Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-12-2017

Planteavlsorientering - 252

Oprettet: 30-04-2015

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen 2,5 milliarder i 2021. Omkostningen er inkl. et større tab ved undergødskning end i dag.

Indhold:

Sammendrag

Notatet indeholder en vurdering af tabet i landbrugsproduktion, hvis de angivne målbelastninger i vandområdeplanerne for 2015-2021 skal opfyldes inden 2021. Det er dermed forudsat, at en reduktion i udledningen som følge af allerede vedtagne forslag (baselineeffekt) på 8.400 ton og den yderligere krævede reduktion på 7.800 ton kvælstofudledning, skal nås. Ud af de 7.800 ton er der kun fastsat virkemidler for 1.600 ton, mens resten skal behandles i et tværministerielt udvalg. Det er muligt, at en del af reduktionsmålet udskydes.

Beregningerne er foretaget individuelt for alle vandoplande. Resultaterne heraf er summeret til et landstal, men landsgennemsnittet dækker over store variationer mellem oplandene, og derfor har landsgennemsnittet begrænset værdi. I bilag 2 er vist nøgletal for de enkelte vandoplande. Der er ligeledes stor variation mellem bedrifter, hvorfor de økonomiske konsekvenser mellem bedrifterne varierer meget.

I alle beregninger er indregnet effekten af vådområder både i baseline og de planlagte vådområder i vandområdeplanerne. Beregningen er foretaget dels ved at anvende udtagning af landbrugsjord (brak) som eneste virkemiddel og dels ved at anvende andre dyrkningstiltag. I ingen af beregningerne indgår omkostninger ved en reduktion af husdyrholdet.

For at gennemføre beregningerne er der foretaget en række antagelser og forenklinger. Færrest antagelser er gjort ved at anvende udtagning af landbrugsjord til at opfylde hele reduktionsmålet bortset fra vådområder. I denne beregning indgår der også jord, der overgår til bymæssig bebyggelse, og der er ikke antaget, at der sker nogen udvikling i udledningen i øvrigt i kvælstofudledningen i forhold til udledningen 2008-2012. Fraregnes omkostningen til den del af jorden, der sælges, er den samlede omkostning ved dette beregnet til 1.879 millioner kr. Fraregnes derudover den del af omkostningerne, der kan henføres til baseline, bliver omkostningerne ved vandområdeplanerne alene 1.204 millioner kr.

Til omkostningerne skal lægges et tab på manglende indtjening, fordi baseline forudsætter, at kvælstofkvoten er låst fast frem til 2021. Det betyder, at nye sorters bedre udbyttepotentiale ikke kan udnyttes, og det vurderes, at dette vil resultere i et tab på 650 millioner kr. pr. år i 2021.

Inkl. ekstra tab ved undergødskning vurderes målsætninger for kvælstofudledning at betyde et tab på 2,5 milliard kr. pr. år.  I vandområder med størst tab udgør tabet op til 3.000 kr. pr. ha ekskl. tabet ved den fastlåste kvælstofkvote (bilag 2).

  I alt Udtagning mod erstatning (køb) Landbrug
Ha udtaget areal Mio.kr. Ha udtaget areal Mio.kr. Ha udtaget areal Mio.kr.
Samlet krav i forhold til udledning 2008-12 739.513 2.252 131.984 402 622.567 1.879
Heraf opnåelse af baselineeffekt 333.202 1.048 117.784 370 215.418 677
Nye vandområdeplaner alene: 406.310 1.204     406.310 1.204
Vandområdeplaner alene opfyldt ved andre dyrkningsmæssige tilpasninger* - - - - - 1.153

*Inkluderer krav til ekstra efterafgrøder og randzoner i baseline.

Antages det, at tiltag i baseline udover krav om 60.000 ha ekstra efterafgrøder og 25.000 ha randzoner er udgiftsneutralt for landbruget, og resten af reduktionen nås ved dyrkningstiltag på marken (tidlig såning og mellemafgrøder, efterafgrøder med og uden sædskifteændringer og skift fra majshelsæd til slætgræs) kan tilpasningen ske for 1.153 millioner kr. Tillægges tabet ved fastlåste kvoter bliver det samlede tab 1,8 milliard kr. pr. år. Det samlede tab er formodentligt undervurderet, fordi effekten af virkemidler på dyrkningsfladen er overvurderet, hvis der etableres det planlagte areal med vådområder.

Til top

Baggrund

Formålet med nærværende analyse er at vurdere landbrugets omkostninger ved at nå de mål for udledning af kvælstof for hvert vandopland, der fremgår af vandområdeplanerne. Tabene varierer meget mellem vandoplande, og gennemsnittet på landsplan har kun begrænset værdi, og tjener alene til at få et samlet overblik. I bilag 2 er vist nøgletal og konsekvenser for hvert af vandoplandene. Beregninger af konsekvenser er foretaget på det foreliggende grundlag. Herunder at hele målopfyldelsen skal ske i 2021. Tabet vil afhænge meget af, hvordan målene skal nås, og hvor stor en andel, der skal nås med tiltag på dyrkningsfladen. I nærværende beregninger er det forudsat, at alle reduktioner udover vådområder skal opnås på dyrkningsfladen. Et stort metodisk problem ved beregningerne er, at der ikke er taget hensyn til vekselvirkning mellem virkemidlerne. Det store planlagte areal med vådområder vil betyde, at der i oplande til vådområder ikke er samme effekt af tiltag på dyrkningsfladen. Dette vil alt andet lige betyde, at effekten af tiltag på dyrkningsfladen overvurderes – eller at potentialet for anvendelse af disse virkemidler overvurderes.

I Vandområdeplanerne for 2015 offentliggjort den 22. december af Naturstyrelsen1 fremgår en målbelastning for hvert vandopland. I rapporten fremgår desuden de summerede landstal (tabel 1).

Tabel 1. Nøgletal for udledning og krav til udledningsreduktion i Vandområdeplanerne1.
  Ton N i udledning Kommentar
Nuværende udledning 56.900 Beregnet som gennemsnit af 2008-12
Målbelastning, 42.000 Inkl. mulighed for en forøgelse i nogle oplande på 1.200 ton i alt
Bruttoindsatsbehov 16.200  
Effekt af allerede besluttede tiltag samt udvikling generelt fra 2012-2021 (baselineeffekt) 8.400 Randzoner, forøgelse af efterafgrødekrav i 2015, reduktion i landbrugsareal mv.
Yderligere indsatsbehov 7.800 Ud af indsatsbehovet er der kun sat virkemidler på 1.600 ton. Det resterende indsatsbehov diskuteres i et tværministerielt udvalg
Mulighed for at øge udledning 1.200 I nogle vandoplande er målfastsættelsen således, at udledningen kan øges i forhold til niveauet efter baselineeffekten.

 
Til top

Baseline for kvælstofudledning i 2021

Fastsættelse af baseline er sket af en arbejdsgruppe under Aarhus Universitet2. Baselineudledningen er en vurdering af, hvordan udviklingen i kvælstofudledningen vil være, hvis der ikke indføres nye tiltag udover dem, som allerede er besluttet. Udgangspunktet for fastsættelsen af baseline er udledningen i perioden 2008-12. I tabel 2 er gengivet de elementer, der forventes at give en reduktion i udledningen. I tabellen er desuden givet en kommentar til, hvordan denne udvikling vil påvirke landbrugsproduktionen.

Tabel 2. Beregning af baselineeffekt. Beregningen er foretaget ud fra den antagelse, at kvælstofretentionen er 65 pct. for virkemidler på dyrkningsfladen. Udviklingen er fra 2012 til 2021. Beregnet ud fra Jensen et.al. 20152.
Virkemiddel Ha Effekt i vandmiljøet, ton N pr. år Kommentar
Reduktion i landbrugsareal (byudvikling mv.) 106.000 2.205 Svarer til, at ca. 4 pct. af landbrugsarealet udgår af dyrkning. Sker ved direkte opkøb
Randzoner 25.000 385 Kompenseres ikke
Energiafgrøder 1.200 18 Kompenseres via tilskud, afhængig af markedsvilkår
Økologisk areal 120.000 567 Kompenseres via tilskud
Miljøgodkendelsesordning 475.000 315 Medfører ekstraudgifter til efterafgrøder mv.
Kvælstofdeposition   1.155 Resulterer også i en reduktion i kvælstofforsyningen til afgrøderne.
Efterafgrøder 60.000 700 Medfører ekstraudgifter til bl.a. sædskifteomlægninger
Slæt i stedet for afgræsning 8.000 89 Er økonomisk neutralt (frivilligt)
Udvikling i udbytter mv.   525 Ikke forbundet med omkostninger
Ekstra vådområder 11.784 1.365 Kompenseres ved opkøb
Rest (forsinkelseseffekter mv.)   1.077 Er økonomisk neutralt.
I alt   8.400  

 
En betydelig del af den forventede reduktion i kvælstofudledning vil ske som følge af en reduktion i landbrugsarealet på i alt 5,5 pct. Størstedelen af dette skyldes, at der fortsat regnes med et fald i arealet på ca. 10.000 ha pr. år som følge af byudvikling mv. Faldet i landbrugsarealet vil give et fald i landbrugsproduktionen, hvoraf størstedelen ikke har noget med vandområdeplanerne at gøre.

Ud af den forventede reduktion på 8.400 ton er de 1.400 ton ikke finansieret og vil resultere i et direkte tab for landmanden. Dertil kommer, at hele beregningen er baseret på et fortsat fastlåst normsystem. Dette vil betyde, at undergødskningen vil stige og at potentialet i nye sorter ikke kan udnyttes samt at kvaliteten af afgrøderne vil falde yderligere. Regnes der med en stigning i kvælstofbehovet på 1 kg kvælstof pr. ha pr. år, betyder en fastlåsning af normerne frem til 2021 en yderligere undergødskning på 10 kg kvælstof pr. ha.

Til top

Ekstra reduktion af udledningen af kvælstof med 7.800 ton

Det yderligere indsatsbehov for at nå målsætningen for udledning af kvælstof til kystvandene er angivet til 7.800 ton. Heraf er der i Vandområdeplanerne kun sat virkemidler på til 1.600 ton. I tabel 3 er vist en oversigt over virkemidlerne.

Tabel 3. Oversigt over virkemidler til opnåelse af en reduktion af kvælstofudledningen på 1.600 ton i vandplanerne1.
Virkemiddel Ha Effekt i vandmiljøet, ton N pr. år Kommentar
Ekstra vådområder 8.800 1.150 Finansieres ved opkøb
Udtagning af lavbundsjord 5.400 150 Finansieres ved opkøb
Forbud mod gødskning af § 3 områder 36.400* 200  
Spildevandsindsats   40 Ikke landbrugsrelateret
Opkøb af dambrug   80 Ikke landbrugsrelateret
I alt   1.620  

*Fastsat ud fra Lovforslag L94

Ekstra vådområder, udtagning af landbrugsjord og forbud mod gødskning af § 3 områder betyder, at landbrugsarealet i praksis reduceres med 50.600 ha. Det svarer til ca. 2 pct. af landbrugsarealet.

Til top

Økonomiske konsekvenser af vandområdeplaner

Ud fra de offentliggjorte vandområdeplaner kan der ikke beregnes en samlet økonomisk konsekvens for landbruget. Det skyldes, at det faktiske behov for reduktion af kvælstofudledningen er ukendt, fordi 6.200 ton ud af et samlet yderligere reduktionsbehov på 7.800 skal behandles i et tværministerielt udvalg. Resultatet af dette udvalgsarbejde kan blive, at denne indsats udskydes til 3. vandplanperiode. I nærværende beregninger er det forudsat, at hele reduktionsmålet skal nås.

Man skal desuden være opmærksom på, at den forudsatte reduktion af udledningen i baseline også er forbundet med betydelige omkostninger for landbruget.

Beregning ud fra krav til udtagning (braklægning i alt) areal i alt

Den mest direkte måde at beregne konsekvensen af Vandområdeplanerne med så få antagelser som muligt er at beregne, hvad der kræves af udtagning (braklægning) i hvert vandopland for at nå målbelastningen i 2021, hvis landbrugsdriften på resten af arealet fortsætter på samme måde som i perioden 2008-2012. Ved denne metode går man ud fra den faktisk målte udledning, og effekten af udtagning (braklægning) beregnes direkte ud fra denne størrelse. Princippet i beregningen er beskrevet i bilag 1.

Fra det beregnede krav til braklægning fratrækkes den del, der alligevel vil ske eller vil ske med direkte erstatning (køb af jord) (se tabel 4).

Tabel 4. Udtagning af arealer frem til 2021.
Udtagning af areal: Ha
Reduktion af landbrugsareal til byudvikling mv. 106.000
Randzoner 25.000
Ekstra vådområder (baseline) 11.784
Ekstra vådområder (vandområdeplan) 8.800
Udtagning af lavbundsjord 5.400
Forbud mod gødskning af § 3 arealer 36.400
I alt: 193.384
Pct. af areal 7,4
Heraf udtagning af areal mod erstatning 131.984

 
I beregningen antages det, at alle former for udtagning har samme effekt på udledningen. Det giver en overvurdering for arealer udtaget til vådområder, fordi effekten allerede er indregnet under selve effekten af vådområder, mens effekten af randzoner formentlig være større end tilfældig brak/udtagning.

Det er desuden beregnet, hvor stor del af udtagning af arealet, der er knyttet til baselineeffekten. I beregningen (se bilag 1) er beregnet, at 26 pct. af baselineeffekten opnås uden for dyrkningsfladen eller ikke er landbrugsrelateret. Det antages herefter, at resten af effekten opnås ved udtagning af areal. Effekten af udtagning beregnes pr. ha for hvert vandopland ud fra forskellen mellem den målte udledning af kvælstof pr. ha landbrugsjord i 2008-2012 og en antagelse om, at udledningen efter udtagning (braklægning) udgør 3 kg kvælstof pr. ha for alle oplande. Der vil være en vis variation i udledningen efter udtagning som følge af forskellig retention, jordtyper mv., men det skønnes, at variationen er beskeden. Det samlede krav til udtagning som følge af vandområdeplanerne alene til opnåelse af en reduktion på i alt 6.200 ton beregnes herefter, som den samlede beregnede nødvendige udtagning (til både baseline og vandområdeplaner) fratrukket det det areal, der aktuelt er indregnet som virkemiddel til opfyldelse af baseline. Hvis differensen er negativ for et opland regnes med et ekstra krav på 0 ha.

Omkostningerne til udtagning er beregnet ud fra budgetkalkuler. Omkostningen er beregnet som Dækningsbidrag I minus variable maskinomkostninger (brændstof og reparation). Det betyder, at tabet er gældende på kort og mellemlang sigt. På lang sigt kan der ske en tilpasning af maskinomkostningerne, og det betyder, at tabet vil blive mindre. Der er regnet med følgende omkostninger:

Tabel 5. Beregnede omkostninger ved udtagning af arealer.
  JB 1 JB 2 JB 3 JB 4 JB 5 JB 6 JB 7 JB 8 JB 10 JB 11
Tabt DB, kr./ha 2000 2000 2000 2500 5300 5300 6000 5300 5300 2000
 

I tabel 6 er vist resultatet af beregningen. Omkostningerne til det samlede krav inkl. baseline er beregnet til 1.850 millioner kr. pr. år, når der fraregnes den del af det udtagne areal, der erstattes. Denne omkostning udtrykker det samlede tab i planteproduktionen, hvis der udtages den andel af arealet, der er nødvendigt for at nå målbelastningen i alle vandoplande, og at driften fortsætter på resten af arealet som i 2008-12. Det er alene tabet i marken, der er indregnet. Oven i tabet skal lægges et udbyttetab, fordi beregningen forudsætter, at kvælstoftilførslen til markerne ikke må øges i forhold til tilførslen i 2008-12. Det betyder, at man ikke vil være i stand til at udnytte nye sorters større udbyttepotentiale. Et konservativt skøn på dette er, at man vil mangle en udbyttefremgang på 3 hkg pr. ha i 2021 i forhold til en situation med højere kvælstofkvote. Det vil give et samlet økonomisk tab på 650 millioner kr. pr. år oven i det beregnede tab på 1.850 millioner kr.

Det beregnede tab ved baseline udgør netto 677 millioner kr. Beregningen forudsætter at tabet ved efterafgrøder, randzoner, overgang til økologi, energiafgrøder mv. er lige så stort pr. kg N i reduceret udledning som ved udtagning. På samme måde er reduktionen i udledningen ved en reduceret atmosfærisk deposition også omregnet til brak ud fra den betragtning, at en reduceret deposition vil give en mindre kvælstoftilførsel til marken og dermed en dårligere kvælstofforsyning til afgrøderne.

Tabel 6. Beregning af det samlede tab ved udtagning(braklægning) som det eneste virkemiddel udover vådområder.
   I alt Udtagning mod erstatning (køb) Landbrug
Ha udtaget areal Mio.kr. Ha udtaget areal Mio.kr. Ha udtaget areal Mio.kr.
Samlet krav i forhold til udledning 2008-12 739.513 2.252 131.984 402 622.567 1.879
Heraf opnåelse af baselineeffekt 333.202 1.048 117.784 370 215.418 677
Nye vandområdeplaner alene: 406.310 1.204     406.310 1.204

 
Det samlede tab ved Vandområdeplanerne alene er beregnet til 1.204 millioner kr. Dertil kommer tabet ved fastlåsning af kvoten som beskrevet ovenfor på 650 mill. kr. pr. år som følge af et stigende udbyttetab ved undergødskning.

Alle ovenstående beregninger forudsætter, at udtagning af arealer dels foretages repræsentativt i sædskiftet og dels tilfældigt inden for et opland. Effekten af udtagning kan øges, hvis udtagningen målrettes mod arealer med stor udledning. Dette vil på den anden side betyde en større omkostning pr. ha udtaget areal.

Påvirkning af antal af dyreenheder

Følges den overordnede præmisse i udtagningsscenariet, at driften på den dyrkede del af arealet skal svare til driften i 2008-12 med den da gældende regulering, skal antallet af dyreenheder reduceres proportionalt med det udtagne areal inden for hvert vandopland. Denne beregning viser, at antallet af dyreenheder skal reduceres med ca. 30 pct. svarende til 720.000 dyreenheder. Regnes alene på den del vandområdeplanerne betyder reduktionen 17 pct. eller 430.000 dyreenheder.

I alle vandområder er der i dag et ledigt harmoniareal. Det må forventes at en del af dette vil blive inddraget til udspredning af husdyrgødning. Antages det ledige harmoniareal at blive brugt fuldt ud kan det beregnes, at den samlede reduktion i antallet af dyreenheder bliver 10 pct. svarende til 240.000 dyreenheder. Dette vil dog resultere i en lidt større udvaskning på det dyrkede areal, fordi antallet af dyreenheder pr. ha stiger i forhold til situationen i 2008-12. En nærmere analyse af denne problemstilling er ikke foretaget.

Til top

Tilpasning ved brug af andre virkemidler end udtagning

Der er foretaget en overslagsberegning over mulighederne for at nå målbelastningen med andre virkemidler på dyrkningsfladen end ved braklægning. Der er anvendt følgende virkemidler, prioriteret i følgende rækkefølge:

  • Tidlig såning af vintersæd eller mellemafgrøder før vintersæd. Der er regnet med 25 pct. af vinterkornarealet som potentiale
  • Efterafgrøder, hvor der er ”plads” til dem i sædskiftet regnet på vandområdeniveau. Det er antaget, at 90 pct. af dette potentiale kan udnyttes.
  • Skift fra vinterkorn til vårbyg med udlæg. Potentialet er regnet ud fra det aktuelle areal med vinterkorn i oplandet.
  • Skift fra majs til slætgræs. Potentialet er det aktuelle majsareal i oplandet.
  • Udtagning af arealer.

Efterafgrøder, der kræver et skift i sædskifte fra vintersæd til vårsæd og skift fra majshelsæd til slætgræs er dyre virkemidler, men stort de eneste effektive virkemidler tilbage udover udtagning af landbrugsjord herunder energipil, skov mv. Beregningen er foretaget på vandområdeniveau. Det betyder, at det forudsættes, at efterafgrøder kan ”udveksles” på tværs af bedrifter.

Effekten af hvert virkemiddel er beregnet ud fra jordtypefordeling, vinternedbør og mængden af husdyrgødning i oplandet. Effekten af virkemidler er formodentligt overvurderet, fordi der ikke er taget fuldt hensyn til, at den generelle udvaskning forventes at falde og at kvælstoffjernelsen i vådområder øges betydeligt, fordi arealer med vådområder forudsættes øget fra 6-8.000 ha i dag til næsten 30.000 ha. Omkostningen til virkemidler er beregnet ud fra jordtype og standardtal. En oversigt over den gennemsnitlige effekt og omkostning ved virkemidler ses i tabel 7.

Tabel 7. Gennemsnitsværdier for udledningsreduktion og omkostninger pr. ha anvendt i beregningerne.
  Efterafgrøder, uden sædskifteændring Skift fra vintersæd til vårsæd med efterafgrøder Tidlig såning eller mellemafgrøder i vintersæd Skift fra majs med efterafgrøder til græs
Effekt på udledning, kg N/ha 12 13 7 8
Omkostning, pr. ha 324 2.742 400 3.000
 

Det er forudsat, at udledningen af kvælstof skal reduceres så målbelastningen nås. Der er regnet med, at baselineeffekten nås med andre udgiftsneutrale tiltag bortset fra efterafgrøder og randzoner, som indgår i nærværende regnestykke. Der er ligeledes regnet med, at de 1600 ud af de 7800 ton yderligere planlagte reduktion i kvælstofudledningen nås med tiltag uden for dyrkningsfladen. Dette er inklusive effekten af forbud mod gødskning af § 3 arealer.

For landet som helhed ses resultatet i tabel 8.

Tabel 8. Resultat af beregning af omkostninger ved tilpasning på dyrkningsfladen for at nå målbelastningen i vandområdeplanerne.
  Efterafgrøder, uden sædskifteændring Vintersæd til vårsæd med efterafgrøder Tidlig såning eller mellemafgrøder i vintersæd Skift fra majs med efterafgrøder til græs I alt
Ha i alt 242.268 341.989 175.120 22.445  
Effekt i alt, ton N 2.928 4.506 1.152 175 8.760
Omkostninger i alt, millioner kr. 78 938 70 67 1.153

 
Beregningen viser, at den samlede omkostning ved at tilpasse sig udgøre 1.153 millioner kr. Denne omkostning dækker kravene til ekstra efterafgrøder i baseline (60.000 ha), randzoner samt tilpasningsomkostningerne til selve vandområdeplanerne uden for dyrkningsfladen. Derimod indgår andre omkostninger til opfyldelse af baseline ikke. Dvs. skift til energiafgrøder, økologi, dårligere kvælstofforsyning på grund af mindre deposition mv. Omkostningerne til ophør med gødskning af § 3 arealer indgår heller ikke. Dette er medvirkende årsager til, at det beregnede tab er mindre end beregnet ved braklægningsscenariet (1.879 millioner). Det beregnede tab er sandsynligvis undervurderet, fordi der ikke er taget hensyn til, at effekten af tiltag på dyrkningsfladen bliver mindre, når afvandingen sker gennem vådområder.

Tabet pr. ha varierer meget mellem de enkelte vandoplande. I områder med størst økonomisk tab udgør tabet 1.400-1.600 kr. pr. ha, mens der i andre områder ikke er tab. Ved udtagning af jord som eneste virkemiddel udover vådområder til nå reduktionen i både baseline og vandområdeindsatsen et tabet tilsvarende i de enkelte op til 3.000 kr. pr. ha. Tabet for de enkelte vandoplande fremgår af bilag 2.

Til top

Konsekvens for husdyrhold

Det er vanskeligt at forudsige, hvor meget vandområdeplanerne vil påvirke det fremtidige husdyrhold (antal dyreenheder). Landbrugsarealet forventer at falde 7,5 pct. i perioden 2012 til 2021 som følge af alene tab af landbrugsareal til bebyggelse, etablering af vådområder, forbud mod gødskning af § 3 områder med videre. Desuden vil arealer blive udtaget som såkaldt MFO-brak. Dette betyder i sig selv, at harmoniarealet falder, og vil reducere husdyrholdet.

Med en tilpasning til vandområdeplanerne med ekstra efterafgrøder og øvrige tiltag på dyrkningsfladen udover udtagning, mv., vil der i princippet kunne opretholdes et uændret dyrehold. For en række bedrifter med husdyrhold, vil tabet som følge af ændret dyrkningspraksis imidlertid blive så stort at bedriftens samlede økonomi vil komme i problemer, og husdyrholdet ikke kan bære omkostningen til at betale for en dårlig økonomi i planteavlen alene for at opretholde harmoniarealet til udspredning af husdyrgødning. Samtidig må det også forventes, at en vis udtagning af jord og dermed en reduktion af harmoniarealet vil ske for at opfylde vandområdeplanerne. En forsigtig vurdering er, at konsekvensen af de fastsatte målbelastninger i vandområdeplanerne vil reducere det samlede antal dyreenheder i Danmark på 10 procent.

Henvisninger

1 Naturstyrelsen (2014): Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

2Jensen, P.N. (redaktør), Blicher-Mathiesen, G, Rasmussen, R.; Vinther, F.P., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L. (2014): FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Til top

Bilag 1. Tabsberegning for Horsens Fjord, braklægningsscenariet

For alle vandoplande har SEGES foretaget en beregning af, hvor stor en braklægningsprocent, der skal til for at opnå de fastsatte målsætninger i Vandområdeplanerne.

Beregningen er foretaget ud fra følgende forudsætninger:

  • At landbrugsdriften på det fortsat dyrkede areal svarer til landbrugsdriften i 2008-12, dvs. med underoptimale kvælstofnormer og krav til efterafgrøder på henholdsvis 10 og 14 pct. på plante- og husdyrbrug.
  • At udledningen på det fortsat dyrkede areal derfor svarer til udledningen i 2008-12, dog korrigeret for ekstra vådområder og andre tiltag uden for dyrkningsfladen.
  • At braklægningen placeres tilfældigt indenfor oplandet
  • At tiltag uden for dyrkningsfladen er fastsat som 25 pct. af baselineeffekten (effekten af allerede besluttede tiltag mv.) og 17,2 pct. af det ekstra indsatsbehov, der fremgår af vandplanerne.

Baggrunden for fastsættelse af effekten af tiltag uden for dyrkningsfladen er for baseline, at der i den oprindelige baselinerapport er angivet, at nye vådområder på landsplan vil have en effekt på 1.365 ton, hvilket udgjorde godt 20 pct. af den samlede forventede reduktion i udledningen på 6.645 ton. Indenfor de medregnede tiltag i baseline, er der elementer, der udover vådområder kun har delvis indflydelse på landbrugsproduktionen. Den yderligere opskrivning af baselineeffekten på landsplan fra 6.645 ton til 8.700 ton i vandområdeplanerne er ikke specificeret. Det er sluttelig skønnet, at 25 pct. af baselineeffekten kan opnås uden for dyrkningsfladen. I Vandområdeplanerne fremgår det, at ud af det ekstra reduktionsbehov på landsplan på 7.700 ton forventes der en reduktion på 1.100 ton ved yderligere vådområder og yderligere 500 ton ved udtagning af landbrugsjord, opkøb af dambrug og stenrev. Ud fra disse opgivelser er det skønnet, at der opnås 1325 ton reduktion uden for dyrkningsfladen svarende til godt 17 pct. Reduktionen er fordelt mellem vandoplandene proportionalt ud fra det ekstra reduktionsbehov for hvert opland.

Dyrket areal, inkl. brak mv. i Horsens Fjord, ha 33.496.
  2008-12 Baseline 2021 Målbelastning 2021
Samlet udledning, ton i alt 933 822 535
Punktkilder, ton i alt 120 120 120
Naturbidrag (ekskl. Landbrugsareal), ton i alt: 66 66 66
Ekstra fjernelse uden for landbrugsarealer:
- 25 pct. af baselinereduktion for opland, ton i alt - 28 28
- 17,2 pct. af ekstra reduktionskrav, ton i alt - - 49
Udledning fra landbrugsarealer i alt, ton i alt 747 664 426
Udledning, kg N pr. ha 22 20 13

 
Ud fra disse tal kan det beregnes matematisk, hvor meget braklægning, der kræves, hvis det antages at udledningen efter braklægning er 3 kg kvælstof pr. ha. Resultatet af denne beregning fremgår af følgende tabel.
  

  Pct. af areal Udledning, kg N pr. ha Udledning i alt, ton N
Udledning fra brakareal 50 3 150
Udledning fra landbrugsareal 50 22 1100
Udledning i alt:     1250
Udledning i gennemsnit pr. ha   13  

 

Beregningen rummer den fordel, at der kun skal gøres få antagelser. Det drejer sig om udledningen af kvælstof efter braklægning og den forøgelse af kvælstoffjernelsen udenfor dyrkningsfladen, som sker fra 2008-12 til 2021. Alle antagelser kan gøres med relativ stor nøjagtighed med udgangspunkt i tallene i vandområdeplaner, baselinerapporten mv.

Bilag 2. Oversigt over nøgletal for de enkelte vandoplande

 

Til top 

Sidst bekræftet: 15-04-2016 Oprettet: 30-04-2015 Revideret: 30-04-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tilpasning til flere efterafgrøder - beregning af omkostninger
Tilpasning til efterafgrødekravene kræver, at man kender omkostningerne ved de enkelte tilpasningsmuligheder. I artiklen gi...
21.01.20
Tilpasning til målrettet regulering på kvægbrug
På kvægbrug kan efterafgrøder stort set kun etableres i majs. Hvis efterafgrøder kan lykkes i majs, kan de fleste bedrifter...
20.01.20
Kort over krav om målrettede efterafgrøder i efteråret 2020 foreligger nu
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kr...
25.11.19
Fremrykning af efterafgrødekravet betyder ca. 130.000 ha flere efterafgrøder i efteråret 2020
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningspla...
12.11.19
Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19