Feedback Form

  

Oprettet: 07-01-2016

Tilskudsmuligheder ved vådområdeprojekter

Kort gennemgang af kombinationsmuligheder og økonomi.

Kommunerne kan søge tilskud til etablering af kvælstof-vådområder og fosfor-vådområder, udtagning af lavbundsjorde og til etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder der er udpeget til hydrologi. Se artiklen på LandbrugsInfo om Vådområder.

Når projekterne er etableret kan lodsejer/forpagter eventuelt søge tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder, grundbetaling under artikel 32 og tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Det følgende er en kort gennemgang af de enkelte ordninger, inkl. en oversigt med beløb og kombinationsmuligheder.

Indhold

Tilskud til fastholdelse af vådområder

Ejere og forpagtere af landbrugs- og naturarealer, der indgår i et tilskudsberettiget vådområdeprojekt, kan søge om et 20-årigt tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder. Tilsagnet giver ret til at søge tilskud hvert år i 20 år. Tilskuddets størrelse afhænger af den tidligere arealanvendelse. Det er på 3.500 kr. til omdriftsjord, 1.800 kr. til permanet græs og 300 kr. til naturarealer. Beløbene pristalsreguleres ikke. Tilskuddet udgør kompensation for, at arealerne pålægges tinglyst servitut, og at den ændrede tilstand på arealerne skal fastholdes. Man kan kun få udbetalt hele tilskuddet, hvis tilsagnsbetingelserne bliver overholdt i alle tilsagnsår, og der hvert år bliver indsendt udbetalingsanmodning i Fællesskemaet.

Der kan ikke søges 20-årigt fastholdelsestilskud på arealer, som er opkøbt af staten og videresolgt med servitut i forbindelse med projekterne, da disse er kompenseret gennem jordprisen.

Betingelserne for tilskud:

  • Vådområde-servitutten skal overholdes i hele tilsagnsperioden
  • Ikke vanddækkede arealer skal være udlagt som græs- eller naturarealer i hele tilsagnsperioden
  • Aktiviteter nær vandkanter må ikke medfører erosion
  • Der må ikke være skov eller krat på arealerne - småbiotoper op til 0,5 ha er dog tilladt.
  • Arealerne må ikke tilføres gødning, plantebeskyttelses- eller jordforbedringsmidler.
  • Græssende dyr må ikke tilskudsfodres på arealerne – mineralblandinger er dog tilladt.
  • Arealerne er omfattet af reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (der er i øjeblikket ikke særlige krav knyttet til vådområder) og rydningspligt.
  • Hvis der bliver søgt grundbetaling, er arealerne omfattet af et aktivitetskrav om slåning eller afgræsning.

Læs mere om Fastholdelse af vådområder, naturlige eller optimale vandstandsforhold og lavbundsområder, 2015-16 - 20-årigt tilsagn på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller i NaturErhvervstyrelsens faktaark om Tilskud til 20-årig fastholdelse.

Til top

Grundbetaling – artikel 32

I nogle tilfælde kan man fortsat søge grundbetaling på baggrund af de almindelige støttebetingelser på arealer, der indgår i et vådområdeprojekt. I andre tilfælde kan man få udbetalt grundbetaling, selvom plantedækket ikke lever op til de almindelige krav, hvis arealet indgår i et projekt, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32.

Betingelserne for artikel 32:  

  • Der skal retmæssigt være søgt og udbetalt enkeltbetaling for arealet i 2008.
  • Man skal være aktiv landbruger. 
  • Årsagen til, at plantedækket ikke lever op til de almindelige krav under grundbetalingsordningen, er en direkte konsekvens af det igangsatte projekt på arealet. 
  • Projektet er igangsat som led i gennemførelsen af et eller flere af følgende EU-direktiver: 
    • Vandrammedirektivet
    • Habitatdirektivet
    • Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere i NaturErhvervstyrelsens faktaark om Grundbetaling til arealer med vand- og naturprojekter og miljø- og skovtilsagn og Grundbetaling og grøn støtte på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Pleje af græs- og naturarealer

Der kan søges tilskud til pleje af græs- og naturarealer på arealer, der indgår i et vådområdeprojekt under landdistriktsprogrammet. Det 5-årige tilskud kan i nogle tilfælde kombineres med grundbetaling.

Ved tilskudsansøgningen skal man vælge, om man vil pleje arealet enten med afgræsning eller med slæt.

Afgræsning kræver valg mellem to typer forpligtelser:

  • Synligt afgræsset
    Arealet skal bære tydeligt præg af afgræsning den 15. september, dvs. tydeligt afbidt på mindst 50 pct. af arealet (ingen højdekrav). Søges der også grundbetaling til arealet, må plantedækket højst være 40 cm højt. Ved artikel 32-tilskud er der ingen højdekrav.
    Eller    
  • Fast græsningstryk
    Arealet skal afgræsses med mindst 1,2 stk. storkreatur pr. ha fra 1. juni til 31. august.
    Det beregnede antal dyr skal være på arealet på et hvilket som helst tidspunkt i perioden. Ved forpligtelse til fast græsningstryk kan der ikke kombineres med grundbetaling bortset fra artikel 32 (ingen højdekrav).
    Kravet om 1,2 stk. storkreatur pr. ha kan nedsættes på arealer, der ikke kan bære så højt græsningstryk. Det kræver en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen vedlagt en udtalelse fra kommunen.

Læs mere om Tilskud til naturpleje og naturprojekter på LandbrugsInfo og Pleje af græs- og naturarealer på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Kombinationsmulighederne ses i Forenelighedstabel 2015.

Tilskudssatser gældende for 2016

Tilskudssatser til arealer i vådområder
Tidligere anvendelse af arealet /
Tilskudsordninger og kombinationsmulighed
Tidligere omdriftsarealer med special-afgrøder   Tidligere omdriftsarealer, enårige afgrøder Tidligere arealer med permanent græs Tidligere natur-arealer
1) Fastholdelsestilskud hvert år i 20 år, kr. 3.500 3.500 1.800 300
2) Tilskud til pleje af græs- og naturarealer,
Afgræsning, uden GB,
kr.
2.600 2.600 2.600 2.600
3) Tilskud til pleje af græs- og naturarealer,
Afgræsning, med GB,
kr.
1.650 1.650 1.650  
4) Tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Slæt, uden GB,
kr.
1.050 1.050 1.050 1.050
5) Tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Slæt, med GB,
kr.
850 850 850  
1+2 kombination, i alt kr.
1+3
1+4
1+5  
6.100
5.150

4.550
4.350
(6.100) 4.470
(5.150) 4.470
(4.550) 4.470
4.
350
(4.400) 3.350
(3.450) 3.350
2.8
50
2.
650
2.900  

1.3
50  
Støtteloft * euro / kr.
Fastholdelse + plejetilskud
900 / 6.700 600 / 4.470 450 / 3.350 450 / 3.350
Grundbetaling, evt. artikel 32, kr. ca. 1.900 1.900 1.900  

* Tilskud til fastholdelse af vådområder kan kombineres med tilskud til pleje af græs- og naturarealer, Ø-støtte og tilskud til omlægning til økologisk produktion, men kombinationen har et loft på hhv. 900, 600 og 450 euro.

 

Det betyder, at hvis der vælges kombinationer (beløb i parentes), der overstiger støtteloftet, udbetales kun det beløb, der svarer til støtteloftet.

Grundbetaling (GB) indgår ikke i støtteloftet. Grundbetaling inkl. grøn støtte: laveste værdi er ca. 1.906 kr. i 2016.

I nogle tilfælde er det således muligt at få både tilskud til fastholdelse, tilskud til pleje af græs- og naturarealer og grundbetaling.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilskud til pleje af græs- og naturarealer fra 2018 og frem er målrettet således, at tilskuddet kun kan søges på følgende arealer i prioriteret rækkefølge

Se: Vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 2018

https://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Natur-og-arealforvaltning/Tilskudsordninger/Sider/AM_18_4183_hbh_20180201_omtale_vjledning.aspx

Til top

Sidst bekræftet: 07-01-2016 Oprettet: 07-01-2016 Revideret: 07-01-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Projektleder

Frank Bondgaard

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Landskonsulent, Natur

Heidi Buur Holbeck

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Find din lokale ekspert med viden om natur og naturpleje
Find din lokale ekspert inden for naturforvaltning, tilskud til naturpleje og kvæg i naturplejen. En liste med de lokale na...
18.12.18
Målret indsatsen for naturen
SEGES har netop afsluttet naturprojektet ”Fra viden til virkning” med et seminar. Læs mere om projektets konklusioner og se...
10.12.18
Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
Tilskudsordning til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder
Tilskuddet kan søges af private ejere af jord, der ligger indenfor specifikt udpegede Natura 2000-områder. Samtidig er det ...
18.10.18
Ophør af 20-årigt tilsagn - hvad skal man være opmærksom på?
I løbet af de næste år vil en lang række 20-årige tilsagn udløbe. Læs hvad man skal være opmærksom på, og hvilke andre rege...
31.08.18