Feedback Form

  

Oprettet: 16-08-2017

29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning

Oplandskonsulenterne er nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområdeprojekt eller plante skov. Rådgivningen er gratis. Se ny hjemmeside og video.

 

 

Som en del af landbrugspakken, hvor landbruget slap af med undergødskningen, skal landbruget frem til 2021 reducere udledningen af kvælstof med 6.900 t.

 

En del af reduktionen kan ske ved, at landmænd etablerer virkemidler, som har effekt, ikke bare på egen jord, men for et vandopland. Staten og EU betaler netop nu for, at landmændene etablerer de såkaldte frivillige målrettede virkemidler, som omfatter minivådområder, vådområder og plantet skov.

Ny måde at tænke på

- Vi er meget glade for, at vi har fået midler til at ansætte oplandskonsulenter, så landmændene kan få gratis rådgivning. Frivillige målrettede virkemidler er en ny måde at tænke på. Det handler ikke bare om ens egen bedrift, men det vandopland ejendommen ligger i. Derfor er der behov for, at oplandskonsulenterne vejleder de enkelte landmænd, koordinerer indsatsen og sikrer, at de tiltag landmændene iværksætter har en effekt, der batter noget, fortæller afdelingsleder Irene Wiborg, SEGES.

Oplandskonsulenterne er alle erfarne rådgivere med kendskab til landbruget. De kan hjælpe landmændene med at vælge den indsats og den placering, som giver bedst mening i det enkelte vandopland. De hjælper med at søge tilskud hjem til minivådområder, etablerer kontakt mellem landmænd inden for et vandopland og følger projekterne til dørs.

- Det er meget vigtigt, at landmændene kommer i gang nu. Jo mere vi får reduceret udledningen af kvælstof med de frivillige målrettede virkemidler, jo mindre bliver behovet for den målrettede regulering, som forventeligt bliver tiltag i markerne, f.eks. flere efterafgrøde, nedsatte gødningsmængder eller braklægning, siger Irene Wiborg.

Ny hjemmeside

På hjemmesiden www.oplandskonsulenterne.dk kan du læse mere om f.eks. placering af minivådområder, etablering af vådområder og skovrejsning. Her finder du også kontaktoplysninger til oplandskonsulenterne. Du vælger selv, hvilken oplandskonsulent i din region, du vil kontakte.

Læs mere: www.oplandskonsulenterne.dk

Sidst bekræftet: 16-08-2017 Oprettet: 16-08-2017 Revideret: 16-08-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Specialkonsulent

Simon Rosendahl Bjorholm

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Planlægning af Plantekongres 2018
Denne side er til forberedelsesarbejdet for indlægsholdere til Plantekongres 2018
12.10.17
Vigtigt at vide for indlægsholdere og mødeledere
Plantekongressen er et stort arrangement med mange indlæg og et stramt program. For at sikre en god kongres er det vigtigt,...
04.10.17
Video: Kom godt i gang med OnFarm forsøg
Der er i 2017 gennemført i alt 22 rådgivningsbaserede OnFarm forsøg, og resultaterne er nu på plads på en del af disse.
08.09.17
Video: Kom godt i gang med markudbytte.dk
I videoen viser Jens Elbæk, hvordan du bruger den nye udbytteportal: Markudbytte.dk. Vælg selv, om du vil sammenligne med u...
09.08.17
Video: Sådan bygges en intelligent bufferzone
Landmand Anders Bagge Hansen er i gang med at bygge en intelligent bufferzone, som skal fjerne kvælstof og fosfor fra drænv...
18.07.17