Oprettet: 23-01-2020

Vores marker er absolut blevet mere dyrkningssikre

Knud Thing er den stolte ejer af det til dato største minivådområde i Danmark med et drænopland på 230 ha og et vandspejl på 2,3 ha. Ud over at rense drænvandet, som det skal, leder minivådområdet vandet effektivt væk fra markerne.

Knud Thing har sin kone Anne Birgitte Thing at takke for sit minivådområde. Som primus motor og projekt­leder på minivådområder i LandboNord i starten af 10’erne talte hun varmt for, at de selv skulle lave et minivådområde.

Knud Thing lod sig overtale, og det har han ikke fortrudt. Han har ikke skullet så om i foråret, siden minivådområdet blev anlagt i 2013. 

- Procentdelen af druk­net korn er faldet helt vildt. Før minivådområdet blev etableret var det snarere reglen end undtagelsen, at jeg skulle så om i foråret. Det er jeg fri for nu, fordi afvandingen er meget mere stabil. Og det gælder mine marker på begge sider af Ryå, forklarer Knud Thing.

 

”Jeg har ikke sået om i foråret, siden minivådområdet blev anlagt”, fortæller Knud Thing.

 

Drænene blev samlet

Før minivådområdet blev anlagt, løb alle eksisterende dræn fra Knud Things mar­ker direkte ud i Ryå. Vandet fra alle de gamle dræn skul­le samles i minivådområdet. Der blev derfor lagt henved 1,5 km nye drænrør ned i jorden i 1,5 meters dybde langs begge sider af åen. Drænene i markerne blev ikke rørt.

Samtidig blev der ført en pumpeledning under åen, som fører drænvandet fra den nordlige mark over til minivådområdets to pumper. Pumperne leder drænvandet 3-4 m op i mi­nivådområdets bassiner.

Anlægsarbejdet startede lige efter høst, da jorden var godt tør.

- Det var et rigtig godt tidspunkt at anlægge mi­nivådområdet på, fortæller Knud Thing.

Ikke et problem at opgive jord

Minivådområdet optager et areal på i alt 4 ha, når bræm­merne tælles med, men Knud Thing ser ikke noget problem i at have opgivet jorden.

- Minivådområdet blev lagt et sted, hvor jorden alli­gevel var for våd til at kunne udnyttes til markdrift, så jeg oplever ikke afsavn ved, at jeg lod jorden gå fra til minivådområdet, siger Knud Thing.

Læs mere om minivådområder

Læs en skærmvenlig udgave af folderen her:
”Bliv klogere på minivådområder – effekt og erfaringer fra de første danske minivådområder”.

Eller download en printvenlig udgave her.

God afvanding er alfa og omega

God afvanding betyder alt for markens dyrk­ningspotentiale. Dårlig afvanding medfører et terrænnært vandspejl, og det giver bl.a. sen såning, mislykket etablering, forringet rodudvikling og en dårligere næringsstof­udnyttelse.

Forsøg på en sjællandsk JB 7 jord viser et udbyttetab i vårbyg og vinterhvede på mellem 8-30 % i områder med dårlige afvandingsfor­hold sammenlignet med områder med gode afvandingsforhold.

 

Sidst bekræftet: 23-01-2020 Oprettet: 23-01-2020 Revideret: 23-01-2020

Forfatter

Anlæg & Miljø
Kommunikationskonsulent

Pernille Pennington

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Svinepriserne stiger fortsat i 2020
Svineproducenterne nyder godt af de høje svinepriser, og trenden fortsætter ind i andet kvartal af 2020. Det fortæller den ...
26.02.20
Et minivådområde er et plus i salgsopstillingen
Svineproducent Christian Pries Andersen fik et minivådområde med i købet, da han i 2015 overtog en gård fra sin tidligere a...
27.01.20
Pumpen kører på den strøm, vindmøllen laver
Henrik Larsens minivådområde kører upåklageligt: Hvis den lille pumpe, som får el fra vindmøllen, ikke kan klare vandmasser...
20.01.20
Bliv klogere på minivådområder
Overvejer du at etablere et minivådområde for at komme udledningen af næringsstoffer til livs? Er du usikker på, hvordan et...
13.01.20
Podcast: Sådan sparer du op til pension
Det har altid været vigtigt for svineproducent Ulrik Krogsgaard at spare op til pension. Hør mere om, hvad Ulrik har gjort,...
18.11.19