Feedback Form

  

Oprettet: 10-12-2018

Målret indsatsen for naturen

SEGES har netop afsluttet naturprojektet ”Fra viden til virkning” med et seminar. Læs mere om projektets konklusioner og se oplæg fra seminaret her.

Projekt Viden til Virkning sætter fokus på bedre naturpleje i landbruget

De danske landmænd varetager, i kraft af deres rolle som dyreholdere, forvaltningen af hovedparten af Danmarks mest bevaringsværdige natur. Her er græsningen ofte det vigtigste forvaltningsværktøj, og dermed bliver landmændene de primære forvaltere af de godt 300.000 hektar natur såsom enge, overdrev og heder, som er levested for mange af de sjældne dyre- og plantearter.

Via projektet har SEGES over de seneste 2 år besøgt en række landmænd, der forvalter værdifulde naturområder. Med udgangspunkt i viden om arealernes naturværdier har målet med projektet været at kortlægge, hvilke indsatser der skal ske, samt hvilke barrierer der pt. forhindrer en optimal indsats for naturen.

Mere viden i spil

Projektets hovedkonklusion er, at det er altafgørende af at naturindsatsen i højere grad målrettes, hvis der skal være håb om at Danmark når sit mål om at sikre og fremme biodiversiteten. Det kan gøres ved at give landmændene meget mere viden om de særlige naturværdier der er på deres arealer, samt areal-specifikke planer for, hvad de skal gøre for at sikre det danske natur-guld. Kan det lykkes, så har landmænd en enestående mulighed for at gøre en positiv forskel for de mest værdifulde naturområder i Danmark.

Effekten af de græssende dyr

På seminaret blev der sat fokus på, hvilken effekt græssende dyr har for naturen. Et gennemgående tema i oplæggene var, at når det handler om Danmarks vigtigste naturområder, så skal målet med forvaltningen være at sikre de mest sjældne og truede dyre- og plantearter. Samtidig stod det klart, at de græssende dyr, har mange vigtige funktioner: For ud over at holde naturområderne lysåbne, så sikrer de græssende dyr også at der bliver skabt levesteder for en lang række andre arter fra orkidéer til møgbiller, svampe og fugle.

Især blev den positive effekt af en ekstensiv helårsgræsning nævnt flere gange, som et vigtigt parameter for at sikre den største mangfoldighed af arter. Hvor helårsgræsning ikke er en mulighed, kan man som dyreholder forsøge at komme så tæt på som muligt med en ekstensiv græsning. Det handler i høj grad om at have en klar strategi for målet med plejen, så indsatsen kan målrettes.

Oplæg fra dagen


Forvaltning af naturen for naturens skyld (mangler)
v/ Morten DD Hansen, museumsinspektør og biolog, Naturhistorisk Museum Aarhus

Erfaringer fra projektet ”Viden til virkning – bedre forvaltning af værdifuld natur”. Hvad har vi lært af projektet?

Generelle projekterfaringer
v/ Heidi Buur Holbeck, SEGES

Erfaringer fra en dyreholder
v/ Michael Baun, dyreholder på Fanø

Kommunale erfaringer
v/ Anders Horsten, Mariagerfjord kommune

Erfaringer med helårsgræsning fra Molslaboratoriets rewilding-arealer
v/ Oskar Liset Pryds Hansen, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Græsningsstrategi - hvordan kommer græsningen bedst insekterne til gode?
v/ Kristian Graubæk, skovløber, NST Storstrøm

Græsning skaber livsgrundlag – hvem har glæde af det? Tre eksempler.
v/ Lars Brøndum, biolog, Naturhistorisk Museum Aarhus

Afrunding
v. Anne Eskildsen, SEGES

Mere info om projektet
Læs mere om projekt ”Fra viden til virkning” og se eksempler på fokusplaner her

Sidst bekræftet: 10-12-2018 Oprettet: 10-12-2018 Revideret: 10-12-2018

Forfatter

Anlæg & Miljø
Naturchef, Biolog

Heidi Buur Holbeck

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Specialkonsulent

Andrea Oddershede

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Specialkonsulent

Anne Erland Eskildsen

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Pas godt på de vilde blomster og insekter i markkanten
Ved at passe på markkanternes vilde blomster giver du bedre betingelser for de vilde insekter, samtidig med at pladsen tage...
12.09.19
30.10.19: Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje - Svendborg
Få information om regler for tilskud til naturpleje, hør om gode erfaringer med naturpleje som driftsgren, udveksl erfaring...
20.08.19
23.10.19: Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje - Ringkøbing
Få information om regler for tilskud til naturpleje, hør om gode erfaringer med naturpleje som driftsgren, udveksl erfaring...
20.08.19
Kom med til temadage og infomøder om naturpleje, biodiversitet og viden om tilskud til natur
SEGES afholdes en række temadage og infomøder om naturpleje og regler for tilskud til den 5-årige tilskudsordning om pleje ...
19.08.19
Husk at vildt- og bivenlige tiltag ikke behøver at blive slået årligt
Du kan på udvalgte arealer lade plantedækket stå i flere år og samtidig opfylde betingelserne for grundbetaling og grøn stø...
09.08.19