Af samme forfatter
Kvælstofudledning er for år 1900 beregnet af Aarhus Universitet og større end hidtil antaget og dette har betydning for, hvorledes man i Vandområdeplaner skal finde en reference for miljøtilstanden og dermed for kvælstofindsatsen til landbruget.
Store nedbørsmængder i efteråret har resulteret i, at færre har haft mulighed for at behandle disponeret arealer i vintersæden for manganmangel.
Studie af forsøg fra 1976 og frem med tilførsel af bor til vinterraps og vårraps.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
Dette notat belyser sammenhængen mellem kvælstofoptagelse i vinterhvede og NDRE/NDVI ud fra to års forsøg.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt igennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
Denne rapport belyser b.la., om der er en sammenhæng mellem drone- og satellitmålt biomasse (NDRE/NDVI), om overflyvningstidspunkt og dronekamera anvendt har betydning for biomassemålingen, og om drone- og satellitmålinger kan skabe værdi for økologer.
2018 var året hvor flere landsforsøg blev overfløjet med drone monteret med et multispektralt kamera. Denne rapport beskriver teorien bag målingerne og resultaterne af overflyvningerne i sortsforsøg samt forsøg i vinterhvede med stigende mængder kvælstof.
Generelt er væksten i vintersæd bagud i efteråret 2019 på grund af sen såning og køligt vejr. Risikoen for manganmangel vurderes derfor at være mindre end i 2018. Høje udbytter kan dog reducere tilgængeligheden af mangan for efterfølgende afgrøde.
Der er gennemført kontrol med kvaliteten af jord-, gylle- og planteanalyser hos kommercielle laboratorier i sæsonen 2018-2019.
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den samlede udledning vil formentligt ligge i normalområdet for de seneste år.
Bor til majs16.05.19
Majsen er igen i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs 2014-2017 har vist merudbytter (ikke signifikante) for tilførsel af bor og mangan.
Tjek vårbygmarkerne for manganmangel nu, og udsprøjt mangan ved konstateret mangel.
Der er mulighed for at lave tankblandinger med bormidler, sammen med de gængse ukrudtsmidler til majs.
Se eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.
Det er tid til at vurdere, om der er behov for at tilføre bor til vinterraps.
I 2019 er der gennemført kontrol med kvaliteten af gylleanalyser hos kommercielle laboratorier. Se ud fra resultaterne af ringanalyserne hvor gode laboratorierne er til at analysere gylleprøver.
En mild vinter med mindre nedbør end normalt har bevirket, at risikoen for manganmangel er stor i starten af vækstsæsonen 2019. Væksten på markerne er i gang, så derfor bør du tjekke vintersæden for manganmangel tidligere i år.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvælstof til Lillebælt, ikke har haft en væsentlig betydning for det marine miljø.
Undersøgelse af kvælstofeffekt ved iltning af Mariager Fjord viste ikke den forventede positive effekt.
Det er undersøgt ved modelberegninger at 5 muslingebrug dækkende et samlet areal på 86,7 ha. kan høste muslinger med et N og P-indhold på mellem 61 og 72 ton N pr år og mellem 4 og 4,7 ton P pr år
Beskriver teorien bag sensormålinger, afgrødens spektrale signatur og vegetationsindeks. Derudover gengives hvilke vegetationsindeks udvalgte sensorer, satellitter samt CropSAT anvender i planteproduktionen.
Et hold internationale forskere har vurderet de beregninger, som ligger til grund for danske kvælstofreduktionskrav i vandplanerne. Deres kritikpunkter vil føre til, at der foretages nye beregninger.
Jævnfør Regeringens Landbrugspakke fra 2015, er der nu foretaget en international evaluering af det modelkompleks, som danner baggrund for de kvælstofreduktionskrav som indgår i Vandområdeplaner. SEGES har gennemgået rapporten.
Kvælstof har betydning for vandmiljøet i danske kystnære farvande.. Men i danske vandområdeplaner fokuseres der kun på kvælstof, og glemt er alle andre faktorer såsom fosfor, klimaændringer, miljøfremmede stoffer, fiskeri, mikroplast m.fl.
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
At holde afgrøder velforsynet med bor kræver en gødskning, som frigiver bor langsomt gennem hele vækstsæsonen. Den kemiske formulering af bor påvirker opløseligheden af mikronæringsstoffet i samgranuleret gødning med fosfor.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. SEGES bringer her en opsummering af de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljøet.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I tre artikler opsummeres de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljø, natur og grundvand.
Ny international forskning peger på, at strandkrabber kan være et problem for reetablering af ålegræs. Det kan også være tilfældet i nogle danske farvande. En løsning kan være opfiskning af krabber og reetablering af ålegræs ved såning med maskine.
Herning Kommune har undersøgt effektiviteten af 50 okkerrenseanlæg i vinterhalvåret 2013-2014, og har taget prøver og analyseret for kvælstof, fosfor og jern i ind- og udløb. SEGES har undersøgt, om okkeranlæggene har en effekt på kvælstof og fosfor.
Det er blevet undersøgt, om danske analysemetoder for mikronæringsstoffer (Cu, Zn, B og Mn) i jordprøver kan erstattes af internationale metoder (CAT-metoden og M3-metoden), hvor alle mikronæringsstoffer ekstraheres i samme ekstrakt.
Rapporten beskriver 10 konkrete marine virkemidler herunder; opdræt af muslinger, dyrkning af tang, sten, reetaberling af ålegræs, sandcapping, iltning, omplatning af muslinger, aluminiumstilsætning og beskyttede havområder.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
På grundlag af teksturanalyser i 4 jordlag på 856 marker i Kvadratnettet vurderes, hvor roddybden med rimelighed kan fastsættes ud fra en teksturanalyse i pløjelaget.
Grødeskæring med ’Aalborgmetoden’, forbedrer afvanding og vandmiljøet, selv i vandløb med ringe fald og hvor gode forhold blev vurderet svært opnåelige.
Denne Planteavlsorientering gennemgår, hvordan et effektivt flydelag etableres, hvorfor det er vigtigt at være særlig opmærksom på afgasset gylle, samt hvilke etableringskrav der er, afhængig af beholdernes alder og beliggenhed.
Ifølge Landbrugspakken skal antallet af små vandløb i Vandområdeplanerne revurderes. DTU Aqua har undersøgt bestanden af ørred- og lakseyngel, og de data bliver et beslutningsstøtteværktøj til at vurdere omfanget af små vandløb i Vandområdeplanerne.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
Stenrev08.04.16
Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.
Bioreaktorer med træflis undersøges i disse år i USA. I den østlige del er der etableret ca. 50 anlæg, kaldet ’woodchip bioreactors’. Drænvand, som passerer en bioreaktor med meget kulstof, vil under iltfrie forhold omdanne nitrat til luftformigt kvælstof
Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.
Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Miljøministeriet fokuserer kun på ålegræssets dybdegrænse, og ser bort fra relevansen af ålegræssets tæthed, som også indgår i Vandrammedirektivet. Dette fokus vil ikke medføre, at fjordene får udbredte enge med ålegræs.
Erfaringer fra England, Tyskland, Sverige og Danmark viser, at en lokal forankring og aktiv involvering i planlægning og udførelse er nødvendig for at implementere vandrammedirektivet