Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-04-2016

 2183

Oprettet: 30-04-2015

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Formålet er, at synliggøre konsekvenser af vandområdeplanerne og baseline i de enkelte kommuner og vandområder. Bedrifterne vurderes efter gæld og likviditet. Placeringen før og efter miljøregulering viser hvor mange bedrifter der skifter kategori.

Formål og baggrund

Formålet med denne beregning er at synliggøre de konsekvenser, som vandområdeplanerne og baseline har for heltidsbedrifterne i de enkelte kommuner og vandområder. Modellen til præsentation af resultaterne er den samme, som er anvendt i analysen af Landbrugsbedrifternes økonomiske effektivitet og holdbarhed. Heltidsbedrifterne placeres således i et dannebrogsdiagram, som vist i Figur 1, hvor inddelingen lodret er efter gældsprocent og vandret efter likviditetsbehov eller -overskud.


Figur 1. Fordeling af heltidsbedrifter i de fire grupper i udgangssituationen – Mariagerfjord Kommune.

De fire inddelinger kan beskrives således:

  • Høj gæld og likviditetsbehov: Gælden er for høj og indtjeningen er for lav. Der er ikke mulighed for at afdrage på gælden i takt med nedslidningen af produktionsapparatet.
  • Lav gæld og likviditetsbehov: Bedrifterne har teoretisk set et vist råderum i form af egenkapital, men det er ikke nødvendigvis anvendeligt i praksis. Den lave gæld kompenserer ikke i sig selv for at virksomheden ikke genererer tilstrækkeligt med likviditet.
  • Høj gæld og likviditets overskud: Gælden er for høj, og bedriften er således meget rentefølsom. Bedrifterne har likviditet til at agere på kort sigt, men er hæmmet af gældsniveauet.
  • Lav gæld og likviditetsoverskud: ”Tilfredsstillende” niveau for indtjening og gæld. Disse bedrifter har ofte et større langsigtet råderum end de øvrige grupper.

Analysen af landbrugsbedrifternes økonomiske effektivitet og holdbarhed tog afsæt i den aktuelle økonomi og justerede efterfølgende en række justeringer til såkaldt langsigtede ligevægtspriser. Dette giver et fundament som er ”renset” for den nuværende ubalance som følge af blandt andet importforbud i Rusland. Det der kaldes ”nu” i figurerne, viser således fordelingen af bedrifter, som den forventes efter normalisering af priser, men før konsekvenser af vandområdeplaner og baseline er indregnet.

Det er således fundamentet baseret på langsigtede ligevægtspriser, der er grundlaget for denne analyse af de økonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne. I nærværende analyse er der fokus på, hvor mange heltidsbedrifter der flytter sig mellem de fire grupper som følge af ændrede miljøkrav i et givent vandopland.

De økonomiske konsekvenser er baseret på, at hvert enkelt vandopland belastes med en given omkostning pr. ha jord i omdrift. Omkostningen er beregnet ud fra, hvad det ville koste at opnå vandoplandets målsætning ved hjælp af braklægning som eneste virkemiddel. Omkostningen til braklægning er fordelt på det dyrkede areal og giver dermed en gennemsnitlig omkostning for arealet i omdrift.

Til top

Resultater

Mariagerfjord Kommune

Modellen er bygget op med formålet at vise heltidsbedrifternes placering i forhold til skillelinjerne mellem høj/lav gældsprocent og negativ/positiv likviditet. Antallet af heltidsbedrifter der flytter sig til en dårligere gruppe, og særligt det antal bedrifter der lander i gruppen med høj gældsprocent og negativ likviditet, er i fokus, da disse bedrifters økonomiske fremtid er alvorligt truet.

I Figur 2 er der vist resultat og vandring af bedrifter i Mariagerfjord Kommune. Effekten af reguleringen har selvsagt negative konsekvenser for alle bedrifter med jord i omdrift inden for kommunen (og landet), men der er i Figur 2 udelukkende vist, hvilke bedrifter der flytter sig mellem kategorierne. Udover de 30 bedrifter der i forvejen var lukningstruede som følge af høj gæld og negativ likviditet, så sørger den beskrevne miljøregulering for, at yderligere 14 bedrifter kommer i samme situation. Samtidig er der 5 bedrifter, som flytter sig fra lav gæld og positiv likviditet til høj gældsprocent og positiv likviditet.


Figur 2. Konsekvenser for bedrifter i Mariagerfjord Kommune efter miljøregulering.

Når bedrifterne flytter sig mellem grupperne, betyder det også, at den gæld, der er knyttet til bedrifterne, flytter med. Med udgangspunkt i omkostningen til brakken som vist i Figur 2 er der i Figur 3 vist, hvor meget gæld der flytter mellem kvadranterne. Eksempelvis er der gæld for 313 mio. kr., der flytter sig fra området med positiv likviditet og lav gældsprocent til området med negativ likviditet og høj gældsprocent. Flytningen sker som bekendt på baggrund af reduceret indtjening og deraf følgende reduceret værdi af jorden, gælden er der i sig selv ikke ændret ved. Det kan blot konstateres, at ændringen betyder, at de ejendomme med 313 mio. kr. i gæld flytter sig fra det grønne område til det røde og dermed til en lukningstruet situation med deraf følgende risiko for tab.


Figur 3. Konsekvenser for bedrifter og tilhørende gæld der flytter mellem kvadranter efter miljøregulering.

Ændringen i gældsprocenten skyldes som nævnt at værdien af jorden nedskrives. I dette eksempel er jorden på heltidsbedrifterne i Mariagerfjord kommune samlet blevet nedskrevet med i alt 562 mio. kr., mens gælden er uændret.

Til top

Resultater på landsplan

Når man ser på alle heltidsbedrifterne i hele Danmark, bliver billedet som vist i Figur 4. Samlet set er der yderligere 460 bedrifter, der lander i området med høj gældsprocent og negativ likviditet og dermed øger antallet af lukningstruede bedrifter fra 1.705 til 2.165 stk.


Figur 4. Konsekvenser for det samlede antal bedrifter i hele Danmark efter miljøregulering.

Pilene angiver, hvor mange bedrifter der samlet set flytter sig, men viser ikke, at der er bedrifter, der eksempelvis flytter fra nederste højre til nederste venstre kvadrant, mens nogle flytter fra nederste venstre til øverste venstre kvadrant, selvom der ikke netto er en synlig ændring angivet med pile.

Gælden der følger med, når bedrifterne skifter placering, er vist i Figur 5. Det væsentligste resultat i denne sammenhæng er, at der efter reguleringen er flyttet bedrifter med gæld for lidt over 11 mia. kr. til den røde kvadrant øverst til venstre, hvor bedrifterne reelt set er lukningstruede.


Figur 5. Konsekvenser for bedrifter og tilhørende gæld der flytter mellem kvadranter efter miljøregulering.

På landsplan er der samlet indregnet et værditab på jorden – ejet af heltidsbedrifter – på 26.100 mio. kr. Da en væsentlig del af jorden forpagtes, er der et værditab ved disse jordejere, som ikke er regnet ind i ovenstående tal.

En beregning af værditabet der indeholder hele det dyrkede areal, giver et samlet tab på jordværdi på 58.302 mio. kr. Værditabet på de forpagtede arealer er vurderet på langt sigt. Forpagtningsaftalerne indeholder ofte en fast pris på et givent åremål. Derfor vil jordejere, der har bortforpagtet jorden ikke opleve forandringer, før aftalerne skal genforhandles. Når aftalerne bliver genforhandlet, vil der ske en tilpasning af prisen og dermed en deling af tabet. Såfremt forringelsen i indtjeningsmulighed fuldt ud indregnes i forpagtningsafgiften, vil værditabet slå fuldt igennem, mens bedrifterne, der dyrker jorden tilsvarende, vil blive kompenseret for indtjeningstabet. Dette sker imidlertid med en forsinkelse, hvilket er årsagen til, at der indregnes fuld effekt på indtjeningstab på bedrifternes dyrkede areal, vel vidende at en del af det er forpagtet.

Konsekvensen for heltidsbedriften er således, at der på kort sigt opleves indtjeningstab på hele det dyrkede areal, og at der først på længere sigt er udsigt til kompensation gennem mulighed for reduktion i forpagtningsomkostninger.

Resultaterne i denne model indregner kun tabet i indtægt pr. ha i omdrift og den kapitaliserede værdi af jorden, der er ejet af heltidsbedrifterne. Der er således ikke indregnet effekter af behov for at reducere dyreholdet som følge af manglende harmoniarealer.

Beregningerne viser, at der i udgangspunktet er ca. 405.000 dyreenheder placeret på bedrifter i det røde område, og at der efter miljøreguleringen vil komme yderligere 86.000 dyreenheder i denne kvadrant, så der samlet set er ca. 491.000 dyreenheder på lukningstruede bedrifter.

Dette betyder næppe, at der er udsigt til en reduceret produktion af dette omfang, blot fordi bedrifterne er lukningstruede, da en rekonstruktion af en bedrift godt kan medføre, at ejeren udskiftes, og at der realiseres et kapitaltab uden at husdyrproduktionen lukkes. Der kan med rimelighed forventes, at de ældste og ringeste staldanlæg udgår, men der er ikke i datamaterialet adgang til at se alder på staldanlæg, og deraf følgende ikke givet et konkret bud på, hvor stor en reduktion der forventes i husdyrproduktionen. I forhold til markdriften forventes det, at al jord fortsat dyrkes – på nær det modellen braklægger.

Til top

Potentiale i forbedret indtjening

Den nuværende undergødskning er vurderet til at koste ca. 2.500 mio. kr. på landsplan. Ved at gøde efter afgrødernes behov vil der således være et indtjeningspotentiale på 1.000 kr. pr. ha. Beregningen er baseret på en gennemsnitlig fordeling af omkostningen på hele det dyrkede landbrugsareal, der ca. udgør 2.500.000 ha.

For Mariagerfjord Kommune viser potentialet sig ved, at 10 bedrifter flytter sig fra området med negativ likviditet og høj gældsprocent og til området med positiv likviditet og lav gældsprocent, mens yderligere 5 bedrifter flytter sig fra negativ til positiv likviditet i området med lav gældsprocent. I Figur 6 er antal bedrifter før og efter ændringen, og der er desuden vist, at bedrifterne der flytter mellem kvadranterne samlet bevæger gæld for 313 mio. kr. til det grønne område med positiv likviditet og lav gældsprocent.


Figur 6. Konsekvenser af en øget indtjening på 1.000 kr./ha for bedrifter i Mariagerfjord Kommune.

Den tilsvarende beregning for hele landet er præsenteret i Figur 7 og viser, at der samlet set flyttes 955 bedrifter til det grønne område med positiv likviditet og lav gældsprocent. Den største andel på 443 bedrifter kommer endda fra det røde område med negativ likviditet og høj gældsprocent. Med bedrifternes ændrede placering i kvadranterne er der flyttet gæld for 10,3 mia. kr. fra det røde område med negativ likviditet og høj gældsprocent til det grønne område med positiv likviditet og lav gældsprocent. Samlet set flyttes gæld for ca. 21 mia. kr. til det grønne område med positiv likviditet og lav gældsprocent.


Figur 7. Konsekvenser af en øget indtjening på 1.000 kr./ha for alle heltidsbedrifter i Danmark.

Til top

Forudsætninger

Konsekvenserne målt på antal bedrifter, der flytter til en anden gruppe i modellen, er baseret på at hvert enkelt vandopland belastes med en given omkostning pr. ha jord i omdrift. Omkostningen er beregnet ud fra, hvad det ville koste at opnå målsætningen ved hjælp af braklægning som eneste virkemiddel. De økonomiske konsekvenser er inkl. omkostninger ved baseline omregnet til braklægning og inkl. reduktion af udledningen på 7.800 ton kvælstof som forudsat i vandplanerne.

Effekter af etablerede og planlagte vådområder er trukket ud af beregningerne.

Bedrifterne i Mariagerfjord Kommune har jord i de oplande, der er vist i Tabel 1, hvor det ligeledes er angivet, hvor stor en omkostning der er pålagt pr. ha jord i det enkelte opland. Dette er ud fra en forventning om, at brakken placeres tilfældigt på ejendommen, og at resten af driften fortsætter med samme drift og udledning som i perioden 2008-2012.

Tabel 1. Vandoplande og beregnet omkostning pr. ha ved ny miljøregulering
Vandopland Gns. omkostning i opland ved braklægning som eneste virkemiddel.
Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak 773 kr./ha
Hjarbæk Fjord 1.266 kr./ha
Mariager Fjord, indre 1.346 kr./ha
Åbne vandomr. Gr. II - Kattegat 236 kr./ha

Udover den likvide effekt af disse værdier er der indregnet en kapitaliseringseffekt på den jord der ejes. Kapitaliseringseffekten er baseret på en kalkulationsrente på 4%, hvilket betyder, at en reduceret indtjening på 1.000 kr. pr. ha vil medføre et værditab på 25.000 kr. pr. ha. (1/0,04=25).

Til top

Indtjening – driftsresultat og likviditet

Negativ likviditet er defineret som en likviditet, der ikke kan dække renter og afdrag.

  • Vedrørende evnen til at betale renter tages hensyn til, om en eventuel positiv indtjening kun opstår, fordi der er optaget lån med en aktuel lav variabel rente. Dvs. det vurderes, om den eventuelle positive indtjening kan modstå ”sandsynlige stigninger” i den variable rente. Den ”sandsynlige stigning” kan opgøres som forskellen mellem en relevant fast rente for lånets løbetid og den variable rente eller et tillæg til renten på 1 procentpoint for al variabel forrentet gæld.
  • I beregningerne er et tillæg til renten på al variabelt forrentet gæld på 1 procentpoint anvendt.
  • Afdrag og reinvesteringer sidestilles, og bør minimum kunne dække værdiforringelsen af de finansierede aktiver. Gæld, som ikke finansierer aktiver, skal afvikles over en kortere periode. Gæld, som knytter sig til omsætningsaktiver forudsættes ikke afviklet.
  • For almindeligt harmoniske bedrifter skelnes der i beregningerne mellem gæld under 40 pct., hvor der ikke kræves afdrag, da gælden skønnes rigeligt dækket ind af jordværdier. Ved gæld mellem 40 og 60 pct. kræves afdrag svarende til halvdelen af værdiforringelsen (afskrivningerne), og ved gæld over 60 pct. kræves fuldt afdrag svarende til værdiforringelsen.
  • I beregningerne anvendes endvidere anslåede langsigtede ligevægtspriser1 for de væsentligste af landbrugets salgs- og foderprodukter. Det skyldes blandt andet, at finanstilsynet gør opmærksom på, at pengeinstituttet specifikt vedr. landbrug skal tage i betragtning, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, f.eks. meget volatile produktpriser eller opbygning af besætningen. Ligeledes skal der ved beregning af en evt. nedskrivning tages højde for, at det i nogle tilfælde kan sandsynliggøres, at det aktuelle driftsresultat kan afvige positivt eller negativt fra det forventede fremtidige resultat.
    Endvidere skal nedskrivningsberegninger for udlån til landbrug være baseret på afregningspriser, som ikke overstiger ”almindeligt accepterede afregningspriser skønnet af brancheorganisationer m.fl.”.
    De langsigtede prisforventninger er sat som følger:
    • Svin: 11,25 kr. pr. kg (slagtet)
    • Mælk: 2,75 kr. pr. kg
    • Mink: 350 kr. pr. skind
    • Korn: 125 kr. pr. hkg
    • Soya: 275 kr. pr. hkg
  • Som et udtryk for indtjeningsevnen anvendes i inddelingen i kategorierne likviditet efter private udtræk og afdrag (som defineret ovenfor), inklusive personlige indtægter uden for landbruget.

Til top

Sidst bekræftet: 30-04-2015 Oprettet: 30-04-2015 Revideret: 30-04-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Jacob Krog

Afdelingsleder

Irene Asta Wiborg

Anlæg & Miljø


Af samme forfatter

Aftale og lovgrundlag for målrettede tiltag og regulering
Frem mod 2021 er der planlagt en række tiltag, som skal sikre et bedre vandmiljø. Se oversigt over de aftaler, regler og lo...
12.11.17
Braklægning af landbrugsjord som følge af kvælstofmålsætninger
SEGES har estimeret, at der mindst skal braklægges 255.000 ha, hvis landbruget skal nå målene for udledning af kvælstof i 2...
08.11.17
Stor forskel i udnyttet værdi af husdyrgødning
Ved hjælp af informationer fra gødningsregnskabet kan du beregne værdien af husdyrgødningen.
27.10.16
Så stor er værdien af halm til intern overførsel eller nedmuldning
Halmens værdi er et væsentligt område ved benchmarking af både mark og husdyrhold. Det har en mærkbar effekt, når halmen ov...
24.10.16
Visualisering af Kvælstofindsatsen i oplandet til Norsminde Fjord
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som...
23.09.16