Feedback Form

LP80110 - 256

Oprettet: 12-05-2015

Perspektiver i mere lokal vandforvaltning

Erfaringer fra England, Tyskland, Sverige og Danmark viser, at en lokal forankring og aktiv involvering i planlægning og udførelse er nødvendig for at implementere vandrammedirektivet

Miljøministeriet besluttede i 2013 at etablere vandråd i 2014, som en del af den nationale vandforvaltning af vandløb. Det blev overvejende en succes. Som opfølgning herpå, og for at lære om vandforvaltningsprocesser fra andre landes implementering af vandrammedirektivet, tog SEGES initiativ til afholdelse af 1 dags konference sammen med Kommunernes Landsforening og en workshop i regi af EU Interreg projektet WaterCAP Taskforce oktober 2014. Konference og workshop blev afholdt med mange danske interessenter og myndigheder samt med relevante aktører fra Schleswig-Holstein, Sverige og England. 

Erfaringer

I Schleswig-Holstein byggede man tidligt i Vandrammedirektivimplementeringen videre på en gammel tradition for at organisere sig i å-laug med fokus på beskyttelse mod oversvømmelse. Med denne meget lokale og tidlige involvering af aktører opnåede man en lokal enighed om hvordan planerne skulle være, og hvordan de skulle gennemføres på især vandløb. Fokus har i høj grad været at sikre ejendomme mv. mod oversvømmelse og bibeholdelse af landbrugsjord til produktion, hvilket givet sig udtryk i, at vandløbene er udpeget som stærkt modificerede og kunstige i langt højere grad end det er tilfældet i fx Danmark.

I både Danmark og England var den første vandplanproces karakteriseret ved begrænset involvering omkring indholdet af vandområdeplanerne. I begge lande blev planerne i udpræget grad produceret via en traditionel “top down” tilgang, hvilket resulterede i såkaldte “papir-planer”, som der ikke var konsensus omkring, og som ikke i realiteten kunne gennemføres.

I England medførte denne utilstrækkelige proces, at man fra statens side (DEFRA), besluttede at ændre kurs. Man igangsatte en ny måde at lave og gennemføre planer på. Metoden kalder man den ”oplandsbaserede tilgang”. Se mere om tilgangen her: ‘catchment based approach (CaBA)’.

Og tilsvarende i Danmark ændrede man kurs med oprettelse af vandråd i en forsøgsordning gældende for vandløb i 2. generations vandplaner. Hvorvidt man fra dansk side vil gå længere i den retning, som det er sket i England, er endnu ikke afklaret. 

I Sverige spiller vandråd en vigtig rolle ved implementeringen af Vandrammedirektivet. De første vandråd blev startet op i 2005 og antallet er siden vokset til 120 og dækker størstedelen af Sverige.

Vandrådene har i første omgang haft en vigtig rolle i relation til at informere, dialog og diskussion og pt. er situationen således, at der mange steder skal ske mere konkret handling for at vandrådene ikke risikerer at ende som ”kaffeklubber”.  

Konklusion

Et gennemgående tema fra de fire lande er behovet for at afbalancere interesser for forskellige grupper. På den ene side et behov for at sikre en god tilstand for forskellige vandområder og samtidig gøre det i forståelse med interessenter og den påvirkning som menneskelig aktivitet udøver. En stor udfordring er at udvikle en struktur for bæredygtig vandforvaltning, der inkorporerer de mål og ønsker som måtte være på lokalt og nationalt plan.

Sammenligningen af gennemførelsen af vandrammedirektivet mellem fire forskellige lande har klart vist, at det har afgørende betydning med aktiv inddragelse af interessenter på lokalt plan. For at kunne gennemføre vandrammedirektivet er det nødvendigt at styrke initiativer, der støtter det lokale engagement og øge forståelsen af de komplekse samspil mellem miljø og menneskeskabte, politiske og økonomiske presfaktorer. Det anbefales derfor, at der sker en yderligere udvikling hen mod en afbalanceret og gennemsigtig tilgang, der sætter lokale interessenter i centrum for beslutningsprocessen med hensyn til udviklingen af langsigtede bæredygtige løsninger. 

Læs uddybende i rapporten Better Water Governance, som er udarbejdet i projektet WaterCAP Taskforce.

 

Sidst bekræftet: 12-05-2015 Oprettet: 12-05-2015 Revideret: 12-05-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Miljø & Land


Afdelingsleder

Irene Asta Wiborg

Anlæg & Miljø


Af samme forfatter

Forventninger til kvælstofudledningen i 2019 og påvirkning af vandmiljøet
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den sa...
06.08.19
Test af YSI Professional Plus Nitratsensor
Test af YSI Professional Plus nitratsensor med henblik på brug ved målinger i drænvand.
21.12.18
Miljøtilstanden i Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
21.12.18
Fosforkrav til vandløb i vandområdeplaner fra 2021-2027
Der har hidtil ikke været fosforkrav til danske vandløb. Det laves der om på til vandområdeplaner fra 2021, fordi algebelæg...
19.12.18
Vandløbenes fysiske tilstand i vandområdeplanerne
Vandløbets fysiske tilstand er nøglen til at få et fælles fundament for at finde løsninger for afvanding og miljø. En simpe...
19.12.18