Feedback Form

  

Oprettet: 16-08-2017

29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning

Oplandskonsulenterne er nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområdeprojekt eller plante skov. Rådgivningen er gratis. Se ny hjemmeside og video.

 

 

Som en del af landbrugspakken, hvor landbruget slap af med undergødskningen, skal landbruget frem til 2021 reducere udledningen af kvælstof med 6.900 t.

 

En del af reduktionen kan ske ved, at landmænd etablerer virkemidler, som har effekt, ikke bare på egen jord, men for et vandopland. Staten og EU betaler netop nu for, at landmændene etablerer de såkaldte frivillige målrettede virkemidler, som omfatter minivådområder, vådområder og plantet skov.

Ny måde at tænke på

- Vi er meget glade for, at vi har fået midler til at ansætte oplandskonsulenter, så landmændene kan få gratis rådgivning. Frivillige målrettede virkemidler er en ny måde at tænke på. Det handler ikke bare om ens egen bedrift, men det vandopland ejendommen ligger i. Derfor er der behov for, at oplandskonsulenterne vejleder de enkelte landmænd, koordinerer indsatsen og sikrer, at de tiltag landmændene iværksætter har en effekt, der batter noget, fortæller afdelingsleder Irene Wiborg, SEGES.

Oplandskonsulenterne er alle erfarne rådgivere med kendskab til landbruget. De kan hjælpe landmændene med at vælge den indsats og den placering, som giver bedst mening i det enkelte vandopland. De hjælper med at søge tilskud hjem til minivådområder, etablerer kontakt mellem landmænd inden for et vandopland og følger projekterne til dørs.

- Det er meget vigtigt, at landmændene kommer i gang nu. Jo mere vi får reduceret udledningen af kvælstof med de frivillige målrettede virkemidler, jo mindre bliver behovet for den målrettede regulering, som forventeligt bliver tiltag i markerne, f.eks. flere efterafgrøde, nedsatte gødningsmængder eller braklægning, siger Irene Wiborg.

Ny hjemmeside

På hjemmesiden www.oplandskonsulenterne.dk kan du læse mere om f.eks. placering af minivådområder, etablering af vådområder og skovrejsning. Her finder du også kontaktoplysninger til oplandskonsulenterne. Du vælger selv, hvilken oplandskonsulent i din region, du vil kontakte.

Læs mere: www.oplandskonsulenterne.dk

Sidst bekræftet: 16-08-2017 Oprettet: 16-08-2017 Revideret: 16-08-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Specialkonsulent

Simon Rosendahl Bjorholm

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Mød en frontløber inden for præcisionsjordbrug og ny teknologi
Rasmus Eriksens næste planer er blandt andet at graduere sådybden, at spot-sprøjte og få maskinstationen til at graduere ti...
07.06.19
Videoer: Digitalisering af dræn
Landmand Thomas Graugaard har valgt at få sine gamle drænkort digitaliseret. Landinspektør Morten Linnemann Madsen fra Land...
22.04.19
Sådan takler vi efterafgrødekravene i 2020 og 2021
Torben Thomsen, Ebberup og Kasper Pølund, Brønderslev kan imødese efterafgrødekrav på 45 procent i 2021. Rosenfeldt Gods ve...
26.03.19
Sådan takler du den målrettede regulering i 2020 og 2021
Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst v...
22.03.19
Den 1. marts 2019 åbner ny og gennemarbejdet tilskudsordning til minivådområder
Fra 1.marts til 30. april 2019 er der igen mulighed for at søge tilskud til etablering af minivådområder. I dette års ansøg...
28.02.19