Feedback Form

Af samme forfatter
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske standardanalyse for pH, fosfor, kalium og magnesium. Metoden forventes også at være præcis for tekstur, kulstof og total-kvælstof
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhibitorer i amidholdige gødninger.
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Sæt kryds i kalenderen den 10. oktober 2019. Denne dag kan du komme på kursus og få en målrettet opdatering inden for praktisk anvendelse af handels-og husdyrgødning på et fagligt grundlag.
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-min henover vinter blev undersøgt. Her præsenteres de første resultater.
Det er kun sjældent at brug af bredspektrede mikronæringsstoffer betaler sig. Men hvor der rent faktisk er mangel, skal det afhjælpes.
I strækningsfasen bør kornet kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være en hjælp til at identificere dårlige pletter
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterrugmarker.
Resultatet af 21 N-min-prøver udtaget sidst i marts på samme marker som blev prøveudtaget først i februar til kvælstofprognosen 2019, viser, at forudsætningerne for kvælstofprognosen 2019 ikke er ændret væsentligt.
Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst ved at kombinere ekstra efterafgrøder med alternative virkemidler, specielt nedsat kvælstofkvote og tidlig såning.
Chefkonsulent i SEGES Leif Knudsen fortæller om kvælstofprognosen, som blev offentliggjort denne uge. Hør blandt andet, hvordan han mener den våde marts har påvirket jordens kvælstofindhold.
Kvælstofprognosen viser et kvælstofbehov på 15 kg pr. ha lavere end normalt på lerjord undtaget i Nordjylland. På JB 2+4 er kvælstofbehovet 5 kg lavere end normalt i en del af landet. Prognosen er offentliggjort af Landbrugsstyrelsen.
Kvælstofprognosen 2019 viser et mindre kvælstofbehov end normalt. De store nedbørsmængder i marts indtil nu (17. marts) vurderes ikke at have afgørende indflydelse på prognosens angivelser. N-min er større end normalt både i vår- og vintersæd.
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterhvedemarker.
Landbrugsstyrelsen har meddelt SEGES, at de forventer at offentliggøre kvælstofprognosen d. 18. eller 19. marts, og den er klar i TAST SELV d. 20. marts.
Regnearksprogram til beregning af kvælstofbehov ud fra N-min og N-min ud fra laboratorieanalyser. En pjece beskriver anvendelsen af N-min.
N-min-målinger i februar i marker og forsøg med og uden efterafgrøder tyder på, at eftervirkningen af efterafgrøder i 2019 er beskeden og i nogle tilfælde negativ, fordi N-min-indholdet i ubevoksede marker i efteråret er høj grundet den tørre vinter.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. Men i år er hvedemarkerne meget kraftige og har anlæg til mange sideskud. Derfor bør man udskyde første tildeling og kun udbringe en moderat mængde ved første tildeling.
I 2019 er vinterrapsmarkerne generelt kraftigt udviklede, og du kan med fordel tilføre en lidt lavere mængde kvælstof ved første tildeling end normalt.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst, men hold igen med kvælstofmængden i kraftige marker.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. Hold igen med kvælstofmængden ved første tildeling i 2019, da afgrøderne generelt er kraftige.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
Med regnearket "Økonomisk optimering ved krav om efterafgrøder", kan den økonomiske konsekvens ved krav om MFO-, pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder eller alternativer som brak eller nedsat N-kvote, beregnes.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra græsmarker.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra majs
De veludviklede efterafgrøder i efteråret 2018 rejser spørgsmålet om, hvilken eftervirkning af kvælstof de kan tillægges i 2019.
En undersøgelse af sammenhængen mellem satellitmålinger og kvælstofoptaget i efterafgrøder viser, at der var en god sammenhæng i to ud af tre forsøg med NDRE, men at lokaliteten spiller en betydelig rolle.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Tilførslen af husdyrgødning bør begrænses til 60 kg ammonium-kvælstof pr. ha.
Så snart der er udsigt til 40-50 mm regn på tørkeramte arealer, afpudses græsmarkerne. Vurder derefter kløverbestanden og behovet for gødning.
På en ny simpel Webapp kan du beregne markeeffekten af gylle ud fra de aktuelle vejrforhold omkring udbringning - og evt. korrigere behovet for at supplere med kvælstof i handelsgødning.
Kvælstofnormen for vårbyg kan med fordel reduceres til 15-20 kg under Landbrugsstyrelsens norm for vårbyg for 2017/18, hvis man skal ramme det optimale proteinindhold i maltbyg. N-min-prøver kan forbedre sikkerheden på fastsættelsen af kvælstofbehovet.
I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.
En række planlagte tiltag frem mod 2021 skal forbedre vandmiljøet. Med målrettede tiltag og regulering menes den samlede regulering af landbrugets areal- og gødningsanvendelse, der skal sikre den planlagte reduktion i kvælstofudledningen frem til 2021.
I Fødevare- og landbrugspakken fra 2016 forstås ved målrettet regulering kun den ekstra indsats, der skal ske på det dyrkede areal frem til 2021. Der skal findes 3.500 ton kvælstof ved at indføre virkemidler på dyrkningsfladen.
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirektivet, synes kraftigt undervurderet af DCE.
Fra 1. august 2017 gælder specielle regler for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, hvor der er anvendt medicinsk zink.
Sammenligning af beregning af kvælstofudvaskning med N-les-4 på landsplan med målte data, kvælstofbalancer mv., tyder på, at N-les-4 beregningen overvurderer udvaskningen fra rodzonen med 25-30 i forhold til den faktiske udvaskning.
NaturErhvervstyrelsens kontrol af den kemiske sammensætning af handelsgødninger i 2016 viser et underindhold ud over toleranceværdien i 4, 4 og 1 pct. for henholdsvis N-, P- og K- gødninger.
Indholdet af nitrat- og ammoniumkvælstof i jordprøver opbevaret på frost ændrer sig lidt under opbevaringen i fryseren gennem flere år. Analyseusikkerheden overstiger ændringerne.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
Mikronæringsstoffer skal kun tilføres, hvor der er en begrundet mistanke om mangel. Det mener både SEGES og forskere.
Uenigheden drejer sig om en ændring af udledning på mindre end 2000 ton i en treårig periode i forhold til, at udledningen er reduceret med 50.000 ton de sidste 25 år.
En rapport udarbejdet af Aarhus Universitet konkluderer, at zink- og kobberindholdet i jord på svinebedrifter er steget betydeligt de seneste 30 år. Nul-effekt-niveauer er overskredet i 45 pct. af de målte marker for zink.
Med vandplanerne kommer formentlig et øget fokus på fosfortabet i visse dele af landet. Læs hvilke behov planterne har for fosfor, og hvordan man kan minimere fosfortabet til vandmiljøet uden negativ påvirkning af afgrøderne.
Både Natur- og Landbrugskommissionen og Husdyrreguleringsudvalget har foreslået en ny fosforregulering. Den forventes fra planperioden 2017/18. Artiklen giver en oversigt over principper for fosforregulering.
Aarhus og Københavns Universiteter har udarbejdet et katalog over muligheder for at reducere kvælstofudledningen. SEGES har givet en række faglige kommentarer hertil.
Behovet for mikronæringsstoffer kan ikke vurderes ud fra få forsøg! Der er erfaringer fra mange forsøg i en årrække, og de skal bruges til at vurdere behovet.
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
179 stikprøver i 2013 viste et underindhold på 3-4 pct. af N, P, K eller Mg i samgranulerede gødninger og tilsvarende 6 -11 pct. i mekanisk blandede gødninger.
En analyse af forsøg med stigende kvælstof til vinterhvede 1990-2014 viser, at kvælstoffrigørelsen fra jord er faldet med 31 kg N, og marginaloptagelsen af kvælstof er steget fra 0,40 til 0,49 kg N pr. kg tilført kvælstof.
En opdatering af en tidligere beregning af omkostningerne ved undergødskning i dansk landbrug viser, at tabet er godt 2 milliarder kr. ved det aktuelle prisniveau i efteråret 2014 og ved de mere langsigtede prisforventninger.
Naturstyrelsens høringsudgave af vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder et forslag om en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 7.800 ton. Konsekvenserne for landbruget kan blive store.
Kvælstofudvaskningen fra rodzonen forventes at falde med 14-18.000 ton fra 2013 frem til 2021. Desuden forventes vådområder at give en effekt på kvælstofudledningen på 1.365 ton mindre udledning.
Selvom prisen på protein er høj i korn til svinefoder, kan det ikke betale sig at erstatte vinterhvede med vårhvede, der har højere proteinindhold eller at vælge vinterhvedesorter efter proteinindhold.
Drænprøver fra 700 prøvesteder viser en meget stor variation mellem drænene. Det gennemsnitlige niveau har været lavt, hvilket kan hænge sammen med specielle nedbørsforhold i 2011. Videncentret har samlet resultaterne i en rapport.
Kvælstofudledningen er siden 2001-2005 reduceret med ca. 10.000 ton. Dvs. at målet i Grøn Vækst næsten er nået uden at de indførte virkemidler har haft effekt. Derfor er virkemidler som randzoner og ekstra efterafgrøder overflødige.
190 stikprøver i 2012 af handelsgødningers kemiske sammensætning viser, at 24 pct. af gødningerne havde et underindhold af kalium. Andelen med underindhold var størst i mekanisk blandede gødninger.
De nyeste tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet opgjort af Aarhus Universitet bekræfter Videncentrets forudsigelser om, at baseline er undervurderet.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.
En foreløbig opgørelse af landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 på 426 lokaliteter viser, at det gennemsnitlige indhold af total-kvælstof er 8,3 mg pr. liter i forhold til 6,7 mg pr. liter året før, hvor der var 232 lokaliteter.
Forsøg gennemført af Aarhus Universitet dokumenterer, at effekten af at reducere kvælstoftilførslen er større, end hvad der kan beregnes ud fra étårige forsøg.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
I forbindelse med stigende temperaturer sker der en omlægning af sædskiftet på kvægbrug fra græs til majs. Det kan få betydning for kvælstofudvaskningen fra kvægbrug.
Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.
I monitering af næringsstofkoncentrationer i drænvand viser resultatet af 2. prøveudtagning i januar fortsat et meget lavt indhold af kvælstof. Koncentrationen er fra november til januar steget fra 5,0 til 6,2 mg nitratkvælstof pr. liter.
Handelsgødning skal placeres ca. 5 cm under og ved siden af sårækken. Samsåning af korn og gødning kan give skade ved anvendelse af store gødningsmængder. Urea giver større skade end andre kvælstofgødninger.
Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
Beregninger viser, at mellemafgrøder eller kvotereduktion er relevante alternativer til efterafgrøder, hvor der skal foretages sædskifteændringer for at få "plads" til efterafgrøderne.
I denne artikel dokumenteres den beregningsmåde, der anvendes til at beregne konsekvensen for udbyttet ved at reducere kvælstofkvoten. Det er vigtigt at skelne mellem de kortsigtede og langsigtede udbyttetab.
Proteinindholdet i vinterhvede er faldet 2 procentenheder siden begyndelsen af 1990'erne, mens udbyttet er steget. Kvælstofudbyttet i kerne har næsten været konstant. Der er en fin sammenhæng mellem udbyttet i det enkelte år og proteinindholdet.
Resultater af Plantedirektoratets kontrol med indhold af næringsstoffer i handelsgødning viser, at antallet af gødninger med underindhold svarer til de tidligere år.
Plantedirektoratets statistik over handelsgødning viser et meget lavt forbrug af fosfor og kalium i 2009.
Norske forsøg tyder på, at forholdet mellem kvælstof og fosfor i græs kan anvendes til at diagnosticere fosformangel og fosforbehov i græs. Ved et forhold mellem kvælstof og fosfor på under 12, vil udbyttet ikke være fosforbegrænset.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
I jord med makroporeafstrømning er fosforudvaskningen fra nedfældet kvæggylle væsentligt lavere end fra overfladeudbragt gylle.
I svenske forsøg har man nedvisnet en efterafgrøde af almindelig rajgræs på forskellige tidspunkter. Der kunne ikke måles forskel på udvaskningen af fosfor- og glyphosat. På lerjord blev målt en signifikant højere fosforudvaskning ved pløjning efterår.
Plantedirektoratets opgørelse af gødningsforbruget for 2007/2008 viser en stigning i kvælstofforbruget og et konstant forbrug af fosfor og kalium.
Kobber08.05.09
Dyrkningsvejledning
En rapport fra Landscentret viser, hvordan kvælstofudnyttelsen og kvælstofudvaskningen i vintersædsbaserede sædskifter kan reduceres bl.a. ved brug af mellemafgrøder.
Sammenstilling af regler for kvælstofnormer, udnyttelseskrav til husdyrgødning, udbringningstider for husdyrgødning, krav til efterafgrøder samt undtagelser fra nitratdirektivet for fem EU-lande.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 2. december 2008 deres midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Virkningen af urea i vintersæd er væsentlig lavere end i ammoniumnitratbaserede gødninger. Der skal anvendes 10-20 pct. mere kvælstof i urea for at få samme effekt.
Mængden af placeret fosfor til majs skal tilpasses de aktuelle forhold for dyrkning af majs f.eks. jordtype og fosfortal.
Der er fortsat økonomi i at placere fosfor til majs, men mængden bør justeres efter de aktuelle dyrkningsforhold.
Bor08.05.08
Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning
Behovet for kvælstof i majshelsæd er bestemt i 23 landsforsøg med stigende mængder kvælstof.
Konklusionen af en konference om anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord var, at ingen undersøgelser har vist negative konsekvenser for jordens frugtbarhed, udbytte, afgrødekvalitet eller fødevaresikkerhed.
I forhold til ammoniumnitrat blev der opnået et udbytte af urea på 96,1 pct. og af UAN-gødninger på 95,5 pct. svarende til et udbyttetab på 3-4 hkg pr. ha ved afprøvning af kvælstoftyper i 10 forsøg i vintersæd i Storbritannien.
I 27 forsøg i vinterraps i Tyskland er der ikke konstateret merudbytter for tilførsel af bor og mangan om efteråret, tidligt forår eller før blomstring. Kun i to af de 27 forsøg blev der opnået et sikkert merudbytte.
Foreløbige resultater af to forsøg med placering af svovlsur ammoniak til forebyggelse af manganmangel i 2007 viser en god effekt.
Foreløbige forsøgsresultater for 2007 viser, at sorterne Lonni og Tasmanien har størst tolerance overfor manganmangel.
Indholdet af kvælstof og fosfor faldt i perioden 1993 til 2004 i Syd- og Mellemsverige i samme niveau som faldet i Danmark. Reduktionen af kvælstofkoncentrationen forklares med øget areal med efterafgrøder, forårspløjning og færre husdyr.
En af mulighederne for at reducere fosforinput i hollandsk landbrug er placering af gylle til rækkesåede afgrøder. Gødskning efter fosforbalancen gav et fald i den tilgængelige fosformængde i pløjelaget på 18 pct.
Forsøg med monoammoniumfosfat som startgødning placeret i umiddelbar nærhed af udsæden resulterede i merudbytter på svær lerjord og siltjord i Norge.
Forsøg med kvælstof og svovl i Nordtyskland viste et svovlbehov i slætgræs på 25 kg svovl pr. ha.
Undersøgelser fra en 35 års periode på fire lokaliteter i Danmark viser, at indholdet af en række næringsstoffer, herunder kvælstof i drænvandet er faldet.
Ved oversvømmelse med havvand kan der ske skade på afgrøder og jord. Skadens omfang afhænger bl.a. af, hvornår og hvor længe oversvømmelsen finder sted. Jo tidligere på efteråret oversvømmelsen sker, jo mindre bliver skaden
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet en udredning om selenanvendelse i dansk landbrug.
I rapporten anvises en metode til beregning af nitratudvaskning i den fremtidige administration af miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser.
Foreløbige resultater af to forsøg i vinterbyg i 2006 viser, at 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak placeret ved såning har givet markant mindre manganmangel og store merudbytter.
Foreløbige resultater med vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel viser store forskelle mellem sorterne. Sorten Lonni har været mest tolerant i 2005/2006.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
I 2005 forekom der dårlig vækst i mange 1. års majsmarker på let jord, og en række undersøgelser blev derfor iværksat. Undersøgelsen tyder på, at havrecystenematoder i mange tilfælde er en væsentlig årsag til symptomerne.
Rapporten fra Danmarks JordbrugsForskning giver en oversigt over omsætningen af fosfor i dansk landbrug og en status over fosforudnyttelsen i dyr, fosforomsætning og fosfortab fra jord.
Plantedirektoratet har offentliggjort analyseresultater for næringsstofindhold i handelsgødninger. De viser samme andel af gødninger med underindhold som i de senere år.
Rettet den 21. februar 2006. Opdateret rapport over næringsstofbalancer i dansk landbrug viser, at kvælstofoverskuddet er reduceret med 38 pct. og fosforoverskuddet med 62 pct. i perioden 1979 til 2002.
Fosfortallet i Danmark har fra 1987 til 2005 vist tendens til at falde, selvom der årligt er sket en nettotilførsel af fosfor.
Forhold vedrørende tilgængelighed af fosfor i jord, udvikling i fosfortal ved forskellig nettotilførsel af fosfor og udvikling i fosfortal i Danmark gennemgås i Grøn Viden, Markbrug, nr. 312.
Kun meget få gange har jordforbedringsmidler/vækststimuleringsmidler givet statistisk sikre merudbytter. Oversigten dækker 1988-2004.
Forbruget af kalk til jordbrugsformål var i 2004 på blot 356 tusind tons omregnet til kulsurt kalk.
Mængden af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte kvælstofbehovet i en afgrøde.
En dataanalyse af 184 forsøg med stigende mængder kvælstof til korn viser, at jordens totale indhold af kvælstof har betydning for afgrødens kvælstofbehov.
Reaktionstallet i Danmark har i perioden 1986-2004 været næsten stabilt - dog med en vigende tendens i de senere år.
Analyser af kvæg- og svinegylle viser, at i kvæggylle ligger alle næringsstoffer under normtallene, hvilket formodentlig skyldes fortynding, mens indholdet af fosfor i svinegylle er relativt lavere end normerne.
Kalkvirkning af æggeskaller tilført landbrugsjord vil først realiseres på lang sigt, fordi reaktiviteten af kalken i æggeskallerne er meget lav.
Oversigt over forsøg med mikronæringsstoffer 1980-2004 i de landøkonomiske foreningers regi.
Generelt er udbyttetabet relativt beskedent ved at udsætte kvælstoftildelingen en måned fra anbefalet første tildeling i frøgræs, vinterraps og vintersæd.
Planteanalyser kan være nyttige til diagnosticering af årsager til dårlig vækst.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale fosfortildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til at være lig bortførslen af fosfor i sædskifteperioden.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale kaliumtildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til 174 kg kalium pr. ha i alt for den 3-årige sædskifteperiode.
En analyse af kvælstofforsøg i kartofler 1993-2003 viser, at der er en betydelig variation i kvælstofbehovet i kartofler afhængig af jordtype, forfrugt og eftervirkning af husdyrgødning.
Med en ændret kvælstofanvendelse og husdyrgødningsanvendelse påvirkes behovet for kalkning. Kalkningens indflydelse på udbyttet er angivet ud fra litteraturstudier. Kalkforbruget ved tilførsel af kvælstofholdige gødninger er beskrevet.
Udbyttet i vinterhvede i Danmark stiger mindre end i andre europæiske lande. Det kan skyldes restriktioner i kvælstofanvendelse.
Rettet den 8. december 2004. Halmaske har en høj gødningsværdi på grund af et højt kaliumindhold. Halmaske fra varmeværker og kraftvarmeværker skal anvendes i henhold til bekendtgørelsen om bioaske.
I publikationen opsummeres effekterne af langvarige forsøg med halmnedmuldning på 5 forsøgsstationer. Effekten på jordens indhold af organisk stof, jordkemiske parametre og udbytter præsenteres.
Der er blevet målt nitratindhold i drænvand fra landbrugsarealer siden 1971. Den nyeste analyse viser, i modsætning til tidligere analyser, en signifikant effekt af de gennemførte vandmiljøplaner.
I forbindelse med den faglige forberedelse af Vandmiljøplan III er der udarbejdet en rapport om en række muligheder for at forbedre kvælstofudnyttelsen i marken.
Tilførsel af forskellige bladgødninger til chipskartofler på tre lokaliteter i tre år i Tyskland gav ikke merudbytter. Kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, bor og manganholdige produkter blev afprøvet.
I en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering angives det, at der er visse miljøfordele ved økologisk landbrug, mens der ikke kan konstateres sikre forskelle i smag, sundhed eller dyrevelfærd.
Langvarige engelske forsøg med fosfor viser, at indholdet af tilgængeligt fosfor reduceres langsomt (men sikkert) ved at undlade tilførsel af fosfor. Udbytter bliver stærkt hæmmet ved et indhold af Olsen P på under 20 mg P pr. kg jord.
20 års fastliggende forsøg på to lokaliteter i Sverige viser klart, at der er en langsigtet effekt af at reducere kvælstoftilførslen.
Et forhold mellem jern og fosfor i spildevandsslam på mere end 2 til 1 kan give en negativ fosforvirkning ved tilførsel til landbrugsjorden.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen fra ammonium til nitrat. Nitrifikationshæmmere bestående af DMPP virker mere effektivt end nitrifikationshæmmere af DCN-typen.
Cadmiumtilførslen med fosforholdige handelsgødninger er faldet fra ca. 5.000 kg midt i 80erne til 200 - 300 kg i 2001 - 2002.
Ved en ændret kvælstoftilførsel i vinterhvede og vårbyg ændres kvælstofoptagelsen i kernen 30-40 pct., i halm 15 pct., mens kvælstofudvaskningen ændres med 25-35 pct. af ændringen i kvælstoftilførsel.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Det faglige arbejde med forberedelse af VMP III har resulteret i en række rapporter. Her gives en oversigt over anbefalinger og reguleringsformer.
Dette er en manual for udtagning af jordprøver i marken.
Forbruget i handelsgødning var i 2003 på 201.200 ton kvælstof og henholdsvis 14.100 ton fosfor og 62.400 ton kalium. Kvælstofforbruget faldt med 9.600 ton i forhold til året før.
Slutevalueringen af Vandmiljøplan II foretaget af DJF og DMU viser, at målet om en reduktion af kvælstofudvaskningen på 100.000 ton er nået.
Udviklingen i kvælstof- og fosforforbrug i handelsgødning i en 10-års periode viser, at forbruget i Danmark er faldet relativt meget mere end i alle de andre EU-lande.
Nye forsøg med anvendelse af spildevandsslam viser ingen negative effekter på udbytte, jordens frugtbarhed eller afgrødens indhold af miljøfremmede stoffer.
Omfordeling af kvælstof indenfor marken kan beregnes ud fra målinger af jord og planter. I de tynde områder af marken skal der tilføres mere kvælstof på lerjord og mindre på sandjord.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
En undersøgelse af 45 gylleprøver for tungmetaller, miljøfremmede stoffer og antibiotika viser et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet rester af antibiotika i 67 pct. af prøverne.
Undersøgelse af 45 gylleprøver i 2002 viste et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet antibiotika i 67 pct. af gylleprøverne.
Ledningsevnemålinger og topografiske data kan indgå i delmarksopdeling før jordprøveudtagning. Højdekort dannes ud fra målinger med en præcis RTK GPS-modtager.
Forbruget i handelsgødning var i 2002 210.800 ton kvælstof og hhv. 14.800 og 64.000 ton fosfor og kalium. Kvælstofforbruget faldt med 22.900 tusind ton i forhold til året før.
Monitering i syv landovervågningsoplande viser et fald i N-koncentrationen i rodzonen på 32-47 pct. i perioden 1989-2001. Kun en mindre del af kvælstofudvaskningen fra rodzonen når vandløbene.
Generelt er der bl.a. konstateret et fald i koncentrationen af kvælstof i vandløb samt et stort fald i kvælstofudledningen til det marine miljø.
Effekten af Vandmiljøplan II viser, at udvaskningen reduceres med 138.300-148.300 ton i forhold til en målsætning på 127.000 ton.
Ammoniakfordampningen mindskes betydeligt, hvis gyllen hurtigt tilsættes svovlsyre og beluftes. Der er også en positiv effekt på lugtafgivelsen og støv i stalden.
To laboratorier tilbyder nu analyse af lerindhold i jordprøver for 30 kr. ved nye metoder. Metoderne omtales og perspektivet for rådgivningen vurderes.
Fosfortabet fra landbrugsjorden kan være bestemmende for miljøkvaliteten i søer. Fosfor tabes ved jorderosion, udvaskning og brinkerosion. Fosfortabet er i gennemsnit 0,5 kg fosfor pr. ha.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
Oversigt over handelsgødninger, der har et højt indhold af svovl.
Den gødningsmæssige virkning af forskellige separationsprodukter af husdyrgødning er pt. usikkert bestemt. De kendte resultater bliver gennemgået.
Forsøg har vist, at der uden svovltilførsel kun er ringe effekt af kvælstoftilførsel. Sen tilførsel af svovl er i stand til at forhindre udbyttenedgang. Svovl er vigtig for kernernes indhold af cystein og methionin.
Der er kun lille risiko ved at undlade svovltilførsel til vårbyg, som kun har fået husdyrgødning.
Forbruget af handelsgødning er opgjort for gødningsåret 2000/2001. Forbruget er faldet med 18.000 ton kvælstof (svarende til 7. pct.) siden forrige periode. Forbruget af fosfor og kalium er også faldet.
Manganmangel22.10.01
I det følgende har vi lavet en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne.
Det kan normalt ikke betale sig at give kvælstof til vintersæden om efteråret. Jordens nettomineralisering af kvælstof vil under normale forhold være stor nok til at dække planternes behov.
Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard har gennemført forsøg med gul sennep som efterafgrøde forud for sukkerroer. Forskellige gødningsstrategier blev afprøvet. Resultaterne bringes.
En økonomisk midtvejsevaluering af VMP II viser, at omkostningerne til erhvervet vil blive mindre end antaget, mens omkostningerne til staten vil blive næsten uændrede.
Den samlede deposition af kvælstof i Danmark varierer fra 12-17 kg kvælstof pr. ha mellem amterne. Bidraget hertil fra dansk landbrug via ammoniakfordampning er ca. 50%.
Måling af reaktivitet i forskellige kalktyper på det danske marked viste store forskelle i kalkens reaktivitet.
Tabet ved uens spredning af handelsgødning er beregnet til 1 hkg ved en variationskoefficient på spredejævnheden på 20% og ca. 3 hkg ved 30%. Ved underoptimale kvælstofmængder er tabet mindre.
Arbejdsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl, 2000
Denne skrivelse giver en midtvejsorientering om resultater i et projekt under erhvervsfinansieret planteavlsforskning.
Plantedirektoratet har den 24. januar 2000 offentliggjort statistikken for anvendelse af handelsgødning 1998/99.
Fra Landskontoret for Planteavls forsøgsdatabase er der lavet et udtræk af målte Rt, Pt og Kt opdelt på jordtyper i perioden 1993-97. Resultater gengivet.
Eftervirkningen af kvælstof i husdyrgødning er betydelig, idet husdyrgødning indeholder organisk bundet kvælstof, som ikke frigives samme år, som gødningen tilføres.
Modelberegninger af reduktionen af udvaskningen i oplandene siden 1989/90 viser, at udvaskningen er reduceret med 23-25 pct.
En opgørelse over udviklingen i forbruget af mikronæringsstofferne kobber, bor og mangan gennem de seneste år.
Kvælstofprognosen for 1998 er kommet som en bekendtgørelse fra Plantedirektoratet.
Sammendrag af drikkevandsudvalgets betænkning over fremtidig sikring af rent drikkevand.