Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-12-2015

 1588

Oprettet: 09-01-2014

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt

Projektets første del er netop afsluttet. Læs her om erfaringerne fra de første to år i projektet.

Erfaringer fra projektet første del

Første del af projektet ”Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt” sluttede ved udgangen af 2013. Projektet er netop forlænget med yderligere to år, så 2. del afsluttes i 2015. Læs her om projektets erfaringer og se de fortløbende resultater af arbejdet. Opgaverne er udført i et samarbejdsprojekt mellem Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.

Målet med projektet er bl.a. at sætte fokus på, hvordan små tiltag på dyrkningsfladen, med den rette placering og det rette indhold og pleje, kan fremme naturindholdet. Derfor er der, som en del af projektet, udarbejdet vejledninger med henblik på at gøre det lettere for såvel landmænd som landbrugsrådgiverne at finde frem til de tiltag, der har den største natureffekt for tiltag på markfladen. 

Projektets resultater

Landsforsøgene

6 forsøgs- og demonstrationsejendomme deltager i projektet. De konkrete tiltag i forsøgene består af følgende elementer:

Tiltag langs markkanter
2m græsstribe, 6m vildtstribe og 2m barjordsstribe. I vildtstriben er der anlagt en 15m lang lærkeplet (usået stribe) for hver 85m med vildtstribe.

Tiltag i midtmarken
2m græsstribe, 2m insektvold og 6m vildtstribe. I vildtstriben var der anlagt en 15m lang lærkeplet (usået stribe) for hver 85m med vildtstribe.

Forsøgsdesignet er opbygget således:

Se rapporterne fra de enkelte ejendomme. (Vælg ”Frø og industriafgrøder”, ”2012” eller ”2013” og ”052901213 Natur- og Vildtvenlige tiltag i landbruget, VED MARKKANT” eller ”052911213 Natur- og Vildtvenlige tiltag i landbruget, MIDTMARK”.

Monitering
Naturtiltagene bliver moniteret på tre jyske bedrifter, Fornæs, Låsby og Aulum. På hver bedrift bliver der moniteret på to naturtiltag i markkant og to tiltag i midtmark. Hvert tiltag har en bredde på 10m og en længde på min. 300m. Der er desuden moniteret på kontrolfelter 5 meter fra tiltaget i dyrket mark.

Formålet med moniteringen er dels at beskrive naturtiltagets evne til at udvide det økologiske rum og dels at måle tiltagets biodiversitet. Begrebet ”Økologisk rum” er et mål for mangfoldigheden af levesteder for vilde arter, der også kan forstås som arealets biodiversitetspotentiale, og har således ikke noget med økologisk dyrkning at gøre.
Moniteringen af det økologiske rum blev foretaget i 1m2 felter i hvert delelement, og bestod af en ordinationsbaseret beregning af afvigelsen fra kontrolfelterne på registreringer af følgende parametre:

 Antal karplantearter

  • Jordfugtighed
  • Temperatur
  • produktivitet
  • Dækningsgrad af bar jord
  • Antallet af blomster og frø.

Moniteringen af biodiversiteten blev primært foretaget med insektfælder til indsamling af overfladeaktive og flyvende insekter.

Resultater
Det første års resultater viser, at der er store forskelle i naturtiltagenes potentiale for at øge biodiversiteten vurderet ud fra det økologiske rum. Det afspejler sig dog kun i mindre grad i antallet af arter og individer af løbebiller. Det er forventningen, at en tættere relation mellem et tiltags økologiske rum og den faktiske biodiversitet, målt ud fra den overfladeaktive fauna, vil indfinde sig i løbet af forsøgets planlagte fireårige forløb. Det forventes yderligere, at antallet af arter med en højere grad af habitatspecialisering vil indfinde sig i prøver i forsøgets kommende år. Se beskrivelsen som også indgår i Landsforsøgene.

På en af forsøgsejendommene er der begge år fundet en meget sjælden bille – Stor Kamløber, som ellers var vurderet til at være uddød i Danmark. Læs Videncentret for Landbrugs omtale her og omtale af fundet fra Aarhus Universitet her. Dette viser, at landbrugsjorden også kan huse sjældne dyrearter, og at der derfor er brug for mere viden om, hvordan arter beskyttes optimalt i samspil med dyrkning af landbrugsafgrøder.

Formidling
En væsentlig del af projektet består i formidling af praktiske og teoretiske overvejelser omkring den mest hensigtsmæssige etablering af markvildtstiltag. Dette har indtil videre resulteret i følgende materiale:Katalog over naturtiltag i marken
Dette katalog handler om, hvilke naturtiltag man kan foretage på omdriftsarealerne i landbruget.

Dyrkningsvejledning for Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
I denne dyrkningsvejledning er der samlet råd og vejledning til etablering og pleje af naturvildtstriber, der tilgodeser dyrelivet i agerlandet.

Samt en række faktaark.

Rådgivning til landmænd
Som en del af projektet indgår efteruddannelse af 16 lokale landbrugsrådgivere. Disse rådgivere har indtil videre deltaget i 2 temadage, hvor fokus var på viden omkring naturtiltag i markerne. Herefter skulle rådgiverne tilbyde gratis rådgivning til min. 4 landmænd hver for at undersøge, hvad der skal til for at få iværksat flere naturtiltag i markerne. Samlet har 71 landmænd modtaget rådgivning i projektet.

Udbytte af rådgivningen for landmændene
  • 82 procent af landmændene vurderer, at de via rådgivningen har fået et bedre kendskab til reglerne for etablering af markvildtstiltag.
  • 62 procent vurderer, at de efter endt rådgivning har fået mere lyst til at etablere markvildtstiltag.
  • Hhv. 55 og 37 procent siger, at de via rådgivningen har fået mere viden om hhv. effekten for vildtet og naturen ved etablering af tiltag.
  • 73 procent af de adspurgte har ikke tidligere modtaget rådgivning omkring markvildtstiltag.
  • På baggrund af rådgivningen siger 55 procent, at de har fået lyst til at etablere vildtstriber og 45 pct., at de har fået lyst til at etablere hhv. barjordsstriber og græsstriber.
  • 11 procent nævner frygt for overtrædelse af regler som den væsentligste grundt til, at de ikke har tænkt sig at igangsætte tiltag.

Et kort rådgivningsmøde med landmændene ser ud til at have en væsentlig indflydelse på landmændenes interesse og lyst til at igangsætte tiltag. Deres vidensniveau vurderes at være løftet væsentligt, både når det gælder kendskab til regler for etablering af tiltag og viden om effekten af tiltagene. Rådgivning ser således ud til at være et enkelt men væsentligt instrument til at få iværksat flere natur- og vildttiltag på markerne. Se hele sammendraget af erfaringer med rådgivning af landmændene her.  

Der har desuden været afholdt en række markvandringer på demonstrationsejendommene, erfa-gruppemøder og informationsmøder om projektet. Interessen har generelt været stor, og erfaringerne viser, at landmændene har været glade for især at komme ud i marken og se og diskutere fordele og ulemper ved de konkrete naturtiltag, der er etableret.

Barrierer for igangsætning af tiltag
Af de landmænd, der ikke tidligere har etableret markvildtstiltag, nævner 22 procent frygt for overtrædelse af regler – primært Enkeltbetaling - som den væsentligste årsag til ikke at have igangsat tiltag.

I projektet er der set på reglerne. Vurderingen er, at reglerne i høj grad er blevet forenklet over de seneste år, på baggrund af indspil fra bl.a. landbruget. I dag er det således tilladt at iværksætte naturtiltag i 10m brede striber langs markkanten og inde i selve marken. Striberne indgår som en del af den mark, de er etableret i, og skal derfor ikke indtegnes separat på markkortet eller angives i ansøgningsskemaet for Enkeltbetaling.

Striberne har ingen gødningskvote, hverken på dyrkede eller udyrkede marker. Det betyder, at striberne på dyrkede marker må gødes med afgiftsbelagt gødning. Til beregning af gødningskvoten skal der laves en N-korrektion i gødningsplanen, hvor arealer med vildttiltag fratrækkes gødningskvoten. Det har længe været et ønske fra landbruget, at denne regel blev forenklet, så der var en bagatelgrænse for, hvornår der skal foretages N-korrektion.

Erfaringsindsamling på viden om naturtiltag i markerne
I projektet blev der foretaget en erfaringsindsamling på kendte internationale effekter af forvaltningstiltag på markniveau.

Der er stor variation i de forskellige former for etablering af nye levesteder, og evaluering af mulighederne viser, at der er ca. 200 kombinationer af typer, placeringer, levetid og vegetationsforvaltning.

Effekten af at etablere et udyrket levested er generelt let at forstå. Man kan for eksempel etablere levesteder for ynglende fugle til redebygning og/eller fødeområder ved at så græsstriber, lave græsvolde og områder med sparsom vegetation. En høj koncentration af næringsstof bør generelt undgås, da det resulterer i høje tætte arter - en dårlig vegetation der er til meget lidt gavn for de fleste vilde dyrearter. I forhold til insekter kan der etableres artsrige græsklædte jordvolde, hvilket resulterer i en høj diversitet af leddyrsarter, hvis vegetationen forbliver artsrig og etableres under lave næringsstofforhold. Om nødvendigt kan dette opnås ved fjernelse af vegetationen, men det vil normalt tage mange år. Denne type af vegetation er dog gavnlig, hvis formålet med etableringen er beskyttelse af tilstødende udyrkede habitater, idet den kan fungere som en buffer imod landbrugsudbringning inkl. gødning.

På trods af at vi kender meget til effekten af vildttiltagene, er det lokalt rapporterede udbytte heraf for biodiversiteten meget blandet. Dette skyldes dels lokale forhold, dels forvaltningsmæssige detaljer og dels manglen på et klart defineret mål. For eksempel afhænger den vegetation, der udvikler sig i ethvert nyetableret habitat af frøbanken, jordfugtighed, næringsstoftilgængelighed, graden af forstyrrelse til at starte med (jordbearbejdning/ingen jordbearbejdning), om der bliver sået og i så fald hvilken frøblanding. Dog er såning af blandinger med naturligt hjemmehørende arter sandsynligvis den bedste måde at opnå og opretholde floristisk diversitet. Andre vigtige faktorer i etableringen af habitater omfatter bredden af striben eller størrelsen på området, alderen på tiltaget (permanent/flerårig/etårig), placering i forhold til kildehabitater samt slåning og afgræsning.

I alle tilfælde varierer reaktionen fra de individuelle elementer af biodiversitet, og hvad der kan være gavnligt for nogle arter eller grupper, kan være til skade for andre. Der er således ikke et enkelt tiltag, der er fordelagtigt for alle, og selv ved et specifikt tiltag kan det være vanskeligt at forudsige resultatet med sikkerhed, fordi de præcise resultater vil afhænge af, i hvilken kontekst tiltaget benyttes.

Den endelige succes eller fiasko af et tiltag indenfor biodiversitet afhænger ikke alene af det rigtige valg i forhold til påvirkning af biodiversiteten, men også af alle de faktorer der afgør, om landmændene tager ordningen til sig. Det gælder f.eks. informationsflow, regler og tilskudsordninger.

Se hele artiklen her  

   

Sidst bekræftet: 09-01-2014 Oprettet: 09-01-2014 Revideret: 09-01-2014

Forfatter

Planter & Miljø
Naturchef, Biolog

Heidi Buur Holbeck

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

30.10.19: Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje - Svendborg
Få information om regler for tilskud til naturpleje, hør om gode erfaringer med naturpleje som driftsgren, udveksl erfaring...
20.08.19
23.10.19: Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje - Ringkøbing
Få information om regler for tilskud til naturpleje, hør om gode erfaringer med naturpleje som driftsgren, udveksl erfaring...
20.08.19
Kom med til temadage og infomøder om naturpleje, biodiversitet og viden om tilskud til natur
SEGES afholdes en række temadage og infomøder om naturpleje og regler for tilskud til den 5-årige tilskudsordning om pleje ...
19.08.19
Tilskud til pleje af græs- og naturarealer – opdatering af HNV-kortet
Fristen for kommunernes indberetning af naturdata til opdatering af HNV-kortet rykkes til 1. december.
10.07.19
Ansøgningsfrist til Økologisk Arealtilskud og Pleje af græs udskydes pga. IT-problemer
På grund af svære opstartsproblemer med indsendelse af ansøgninger udskydes fristen til 30. september
02.07.19