Af samme forfatter
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt igennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den samlede udledning vil formentligt ligge i normalområdet for de seneste år.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvælstof til Lillebælt, ikke har haft en væsentlig betydning for det marine miljø.
Undersøgelse af kvælstofeffekt ved iltning af Mariager Fjord viste ikke den forventede positive effekt.
Det er undersøgt ved modelberegninger at 5 muslingebrug dækkende et samlet areal på 86,7 ha. kan høste muslinger med et N og P-indhold på mellem 61 og 72 ton N pr år og mellem 4 og 4,7 ton P pr år
Frem mod 2021 er der planlagt en række tiltag, som skal sikre et bedre vandmiljø. Se oversigt over de aftaler, regler og love, som findes på området.
SEGES har estimeret, at der mindst skal braklægges 255.000 ha, hvis landbruget skal nå målene for udledning af kvælstof i 2027.
Et hold internationale forskere har vurderet de beregninger, som ligger til grund for danske kvælstofreduktionskrav i vandplanerne. Deres kritikpunkter vil føre til, at der foretages nye beregninger.
Jævnfør Regeringens Landbrugspakke fra 2015, er der nu foretaget en international evaluering af det modelkompleks, som danner baggrund for de kvælstofreduktionskrav som indgår i Vandområdeplaner. SEGES har gennemgået rapporten.
Kvælstof har betydning for vandmiljøet i danske kystnære farvande.. Men i danske vandområdeplaner fokuseres der kun på kvælstof, og glemt er alle andre faktorer såsom fosfor, klimaændringer, miljøfremmede stoffer, fiskeri, mikroplast m.fl.
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. SEGES bringer her en opsummering af de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljøet.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I tre artikler opsummeres de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljø, natur og grundvand.
Denne rapport giver en objektiv beskrivelse af principperne bag tilstandsvurdering i kystvande og retningslinjerne for registrering af kvalitetselementer. Rapporten giver ligeledes indblik i placeringen af målestationer i kystvande.
Ny international forskning peger på, at strandkrabber kan være et problem for reetablering af ålegræs. Det kan også være tilfældet i nogle danske farvande. En løsning kan være opfiskning af krabber og reetablering af ålegræs ved såning med maskine.
Herning Kommune har undersøgt effektiviteten af 50 okkerrenseanlæg i vinterhalvåret 2013-2014, og har taget prøver og analyseret for kvælstof, fosfor og jern i ind- og udløb. SEGES har undersøgt, om okkeranlæggene har en effekt på kvælstof og fosfor.
Rapporten beskriver 10 konkrete marine virkemidler herunder; opdræt af muslinger, dyrkning af tang, sten, reetaberling af ålegræs, sandcapping, iltning, omplatning af muslinger, aluminiumstilsætning og beskyttede havområder.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
Grødeskæring med ’Aalborgmetoden’, forbedrer afvanding og vandmiljøet, selv i vandløb med ringe fald og hvor gode forhold blev vurderet svært opnåelige.
Ifølge Landbrugspakken skal antallet af små vandløb i Vandområdeplanerne revurderes. DTU Aqua har undersøgt bestanden af ørred- og lakseyngel, og de data bliver et beslutningsstøtteværktøj til at vurdere omfanget af små vandløb i Vandområdeplanerne.
Stenrev08.04.16
Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.
Bioreaktorer med træflis undersøges i disse år i USA. I den østlige del er der etableret ca. 50 anlæg, kaldet ’woodchip bioreactors’. Drænvand, som passerer en bioreaktor med meget kulstof, vil under iltfrie forhold omdanne nitrat til luftformigt kvælstof
Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.
Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Den 15. december 2015 var SEGES i samarbejde med Partnerskabet for vidensopbygning om virkemidler og arealregulering værter ved et dialogmøde omkring marine virkemidler, og hvordan disse kan bidrage til sikring af god økologisk tilstand i vandmiljøet.
Miljøministeriet fokuserer kun på ålegræssets dybdegrænse, og ser bort fra relevansen af ålegræssets tæthed, som også indgår i Vandrammedirektivet. Dette fokus vil ikke medføre, at fjordene får udbredte enge med ålegræs.
I 11 udpegede områder skal den såkaldte miljømilliard anvendes til lokale natur- og miljøprojekter. Statsskovdistrikterne får stor indflydelse på, hvilke ideer der skal implementeres.
Gennemgang af naturplanlægningens overordnede formål om at skabe god tilstand i vores Natura 2000 områder
Information om gennemførelsen af Vandrammedirektivet.
Nitrat-N i jordvandet under hhv. en mark med elefantgræs og en konventionelt dyrket mark er sammenlignet og analyseret.
Der er i disse år stor fokus på effekterne af et ændret klima. Hvilken indflydelse vil den globale opvarmning få på klimaet?
Rapporten giver ideer og indspil til, hvordan man kan tilrettelægge driften af de sårbare naturtyper til gavn for natur, miljø og produktion.
Status over udviklingen i naturtilstanden. Der ses på omfang af arealer, der er ekstensivt drevet, miljøpåvirkninger og vigtige dyr og planters tilstand.
I rapporten beskrives alle de naturtyper, som man finder i habitatdirektivet, inkl. trusler for den konkrete naturtype. Relevant ved VVM-sager i nærhed af habitatområder.
Mulighederne i forbindelse med genopretning og pleje af kulturerne er analyseret i projektet, der har taget sit udgangspunkt på Fussingø.
Kalkulationer og regneark til beregning af økonomien ved dyrkning af pil til energiformål og fiberprodukter.
Hvert år dræbes og kvæstes et stort antal dyr i forbindelse med høst, dette kan i en vis udstrækning undgås ved at tage nogle simple forholdsregler.
Andelen af nitrat- og pesticidindhold i drikkevandet er opgjort på basis af kontrolmålinger i årene 1997-2000.
I artiklen sammenlignes 5 alternative fyringsmetoder: Rapsolie fra egen presse er i denne sammenhæng et økonomisk interessant alternativ.