Feedback Form

  

Oprettet: 15-02-2016

Minivådområder med åbne bassiner

Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.

Kort og godt
Reducerer udledningen af kvælstof og fosfor

Giver mere biodiversitet og natur på markfladen (forbedret jagt)

Reducerer den maksimale afstrømning fra markerne

Bør placeres i landskab med dræn og tilstrækkelig hældning

Godkendt som virkemiddel og der kan søge tilskud fra februar 2018

Din økonomi
Eksempel på etableringsudgift: mellem 270.000-530 kr. for 1 ha.  75.000 kr. til rådgivning, 108.000 kr. til udgravning og 75.000 kr. til plantning af vådbund. Mulighed for etableringstilskud

Regler
Er omfattet af en del regler. Start derfor med at kontakte din kommune. Kan vokse i ind §3-område og der skal søges landzonetilladelse. Du har mulighed for at søge permanent genopdyrkningsret

 

Kom godt i gang

Der er efterhånden en del der har erfaring med at anlægge minivådområder med åbne bassiner i Danmark. Derfor kan du kontakte din lokale rådgivningsvirksomhed som kan hjælpe dig med at udpege en placering, samt lave skitser over anlægget. Kontakt også kommunen, som kan være hjælpe med at screene for lovgivning og regler som du skal forholde dig til. Din lokale rådgivningsvirksomhed kan også forestå kontakten til den relevante entreprenør, som har erfaring med at lave minivådområder med åbne bassiner. Du skal bruge drænoplysninger og hvis du ikke har dem, kan de skaffes hos Orbicon eller kommunen.
 

Minivådområde med åbent bassin i kuperet areal. Foto: Flemming Gertz, SEGES

Minivådområde med åbent bassin på fladt areal. Foto: Anna Birgitte Thing, LandboNord

Illustration af minivådområde med åbent bassin på fladt areal.

Etablering og drift

Størrelsen og dimensionerne på minivådområder kan tilpasses de lokale forhold, og alt efter om man ønsker at have fokus på enten mere fosfor- eller kvælstoffjernelse. En effektiv fjernelse af næringsstoffer opnås hvis størrelsen på et minivådområde er på 1 % af oplandet. Fælles for konstruerede minivådområder er, at de etableres i området mellem mark og vandløb, og på marker med dræn. Man graver flere bassiner ud, som skal ligge i forlængelse af hinanden, hvor man sørger for, at der er et fald, så drænvandet effektivt bliver ledt fra start til slut før det ender i et drænsystem, grøft eller vandløb. Derudover laves der bræmmer, som har en højde som gør at etableringen af vådbundsvegetation får de bedste betingelser for at vokse. Bræmmerne og vådbundsvegetationen bruges til at optage næringsstoffer, men også til at sænke gennemløbsfarten på vandet. Typisk vil en entreprenør stå for at grave ud og lave bræmmer. Den jord som graves ud i selve projektområdet kan bruges som dæmning rundt om området. Jordtypen har betydning for minivådområdet, idet en meget sandet jord har svært at holde på vandet, hvorfor der skal tænkes alternativt. Få inspiration til design og placering i landskabet i rapporten "Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder"

Effekt

Effekten af et minivådområde afhænger af de årlige variationer i vejret såsom nedbør og temperatur, men alderen på minivådområdet og næringsstoftilførslen har også betydning. På basis af resultater fra fem undersøgte danske minivådområder vurderes et minivådområde med åbne bassiner at have en effekt på 20-25 % og 25-30 % N-reduktion ved N-tab under og over 20 kg N/ha/å for 100 ha drænopland og 1 ha minivådområde. I forhold til fosfor, så viser danske studier en reduktion på mellem 30-56 % ved P-tab fra 0,2-0,9 kg/ha/år.

Udfordringer

Der er en række udfordringer forbundet med at etablere et minivådområde med åbne bassiner. For det første er det vigtigt, at hele oplandet der afvandes er opdyrket, da det sikrer en højest mulig næringsstofkoncentration og dermed den største samlede reduktion i udledningen. I forhold til en god størrelse på minivådområdet i forhold til anlægsomkostningerne, anbefales det at dyrkede afvandingsopland, som afvander til minivådområdet er mindst 20 ha. Drænoplysninger er vigtige at have, idet de viser om et areal er drænet, men også fordi det kan hjælpe med at udpege den præcise placering til minivådområdet. Hvis drænoplysningerne ikke er til rådighed, kan arealets hældning bruges til at forudsige beliggenheden af drænrør og dennes udløb. Opstuvning og tilbageløb af drænvand kan undgås, hvis der er en hældning ned imod minivådområdet. Hvis der ingen hældning er, kan minivådområdet graves længere ned, men det forhøjer anlægsomkostningerne da opgravning og bortskaffelse af jord er dyrt. Ofte er der større udvaskning af kvælstof via øvre grundvand og dræn på lerjorde, hvilket betyder, at det er vigtigt at undersøge jordtypen hvor minivådområdet er planlagt, for at få den bedste udnyttelse. Man kan benytte jordbundskort til at screene større arealer, hvilket giver et overblik over, hvilke områder der har størst potentiale. Et lerindhold svarende til JB 5 eller højere anbefales. Lavere JB numre er akutelle, hvis der er dræning, og er nok næringsrigt drænvand, som kan ledes ned til minivådområdet.

Økonomi

Omkostningerne til etablering af minivådområder med åbne bassiner omfatter først og fremmest omkostninger til udgravning, rådgivning og beplantning samt udtagning af dyrkningsjord. Omkostninger til drift og vedligeholdelse vurderes at være minimale. Hvis der regnes med en best-case scenario, så vurderes det at et minivådområde på ca. 1 ha koste mellem 270.000-532.000 kr. alt efter hvor favorable forholdene er. Der er ny støtteordning til etableringsomkostninger øremærket minivådområder med åbne bassiner på trapperne (fra 2016), så hold dig orienteret via din lokale rådgiver.

Regler og lovgivning

Man kan risikere, at minivådområder med åbne bassiner bliver omfattet af § 3 beskyttelse over tid, når vandområder, som er større end 100 m2, har udviklet et naturligt dyre- og planteliv. Dette kan senere blive et problem, hvis minivådområdet ønskes fjernet, og hvis der kommet arter som beskyttet efter EU’s habitatdirektivs bilag IV. Derudover skal der altid søges landzonetilladelse hos kommunen ved anlæggelse af et minivådområde.

Se landmand Ole Pedersen fortælle som sit minivådområde med åbne bassiner

Video Link[Video]

Tilbage til forsiden.

Sidst bekræftet: 15-02-2016 Oprettet: 15-02-2016 Revideret: 15-02-2016

 Tilskud

Februar 2018 åbner tilskudsordningen for minivådområder.

Allerede nu, kan du se om dine marker ligger i et prioriteret område i Udpegningskort for minivådområder.

 Galleri Fillerup

 

 Galleri Rodstenseje

 Rådgivningskoncept

På siden Rådgivningskoncept for minivådområder kan du blive klogere på, hvad du som rådgiver skal vide, når du skal rådgive landmanden i at etablere et minivådområde.

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
30.11.2018: National konference om fremtidens randzoner – de nye bufferzoner
På den nationale konference fremviser vi vores resultater i projektet BufferTech og diskutere den fremtidige anvendelse af ...
12.10.18
Hvordan målrettes kvælstofindsatsen i fremtiden
Hør om den seneste forskning om forbedring af det faglige grundlag for differentieret kvælstofregulering. Det 4-årige forsk...
28.09.18
Hvad er dine erfaringer med vandforvaltningen i DK - undersøgelse
Bidrag til en forskningsbaseret undersøgelse af vandforvaltning i Danmark med dine erfaringer.
17.08.18
Gødningsulykken i Fredercia Havn uden effekt på havmiljøet
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvæls...
06.07.18

 Mere viden