Af samme forfatter
Kvælstofudledning er for år 1900 beregnet af Aarhus Universitet og større end hidtil antaget og dette har betydning for, hvorledes man i Vandområdeplaner skal finde en reference for miljøtilstanden og dermed for kvælstofindsatsen til landbruget.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt igennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den samlede udledning vil formentligt ligge i normalområdet for de seneste år.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvælstof til Lillebælt, ikke har haft en væsentlig betydning for det marine miljø.
Undersøgelse af kvælstofeffekt ved iltning af Mariager Fjord viste ikke den forventede positive effekt.
Det er undersøgt ved modelberegninger at 5 muslingebrug dækkende et samlet areal på 86,7 ha. kan høste muslinger med et N og P-indhold på mellem 61 og 72 ton N pr år og mellem 4 og 4,7 ton P pr år
Et hold internationale forskere har vurderet de beregninger, som ligger til grund for danske kvælstofreduktionskrav i vandplanerne. Deres kritikpunkter vil føre til, at der foretages nye beregninger.
Jævnfør Regeringens Landbrugspakke fra 2015, er der nu foretaget en international evaluering af det modelkompleks, som danner baggrund for de kvælstofreduktionskrav som indgår i Vandområdeplaner. SEGES har gennemgået rapporten.
Kvælstof har betydning for vandmiljøet i danske kystnære farvande.. Men i danske vandområdeplaner fokuseres der kun på kvælstof, og glemt er alle andre faktorer såsom fosfor, klimaændringer, miljøfremmede stoffer, fiskeri, mikroplast m.fl.
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. SEGES bringer her en opsummering af de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljøet.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I tre artikler opsummeres de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljø, natur og grundvand.
Ny international forskning peger på, at strandkrabber kan være et problem for reetablering af ålegræs. Det kan også være tilfældet i nogle danske farvande. En løsning kan være opfiskning af krabber og reetablering af ålegræs ved såning med maskine.
Herning Kommune har undersøgt effektiviteten af 50 okkerrenseanlæg i vinterhalvåret 2013-2014, og har taget prøver og analyseret for kvælstof, fosfor og jern i ind- og udløb. SEGES har undersøgt, om okkeranlæggene har en effekt på kvælstof og fosfor.
Rapporten beskriver 10 konkrete marine virkemidler herunder; opdræt af muslinger, dyrkning af tang, sten, reetaberling af ålegræs, sandcapping, iltning, omplatning af muslinger, aluminiumstilsætning og beskyttede havområder.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
Grødeskæring med ’Aalborgmetoden’, forbedrer afvanding og vandmiljøet, selv i vandløb med ringe fald og hvor gode forhold blev vurderet svært opnåelige.
Ifølge Landbrugspakken skal antallet af små vandløb i Vandområdeplanerne revurderes. DTU Aqua har undersøgt bestanden af ørred- og lakseyngel, og de data bliver et beslutningsstøtteværktøj til at vurdere omfanget af små vandløb i Vandområdeplanerne.
Stenrev08.04.16
Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.
Bioreaktorer med træflis undersøges i disse år i USA. I den østlige del er der etableret ca. 50 anlæg, kaldet ’woodchip bioreactors’. Drænvand, som passerer en bioreaktor med meget kulstof, vil under iltfrie forhold omdanne nitrat til luftformigt kvælstof
Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.
Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Miljøministeriet fokuserer kun på ålegræssets dybdegrænse, og ser bort fra relevansen af ålegræssets tæthed, som også indgår i Vandrammedirektivet. Dette fokus vil ikke medføre, at fjordene får udbredte enge med ålegræs.
Erfaringer fra England, Tyskland, Sverige og Danmark viser, at en lokal forankring og aktiv involvering i planlægning og udførelse er nødvendig for at implementere vandrammedirektivet