Feedback Form

 2363

Oprettet: 06-11-2015

Indarbejd natur- og vildtvenlige tiltag i mark og brak

Ved vinterens planlægning af markplaner for 2016 er det værd at overveje, hvordan natur- og vildtvenlige tiltag kan få plads, også uden at det går ud over arealet med afgrøder.

Bryd store markflader op

Agerlandets vildt og fugle har brug for et varieret landskab til fødesøgning, skjule- og ynglesteder og som tørrepladser. Det finder de ikke i store, ensartede dyrkningsflader. Derfor kan det give rigtig god mening at etablere natur- og vildtvenlige tiltag på markfladerne, hvor grundbetalingen samtidig er sikret, når reglerne overholdes. Reglerne for natur- og vildtvenlige tiltag er:

  • maksimalt 10 pct. af markens areal
  • maksimalt 10 meter brede (de 10 meter kan sammensættes af flere tiltag, f.eks. urtestribe, insektvold og kortklippet græs)
  • mindst 10 meter mellem flere tiltag i samme mark

Læs om de forskellige tiltags formål og etablering, og mere om reglerne, i rækken af Faktaark.

Haren har brug for friske skud hele sommeren. Foto: Susanne Øster Sørensen, SEGES.

 

Udnyt brakmarkens og MFO-brakkens gratis frøpulje

Har man ikke plads i markplan eller budget til at anlægge tiltag i markfladen, er der andre muligheder, der kan gøre en stor forskel for agerlandets dyr og fugle. De er ikke beskrevet direkte i faktaarkene, så derfor uddybes de her.

Den billigste måde at sørge for den variation, som agerlandets dyr og fugle har brug for, er at udnytte brakmarkens og MFO-brakkens frøpulje fra spildkorn og vilde planter. Det vil sige, at brakmarkens naturlige plantedække holdes kortklippet i striber og får lov at vokse sig højt i andre striber.

Omfanget af striber skal overholde samme regler som, når der etableres tiltag på omdriftsarealer (max.10 pct. af arealet, max. 10 meter brede og 10 meter mellem flere tiltag). Reglerne er kort oplistet ovenfor og uddybet i Faktaark.

De kortklippede striber giver friske skud, så der sommeren igennem er føde til blandt andet haren. Haren kan ikke finde føde i de høje og tørre afgrøder om sommeren, så derfor sulter den, hvis der ikke er friske skud fra f.eks. kortklippet græs. De kortklippede striber er også vigtige som tørrepladser for både hare og agerhøne.

Striber med høj græs- og urtevegetation opstår ved, at det naturlige plantedække står urørt i striber hele sæsonen og dermed ikke bliver slået, når det øvrige brakareal bliver det. De høje striber erstatter på den måde de udsåede urtestriber. De vil blandt andet indeholde vilde blomstrende planter, som tiltrækker og gavner insekter og dermed også f.eks. agerhønens kyllinger. Planternes frøsætning giver føde til fugle, og striberne giver skjul og ynglepladser til dyr og fugle.

Striber med bar jord, der er maksimalt 3 meter brede, er også tilladt i brakmarken. Barjordsstriberne har flere funktioner. De bruges som tørrepladser i yngleperioden for hønsefuglekyllinger, rålam og harekillinger. Fuglevildtet bruger også barjordsstriberne til støvbadning og finder insekter på de nye fremspirede tokimbladede arter.

Aktivitetskrav på brakarealer

Det er forbudt at slå braklagte arealer i perioden fra 1/5 til 31/7 af hensyn til markvildtet.

Aktivitetskravet på brakmarker og MFO-brak betyder, at arealet skal slås mindst én gang årligt mellem 1/8 og 15/9. Det anbefales, at slåningen sker så sent som muligt – helst i september – af hensyn til agerhøns med kyllinger.

De vildt- og bivenlige tiltag i brakmarker og MFO-brak, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, er undtaget fra aktivitetskravet om slåning og er heller ikke omfattet af forbudsperioden mod slåning. Det vil sige, at de kortklippede striber må slås gennem hele vækstsæsonen, og at striberne med høj græs- og urtevegetation ikke skal slås. Det er en nem måde at skabe en vigtig variation til agerlandets dyr og fugle.

Etablering af vildt- og bivenlige tiltag på braklagte arealer

Ud over metoden med at udnytte brakmarkens frøpulje kan man etablere vildt- og bivenlige tiltag ved at udså urtestriber og etablere insektvolde. Helt på samme vis, som på omdriftsarealer. Der må dog ikke udsås korn eller majs i renbestand. Se Faktaark.

Arealet skal fremstå som et landbrugsareal og må ikke kunne forveksles med en vildtager. Det kommer an på en helhedsvurdering, om brakarealet med vildt- og bivenlige tiltag bliver betragtet som en vildtager. Hvis der placeres en fodertønde eller skydetårn på arealet, indikerer det, at arealet er en vildtager, og dermed er det ikke berettiget til grundbetaling.

Måske nyt i 2016

I udkast til vejledning om grundbetaling for 2016 er der lagt op til en udvidet anvendelse af brakarealerne til vildt- og bivenlige tiltag. De ovennævnte muligheder for etablering af striber ser dog ikke ud til at blive ændret.

Vær opmærksom på reglerne, når den endelige vejledning foreligger.

Sidst bekræftet: 06-11-2015 Oprettet: 06-11-2015 Revideret: 06-11-2015

Kontakt

Naturchef, Biolog

Heidi Buur Holbeck

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Forfatter

Planter & Miljø
Susanne Øster Sørensen

Af samme forfatter

Smag på Landskabet - Plejeplaner
Som led i et udviklingsarbejde med at finde gode og brugbare modeller for plejeplaner har projekt Smag på Landskabet udarbe...
15.12.14
Barriereundersøgelse i forbindelse med vådområdeprojekter
Hvad skal der typisk til, for at et vådområdeprojekt bliver en succes, og hvad kan få det til at falde? På hvilke punkter e...
15.10.13