Feedback Form

  

Oprettet: 22-03-2019

Sådan takler du den målrettede regulering i 2020 og 2021

Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst ved at kombinere ekstra efterafgrøder med alternative virkemidler, specielt nedsat kvælstofkvote og tidlig såning.

Ligger din bedrift i et område med store indsatskrav, vil kravet om målrettede efterafgrøder stige kraftigt i 2020 og 2021. Dermed kan det samlede krav til efterafgrøder på ejendommen komme op på 30-35 % i 2020 og 40-45 % efterafgrøder i 2021. Landmænd i oplande til sårbare kystvande skal reducere udvaskningen fra rodzonen med 6,5 kg kvælstof pr. ha. Dette krav gælder for ca. 70 pct. af landbrugsarealet – se kortet. Landmænd i oplande til åbne kyster (f.eks. Djursland), hvor næringsstofudledningen antages at have mindre betydning for vandmiljøet, skal ikke reducere udvaskningen.

 

Farverne på kortet svarer til

Indsats i 2021 (kg N/ha/år) Målrettede efterafgrøder
(% af efterafgrødegrundareal)
6,51 25-30 %
6,0-6,5 20-25 %
4,0-6,0 15-20 %
2,0-4,0 10-15 %
0,0-2,0 0-10 %

Spørg din rådgiver, hvilke omtrentlige krav du kan forvente for din ejendom.

Forslag til strategi

Der gives en kompensation for det ekstra efterafgrødekrav eller alternativer hertil på 529 kr. (2019). For en del bedrifter er det heldigvis muligt at leve op til kravene i den målrettede regulering uden at bedriftens samlede økonomi bliver forringet, når kompensationen medregnes. Men nogle bedrifter vil opleve, at kompensationen ikke dækker det økonomiske tab fuldt ud. Det gælder om at finde den økonomisk optimale tilpasning, hvilket for mange bedrifter vil betyde, at man både skal gøre brug af efterafgrøder, tidlig såning og reduceret kvælstofkvote.

Så efterafgrøder forud for alle vårsædsmarker

Overvej også at så vårsæd i de marker, hvor dækningsbidraget ved vårsæd ikke adskiller sig meget fra vintersæd.

Brug alternativer til efterafgrøder

Forestil dig ikke, at du skal opfylde kravet udelukkende med efterafgrøder. Det kræver, at du skal øge arealet med vårsæd på bekostning af vintersæd, og det vil være oftest være en dyr løsning – kig hellere på alternativerne. På de fleste ejendomme er det tidlig såning af vintersæd og nedsat kvote, som er mest interessant.

Så en passende del af vintersæden før den 7. september

4 ha tidligt sået vintersæd kan erstatte 1 ha efterafgrøder. Jo tidligere vintersæden sås, jo mere kvælstof optager den i løbet af efteråret og dermed reducerer tidlig såning udvaskningen på samme måde som efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer og SEGES arbejder for en bedre omregningsfaktor, fordi forsøgene viser, at effekten af tidlig såning er større end den angivne faktor.

Tidlig såning øger dog risikoen for lejesæd, svampesygdomme, ukrudt og bladlusangreb. Risikoen for angreb afhænger af arten af vintersæd. Det er for eksempel vigtigt at vælge en sort, som egner sig til tidlig såning og at tilpasse udsædsmængden.

 Sår du vintersæden tidligt i f.eks. 20 % af arealet, svarer det til, at du har opfyldt 5 % af efterafgrøde-kravet. Så det siger sig selv, at tidlig såning kan tælle med, men ikke alene løse udfordringen.

Tilpasning af kvælstofkvoten er oftere billigere end sædskifteændring

Mange landmænd stejler umiddelbart, når snakken falder på reduceret kvælstofkvote, men det kan meget vel være den økonomisk bedste løsning. Ikke fordi kvotereduktion ikke koster noget, men fordi ændring i sædskiftet let kan være dyrere. Ønsker du at fastholde en stor andel vintersæd, kan det faktisk være nødvendigt også at vælge reduceret kvælstofkvote. Særlig for svineproducenter, der har brug for foderkorn, men også for mange andre bedrifter vil det være billigere at reducere kvælstofkvoten end at ændre afgrødevalget. Når vi taler kvoter, er det vigtigt at huske, at en lille reduktion er forholdsvis billig. De første 5 % reduktion er billigst. De næste 5 % koster typisk 1,3 gange så meget som de første 5 %. En yderligere reduktion på 5 % koster ca. 1,6 gange så meget som de første 5 %. En kvotereduktion på 10 % svarer i et almindeligt korndomineret sædskifte til en reduktion på ca. 20 kg N pr. ha. På husdyrbrug svarer det til en reduktion af efterafgrødekravet på godt 13 %.

Sidst bekræftet: 22-03-2019 Oprettet: 22-03-2019 Revideret: 22-03-2019

Forfatter

Anlæg & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Video: Landmændene implementerer ny teknologi i marken
Markrobotter, billedgenkendelse med 70 km i timen og pletsprøjtning af ukrudt var blandt emnerne, da partnerskabet Future C...
18.06.19
Mød en frontløber inden for præcisionsjordbrug og ny teknologi
Rasmus Eriksens næste planer er blandt andet at graduere sådybden, at spot-sprøjte og få maskinstationen til at graduere ti...
07.06.19
Eftervirkning af efterafgrøder i 2019 baseret på N-min henover vinteren
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-m...
06.06.19
Mikronæringsstoffer – hvor det lønner sig
Det er kun sjældent at brug af bredspektrede mikronæringsstoffer betaler sig. Men hvor der rent faktisk er mangel, skal det...
01.05.19
Tjek vintersæden for næringsstofmangel nu
I strækningsfasen bør kornet kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være...
01.05.19