Feedback Form

Af samme forfatter
Landmand Thomas Graugaard har valgt at få sine gamle drænkort digitaliseret. Landinspektør Morten Linnemann Madsen fra LandboThy har hjulpet ham at digitalisere drænene ud fra gamle drænkort.
Torben Thomsen, Ebberup og Kasper Pølund, Brønderslev kan imødese efterafgrødekrav på 45 procent i 2021. Rosenfeldt Gods ved Vordingborg får et efterafgrødekrav på 30 procent.
Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst ved at kombinere ekstra efterafgrøder med alternative virkemidler, specielt nedsat kvælstofkvote og tidlig såning.
For første gang er det vist, at der er forskel på kornsorternes roddybde. Kombineret med en ny effektiv forædlingsmetode, giver det gode muligheder for at skabe planter, som både er robuste og giver højere udbytter.
Hør bud på nye løsninger til udfordringerne med den målrettede regulering og miljøtilstanden i de danske fjorde. SEGES inviterede landmænd, rådgivere, forskere og ansatte fra ministerier til møde.
Der er fuld fart på den målrettede regulering, og lærebøgerne kan næppe følge med. Vi har udarbejdet materialer, som kan bruges på den sidste del af landbrugsuddannelsen. Og en opgave som fokuserer på økonomisk optimering.
Klaus Aage Bengtson, Hals ser de små rensningsanlæg som en stor fordel for hans muligheder for at drive landbrug fremover. Og med de nye tilskud er det økonomisk attraktivt for landmænd at etablere minivådområder.
Vi er taget på besøg hos landmand Steffen Bjerre ved Brande. Han er en af de landmænd, der mister udbytter i marken, fordi bestanden af krondyr stiger. Tre eksperter giver bud på løsninger.
Bidrager de nye teknologier egentlig til landmandens bundlinie? Vi spørger tre landmænd med erfaring i præcisionsjordbrug.
Pjecen indeholder artikler med tegnede landskaber, som viser, hvordan kvælstof bevæger sig, og hvor virkemidlerne skal placeres for at gøre mest nytte. Desuden rummer pjecen artikler om landmænd, som bygger minivådområder.
Overvejer du at etablere et minivådområde, så hør lige, hvilke erfaringer en af pionererne på området har. Carsten Søborg, Birkelse etablerede sit minivådområde for fem år siden.
Jens Knudsen fra Lem måler omhyggeligt udbytter i alle marker. På CropManager sammenligner han med andre landmænds udbytter. Han ser gerne flere landmænd lægger udbytter ind i CropManager, så han får et bedre sammenligningsgrundlag.
Efterafgrøderne skal snart sås. Der ligger kvælstof i jorden, som skal samles op, men indtil videre er det for tørt at så.
Få dine drænkort gjort digitale, og gem dem i Dansk Markdatabase. Så har du alle markens data samlet et sted. Resultatet er, at du med mobilen i hånden nemt kan finde dræn og brønde i marken, når de skal efterses.
Efterafgrøder er kompliceret stof. Vi har kogt den vigtigst overordnede viden ned til ti korte punkter. Se planche med vigtig viden om efterafgrøder.
Siden sidste nyhedsbrev er Sektorbestyrelsen for Planters nye strategi kommet på gaden, og kan nu studeres af de samarbejdspartnere der står rundt om, og af de medarbejdere der arbejder i Plantesektoren.
Landmænd rundt i hele landet får nu gratis rådgivning om minivådområder. Jan Hjerds, Velinge og Claus Hestholm, Assens fortæller i videoen om miljøtiltagene på deres ejendomme.
Nye forsøg med sugeceller og beregninger fra SEGES viser, at marginal-udvaskningen ligger på 15-20 procent for landet som gennemsnit. I Landbrugspakken er der regnet med ca. 20 procent.
Den målrettede regulering af landbrugets produktion er kompliceret stof. Ambitionen for kvælstofindsats.dk er at give overblik over emnet, vise løsninger, fremlægge ny viden og lægge op til en konstruktiv debat.
De kollektive virkemidler omfatter etablering af minivådområder, vådområdeprojekter og skovrejsning. Tiltagene betales af staten, og du kan få gratis rådgivning.
Oplandskonsulenterne er nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområdeprojekt eller plante skov. Rådgivningen er gratis. Se ny hjemmeside og video.
Landmand Anders Bagge Hansen er i gang med at bygge en intelligent bufferzone, som skal fjerne kvælstof og fosfor fra drænvandet. Frank Bondgaard fortæller, hvordan den bygges.
I Lindenborg Å har man i flere år skåret grøde efter Aalborgmetoden, som går ud på at skære vandløbene hårdt, hyppigt og smalt i et bugtet forløb. Metoden sikrer i særlig grad strømmende vand og forbedrer både miljøet og afvandingen.
Grønsagsavlerne bruger dem, og nu arbejdes der på at gøre dem klar til roemarkerne.
Naturstyrelsen vurderer i udkastet til vandområdeplaner, at forholdene i Ringkøbing Fjord er problematiske. Vi dykker ned og tjekker, om det er sandt.
Se de to videoer, hvor du får gode råd til, hvordan du undgår, at sprøjtemidlerne havner de forkerte steder. Den ene video handler om Danfoil-sprøjter, og den anden fokuserer på de konventionelle sprøjter.
Læs pjecen om Integreret Plantebeskyttelse (IPM).
Tirsdag den 18. november fremlagde danske forskere det faglige grundlag for de kommende vandområdeplaner og en ny miljøregulering. To tyske og en engelsk forsker fortalte om regulering i deres hjemlande.
Nye materialer giver inspiration til at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Følg også med på Facebook, hvor vi håber, at mange landmænd og konsulenter vil bidrage med billeder og gode ideer.
Videncentret har opdateret ”Faktaark om Kvælstof”.