ”aktiv landbruger”.
27.01.14
MVJ-tilsagn; aktuelle udfordringer
”Gå ikke ind i miljøordninger – det er for farligt”.
08.04.13

 Smart Natura

Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv lodsejerinddragelse skal sikre en smidig og omkostningseffektiv drift og pleje af de unikke naturtyper, som findes i Danmarks 246 Natura 2000-områder.