Nyhed - 186

Oprettet: 23-05-2003

International evaluering af DMU´s iltsvindsforskning

 Generelt set gode karakterer, men der er også fundet en række kritisable forhold ved DMU´s iltsvindsforskning.

Den internationale forskergruppe, som har evalueret Danmarks Miljøundersøgelsers arbejde vedrørende iltsvind, har nu afsluttet sit arbejde, og resultatet kan studeres på DMU's hjemmeside sammen med en pressemeddelelse.

Overordnet set får DMU en god karakter, og det er da også den side af rapporten, DMU selv i pressemeddelelsen har lagt stor vægt på.

Evalueringen drejer sig primært om de egentlige forskningsaktiviteter og i mindre grad DMU´s udmeldinger i dagspressen og til politikerne.

Nærlæser man rapporten, finder man imidlertid ud af, at der er flere løftede pegefingre deri.

Panelet med de internationale forskere er bl.a. kritisk overfor de konklusioner, som DMU har draget mht. biotilgængelighed af kvælstoffet i vandet. Panelet skriver, at dette spørgsmål er vanskeligt at forstå uden kendskab til de biologiske processer, der er afgørende for kvælstoffets biotilgængelighed. Panelet skriver direkte, at de ikke mener, at DMU's forskere har været nok opmærksomme på sådanne nøgleprocesser.

Panelet er også forbavset over, at DMU i meget høj grad har deltaget i en polariseret og personlig pressedebat med kritikere. Panelet er af den opfattelse, at en debat med kritikerne er vigtig, men at DMU helt anderledes skulle have været proaktiv og have inviteret kritikerne til en diskussion på et mere videnskabeligt niveau.

Panelet kritiserer endvidere DMU for ikke i tilstrækkeligt omfang at koordinere forskningen i kvælstof og primærproduktion i hhv. vandsøjlen og sedimentet. Der er direkte overraskelse over mangel på forskning på dette område.

Endvidere kritiseres DMU for ikke i tilstrækkeligt omfang at have brugt modeller i analysen af de data, der er samlet ind.

DMU kritiseres også for manglende kontinuitet mht. udarbejdelsen af de årlige rapporter. Panelet har opfattelsen af, at denne opgave hos DMU bliver opfattet som mindreværdig ("secondary scientific merit").

Panelet har kigget på to af DMU's "rådgivningsrapporter". Overordnet set betragter de dem som gode og nyttige, men anfører direkte fejl i brug af modeller i en af figurerne.
Panelet skelner mellem de kystnære farvande, herunder fjordene, og de åben havområder, herunder centrale dele af Kattegat og bælterne. Man er enig med DMU i, at dansk landbrug bidrager væsentligt til kvælstofindholdet i de kystnære farvande, mens man anfører, at der er mindre viden om betydningen for de åbne farvande. Dermed undsiger panelet klart nogle af de udmeldinger, DMU er kommet med i dagspressen. F.eks. i Jyllands-Posten den 1. december 2002, hvor man kan læse følgende udsagn: "Skal vi videre og sikre, at vi ikke får et altødelæggende iltsvind hvert eller hvert andet år, bliver vi atter nødt til at se kritisk på det danske landbrugs bidrag. Både af hensyn til det kystnære miljø og af hensyn til det åbne Kattegat".

Selv om panelet slår fast, at mængden af kvælstof har en afgørende betydning for primærproduktionen i fjordene, anfører man også, at der er andre vigtige faktorer. Bl.a. nævner man gradienter i saltholdigheden og fosfor. Man angiver dermed indirekte, at DMU i den polariserede offentlige debat har været for langt ude, når man bl.a. har skrevet, at man "bør i stedet for de totale budgetter diskutere hvilke N-kilder, der er steget. Kun de kan være skyld i udviklingen i miljøtilstanden".

Et af de 6 bidrag, der blev sendt til evalueringspanelet kom fra Landscentret, Planteavl. Dette bidrag vil blive offentliggjort på DMU´s hjemmeside. Panelet har ikke eksplicit besvaret de deri stillede spørgsmål, men indirekte er nogle af spørgsmålene besvaret i rapporten, og på de fleste af disse områder afslører man en uenighed med de konklusioner, DMU har draget.

Under foretrædet for udvalget den 19. maj gav panelet klart udtryk for, at det store iltsvind i 2002 først og fremmest var klimabestemt, hvilket er i direkte modstrid med den historie, dagspressen i dag fortæller. (Jyllands-Posten side 7 i første sektion).

Sidst bekræftet: 23-08-2017 Oprettet: 23-05-2003 Revideret: 23-05-2003

Forfatter

Planter & Miljø
Carl Åge Pedersen

Af samme forfatter

Kvælstofudledning større i år 1900 end angivet af DCE
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirekt...
13.10.17
Bedriftsbalancer for kvælstof og fosfor i den fremtidige regulering af gødningsanvendelsen i Tyskland
En stor arbejdsgruppe med 49 forskere og embedsmænd har arbejdet med at definere de bedriftsbalancer, som skal anvendes til...
06.09.17
Grundvand: Status og udvikling 1989-2015
Den netop udsendte rapport fra GEUS om grundvandets tilstand og udviklingen er spændende læsning. Den bekræfter, at miljøin...
06.02.17
Kvælstofeffektivitet (NUE)
Kvælstofeffektivitet som indikator NUE, Nitrogen Use Efficiency. Forslag fra EU-ekspertgruppe, og danske erfaringer.
05.07.16
Vurdering af usikkerheden på de nye retentionskort – notat om modelmæssige og agronomiske problemstillinger ved retentionskortene
Notatet beskriver, hvordan retentionskortene er udarbejdet, hvad usikkerheden er på retentionens størrelse samt hvilke agro...
21.10.15