Feedback Form

  

Oprettet: 12-11-2017

Areal- og gødningsregulering frem til 2021 – hvilke krav og hvornår

I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.


Forøgelse af kvælstofkvoten
Kvælstofkvoten steg fra 2015 til 2016 med 17 pct. og til 2017 med 25 pct., hvorefter kvælstofkvoten nu er oppe på, hvad der i gennemsnit betegnes som økonomisk optimale.

Randzoner
Det tidligere krav om 10 meter obligatoriske randzoner udgik, således at man fra 2015/2016 ikke har obligatoriske krav om randzoner.

Jordbearbejdning, lempelser
Reglerne for jordbearbejdning specielt på lerjord blev lempet fra 2016/17. Bl.a. blev pløjning mulig tidligere om efteråret på JB 7.

Ændring af MFO-regler
I 2016/17 blev der gennemført mindre justeringer i MFO-reglerne. Bl.a. er det ikke længere muligt at anvende MFO-brak som alternativer til pligtige efterafgrøder.

Fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha i slagtesvin
Fra 2016/17 er det muligt at udbringe mere husdyrgødning fra slagtesvin pr. ha. Dyreenhedsbegrebet som i mange år har reguleret, hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. ha, er afløst af et loft for, hvor meget kvælstof og fosfor i husdyrgødning der må udbringes pr. ha. Loftet for slagtesvin er i 2016/17 170 kg kvælstof pr. ha og 39 kg fosfor pr. ha, hvilket svarer til, at der nu må udbringes gødning svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha, hvor det tidligere kun var fra 1,4.

Frivillige kompenserede målrettede efterafgrøder
(også kaldet frivillige målrettede efterafgrøder)
For at modvirke en midlertidig stigning i kvælstofudledningen som følge af Fødevare- og Landbrugspakken er der til efteråret 2017 og i 2018 udbudt en ordning, hvor landmændene mod en kompensation på 700 kr. pr. ha kan etablere ekstra efterafgrøder i udvalgte områder. Efterafgrøderne er fordelt efter, hvor der er behov for at ophæve merudvaskningen på grund af hensynet til grundvand og for at ophæve merudvaskningen til kystvandene. I alt skulle der i 2017 etableres 137.000 ha efterafgrøder, mens behovet i 2018 forventes at være lidt mindre. Hvis landmændene ikke tilmelder sig til den frivillige ordning, vil efterafgrøder i stedet blive obligatorisk. I 2017 viser opgørelsen, at der blev tilmeldt 144.000 ha efterafgrøder og kravet dermed opfyldt.

Ny fosforregulering
I 2016/17 indføres der en ny fosforregulering. Dette sker som et led i, at i miljøgodkendelsesordningen af husdyrbrug er reguleringen af arealet udgået. Dvs. der ikke er specifikke fosforkrav, efterafgrødekrav mv. knyttet til en miljøgodkendelse. Derimod er den generelle regulering omfattet alle husdyrbrug strammet, således at arealdelen af den tidligere miljøgodkendelse overføres til den generelle regulering. Fosforreguleringen virker på den måde, at der maksimalt må udbringes en vis fosformængde pr. ha i husdyrgødning, der er specifik for hver husdyrtype. Tilsvarende er der et loft for, hvor meget fosfor i handelsgødning, der må udbringes. Fosforloftet er lavere i områder i oplande til fosforfølsomme søer fra 2018/19, hvor det forventes, at 20-24 pct. af landbrugsarealet vil ligge i områder med skærpede krav. Generelt vil den ny fosforregulering give nogenlunde samme krav til udspredningsarealet som i dag. Der vil dog med årene komme strammere krav for fjerkræ- og pelsdyrbrug.

Læs mere om den fosforreguleringen

Nye efterafgrødekrav, husdyrbrug
Krav om efterafgrøder i miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug er overført til den generelle regulering i form af krav om ekstra efterafgrøder på husdyrbrug afhængigt af oplandet. I 2017 udgjorde dette efterafgrødekrav 21.000 ha, som er placeret i oplande med stigende husdyrtryk. Frem til 2021 forventes kravet at stige til 34.000 ha ekstra efterafgrøder. Udover oplande med stigende dyretryk vil efterafgrøderne fremover også blive placeret i oplande med stort reduktionsbehov i kvælstofudledningen. Reglerne for husdyrefterafgrøder følger de pligtige efterafgrøder.

Læs mere om husdyrefterafgrøder

Målrettet regulering
Den målrettede regulering er i Fødevare- og Landbrugspakken defineret, som den regulering, der skal give en udledningsreduktion på 3.500 ton formentlig ved tiltag på det dyrkede areal. Reguleringen vil træde i kraft gradvist med en tredjedel fra 2018/19, to tredjedele fra 2019/20 og fuldt fra 2020/21.

Læs mere

Kollektive virkemidler
Kollektive virkemidler skal etableres frem til 2021.

Læs mere

Sidst bekræftet: 12-11-2017 Oprettet: 12-11-2017 Revideret: 12-11-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Korrelationen mellem kvælstofoptag og NDVI/NDRE i efterafgrøder
En undersøgelse af sammenhængen mellem satellitmålinger og kvælstofoptaget i efterafgrøder viser, at der var en god sammenh...
15.10.18
Husk at bruge personlige værnemidler ved håndtering af mikronæringsstoffer
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med om...
03.10.18
Efterårsgødskning af vintersæd
Behovet for tilførsel af gødning forud for såning af vintersæd forventes at være lavere i år, fordi kvælstoffrigørelsen fr...
04.09.18
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om...
27.08.18
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vi...
27.08.18
Promilleafgiftsfonden