Planteavlsorientering 

Oprettet: 23-09-2016

Visualisering af Kvælstofindsatsen i oplandet til Norsminde Fjord

Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.

Det har stor betydning for landmændenes produktionsvilkår, om kravet til reduktion af kvælstofudledningen til Norsminde Fjord, der fremgår af Vandområdeplanen, opnås gennem en obligatorisk regulering med restriktioner på dyrkningsfladen, f.eks. reduceret kvælstoftilførsel og efterafgrøder, eller gennem en kollektiv indsats løftet af frivillige varige tiltag i randen af dyrkningsfladen i form af minivådområder og andre drænvirkemidler.

Rapporten skal danne grundlag for at drøfte den fremtidige kvælstofindsats i Norsminde Fjord oplandet med hensyn til valg og placering af virkemidler. Den krævede kvælstofindsats, jf. Vandområdeplanen, er meget betydelig og vil være forbundet med store omkostninger og langsigtede investeringer, hvis målsætningerne skal nås.

Et minivådområde skal virke og afskrives over mange år. Etablering af vådområder i ådale og skovrejsning er permanente løsninger. Derfor skal indsatsen og valget af virkemidler vurderes i et langt perspektiv. Det handler om, hvilke virkemidler, der kan give de ønskede effekter og er omkostningseffektive, samt kan sikre landbruget så rentable produktionsvilkår som muligt.

Denne rapport omhandler potentialet i forskellige kvælstofvirkemidler, herunder især minivådområder og andre drænvirkemidler.

Det faglige grundlag for målsætningen for reduktion af kvælstofudledningen til Norsminde Fjord er behandlet kortfattet. Det kan stærkt anbefales, at der bliver foretaget en særskilt og nøjere analyse af det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatskravene. Det er ikke mindst påkrævet i betragtning af, at fjorden er en delvis inddæmmet, lavvandet slusefjord med kort opholdstid for det udstrømmende vand fra oplandet.

Rapporten forholder sig ikke nærmere til det faglige grundlag for den planlagte indsats for drikkevandsbeskyttelse i oplandet.

Rapporten er udarbejdet med bidrag fra kommuner og landbrugsrådgivere, der kender oplandet. Beregningerne er grundlæggende baseret på de reviderede vandområdeplaner 2015-2021 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) og virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) samt resultater fra en række projekter, der er gennemført i Norsminde Fjord oplandet. Derudover har SEGES foretaget egne beregninger og vurderinger, hvor det har været nødvendigt for at kunne udarbejde rapporten.

Arbejdet med rapporten er baseret på en række personlige henvendelser, litteratursøgninger og GIS-data. GIS-lagene er indhentet fra kortforsyningen, GEUS, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen), NaturErhvervstyrelsen, Aarhus Universitet (DCE og DCA), Aarhus Kommune og Odder Kommune.

Uddrag af konklusioner

Ifølge Vandområdeplanen er kvælstofudledningen til Norsminde Fjord i 2012 opgjort til 142 ton. Baseline udledningen i 2021 er beregnet til 132,1 ton N, hvoraf kvælstofudledningen fra landbrugsarealer inkl. baggrundsbidraget er opgjort til 113,5 ton, hvilket svarer til 86 % af den samlede kvælstofudledning. Det bemærkes at der er usikkerheder ved tallene bl.a. er den beregnede marginaludvaskning på 18 % formentlige lavere i et område som Norsminde Fjord, hvor jorden er meget dyrkningssikker. Der kan derfor være en fejl i beregningen af baseline.

Potentialet i drænvirkemidler er stort i oplandet til Norsminde Fjord. SEGES vurderer at det ikke er muligt at reducere kvælstofudledningen så meget med drænvirkemidler, at det helt kan erstatte den målrettede regulering på dyrkningsfladen med allerede godkendte drænvirkemidler. Men inkluderes brugen af drænvirkemidler der pt. ikke er endeligt godkendte, ser det ud til, at man vil kunne erstatte den målrettede regulering med sådanne varige indsatser. Det vil dog være en meget stor opgave at nå så langt, og det vil kræve at anvendelsen af minivådområder og andre drænvirkemidler optimeres maksimalt.

Reaktioner

I en artikel i Landbrugsavisen den 23/9 2016 ses det at rapporten og dens konklusioner er ”voldsom læsning”. Formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard udtaler således: ”Jeg var godt klar over at der ville komme en regning for at vi har fået mere kvælstof til rådighed, men ikke at den ville være så stor”. For de lokale landmænd er det vigtigt at der nu arbejdes videre med at finde løsninger, så det ikke påvirke markdriften.

Sidst bekræftet: 11-09-2017 Oprettet: 23-09-2016 Revideret: 23-09-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødning/Miljø


Chef for Miljø & Land

Irene Asta Wiborg

Miljø & Land


Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Miljø & Land


Rasmus Mohr Mortensen

Konsulent

Mette Kramer Langgaard

Gødning/Produktion


Camilla Husted Vestergaard

Af samme forfatter

Bor til majs i 2020
Der er øget risiko for bormangel i majsmarker, som har fået større mængder nedbør i vinterhalvåret end normalt. Vurder derf...
11.05.20
Kontrollér vårbyggen for manganmangel
Tjek vårbygmarkerne for manganmangel nu, og udsprøjt mangan ved konstateret mangel.
05.05.20
Se vandunderskuddet i dine marker
I CropManager kan du nemt følge vandbalancen i dine marker, og du kan aflæse, om afgrøderne er i tørkestress. Det har f.eks...
30.04.20
Igen tidlig start på vandingssæson
Ringe nedbør den seneste måned udløser tidligt behov for markvanding i overvintrende afgrøder på grovsandet jord.
14.04.20
Bor til vinterraps
Vinterraps er følsom overfor bormangel, men er det bormangel, du ser i rapsmarken netop nu?
02.04.20