Feedback Form

  

Oprettet: 08-04-2016

Stenrev

Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.

 

Kort og godt

Større iltproduktion giver bedre vandkvalitet

Mere biodiversitet

Holder på kvælstof og fosfor

Tangskove optager næringsstoffer og ålegræs kan trives

Mulighed for dykketurisme

Økonomi
Det koster mellem 50-300 mio. kr. at etablere et stenrev med en størrelse på 2 km2. Prisen afhænger bl.a. af hvilken former for sten der bruges og dybden

Regler og love
Kræver bl.a. tilladelse af kystbeskyttelseslovens § 16a

 

Kom godt i gang

Der er en del oplysninger der skal hentes ind, når egnede placeringer for stenrev skal undersøges, herunder kortmateriale og informationer om habitat, sediment, havbunds– og strømforhold og meget mere. Hvis du vil vide mere om, hvordan du kommer godt i gang, er der i Danmark en del styrelser, kommuner, ingeniørfirmaer og universiteter, som har deltaget i stenrevsprojekter. Du kan bl.a. kontakte Naturstyrelsen, som var involveret i det store stenrevsprojekt ved Læsø Trindel (7 ha.). Hvis dit stenrevsprojekt skal være på en mindre skala, kan du evt. kontakte Vejle Kommune, som var tovholder på et mindre stenrevsprojekt ved Tirsbæk Strand (1,25 ha).

At skabe eller genskabe et stenrev er et omfattende projekt, men de miljø– og naturmæssige gevinster kan være meget store. Foto: Naturstyrelsen


Etablering og drift

Før stenrevet etableres bør der indhentes lokal viden om det sted, hvor man planlægger at genoprette eller etablere stenrevet. Igennem den lokale viden kan du få vigtige oplysninger om det oprindelige stenrev, stenfiskeri og lokale strømforhold mv. Det er vigtigt, at du placerer stenrevet et optimalt sted, da bunden skal kunne bære stenrevet og stenrevet ikke må sande til eller lignende. Stenrev kan designes alt efter om man ønsker at øge biodiversiteten, hjælpe fiskebestande eller genskabe et bestemt habitat. Her fokuseres der på stenrev, der forbedrer vandkvaliteten. Hvis stenrev er placeret ved grænsefladen til et iltfattigt bundlag, kan det hjælp med, at der sker en opblanding med det mere iltrige vandlag. På kritiske tidspunkter af sensommeren kan det betyde, at der sker en reduktion i frigivelsen af næringsstoffer fra bunden. Ligeledes optages der også næringsstoffer i den biomasse af makroalger og bunddyr, som lever af og på stenrevet. Derudover kan man designe stenrevet, så der kommer en masse skjulesteder, hvor fisk og andet kan gemme sig, men som også kan tjene som gydeplads. Ved Læsø Trindel er der genetableret et stenrev ved hjælp af anlæggelsen af 100.000 tons sten fra et stenbrud i Norge ude på havbunden.

Det har været en stor succes, da den samlede biomasse er steget 6-8 gange pr. kvadratmeter stenrev og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er på fire år 3-doblet. Også krebsdyr har nydt godt af stenrevet, hvor bestanden er mere end 6-doblet. Mindre forhold kan også gøre det, idet der blev smidt 100 ton store sten i vandet langs Tirsbæk Strand i Vejle Fjord, hvor de foreløbige resultater også peger på en særdeles positiv udvikling i og omkring stenrevet. Stenrev skal etableres på en dybde som giver mening, herunder er lysforholdene særdeles vigtige. Hvis det er for dybt vil lyset være for svagt til en positiv udvikling. Vanddybden ved Læsø Trindel er nogle steder kun 1,5 dyb hvor det i Vejle Fjord varierer fra 2-4,5 m.

Dumping af sten ved stenrevsprojektet ved Tirsbæk Strand. Foto: TV Syd

Effekt

Hvis et stenrev etableres korrekt, er der potentielt mulighed at mindske risikoen for iltsvind. Det skyldes, at stenrev kan koloniseres af makroalger, der producerer ilt til det omgivende vand, og muslinger, der filtrerer vandet for planteplankton og således skaber bedre lysforhold for makroalgerne. Desuden bindes næringsstoffer i biomassen af de dyr og planter, der lever på stenrevet. Det kan have en positiv effekt på havmiljøet, at næringsstofferne bindes hen over vækstsæsonen, da de så ikke er tilgængelige for planteplankton. Stenrevn kan også sørge for, at der sker en opblanding af vandsøjlen, så det iltfattige vand fra bundlaget blandes med det iltrige vand fra overfladen. Jo mere ilt der er i bundvandet, jo mindre er risikoen for, at der bliver frigivet næringsstoffer fra sedimentet. Stenrev kan således potentielt være medvirkende til, at kvælstofreduktionskravet ikke behøver at være så stort.. Dette undersøges i et nyt pilotprojekt i Løgstør Bredning i Limfjorden, som startes op i slutningen af 2016. Dette skal afgøre, om stenrev kan indgå som kollektivt virkemiddel for kvælstofreduktion fra 2021. Et stenrev har derudover selvfølgelig gode effekter i form af mere biodiversitet i området med flere forskellige arter af fisk, muslinger, bundplanter og meget mere.

Anbefalinger

Naturstyrelsen har en lang række anbefalinger i rapporten ”Anbefalinger (best practise) til genopretning af stenrev i Danmark”. Heri er inddragelse af offentligheden fra planlægning til anlæg og forvaltning en central del af anbefalingen, herunder myndigheder, interesseorganisationer, brugere og borgere. Skibstrafik skal også tænkes ind, da stenrev kan have indflydelse på muligheden for dette. En anden anbefaling er, at der formuleres et formål med genopretningen, da det gør projektet nemmere at styre, da der så er en retning for designet og placeringen af det nye stenrev, og der skal måske tages stilling til den fremtidige forvaltning og endda udarbejdelse af et overvågningsprogram. Det er meget vigtigt, at et stenrev placeres et sted, hvor der er en lav risiko for iltsvind. I et stenrev er der ofte en stor biomasse af makroalger, som producerer ilt. Men, hvis denne biomasse rammes af iltsvind, vil der gå 12-72 timer før makroalgerne stopper produktionen af ilt, hvorefter den bakterielle nedbrydning af biomassen påbegyndes. Dette er en meget iltkrævende proces, der har stor betydning for stenrevets fysiske og kemiske forhold.

Økonomi

Valget af materialer (natursten eller betonelementer), tætheden og størrelse af stenrevet har den største betydning for udgifterne til etableringen, herunder også selve transporten af materialer. Det vurderes, at prisen for et 2 km2 stort stenrev ligger på 100-300 mio. kr. for et fuldt dækkende stenrev af natursten og ned til 50-150 mio. for et mere åbent stenrev bestående af betonelementer. Hvis man regner med en etableringsudgift på 175 mio. kr., en forrentning på 5 % og en afskrivning på 30 år, bliver den årlige udgift på 11,4 mio. kr. (Landbrugsinfo).

Tilbage til forsiden 

Sidst bekræftet: 27-03-2017 Oprettet: 08-04-2016 Revideret: 08-04-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Konsulent

Sebastian Piet Zacho

Miljø & Land


Chefkonsulent, Vandmiljø

Flemming Gertz

Miljø & Land


Af samme forfatter

Indtegn dræn fra drænkort i AgroGIS og upload til CropManager
Video viser trin for trin, hvordan et drænkort digitaliseres i AgroGIS. Derudover vises, hvordan drænfilerne uploades til v...
24.10.19
Forventninger til kvælstofudledningen i 2019 og påvirkning af vandmiljøet
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den sa...
06.08.19
Test af YSI Professional Plus Nitratsensor
Test af YSI Professional Plus nitratsensor med henblik på brug ved målinger i drænvand.
21.12.18
Miljøtilstanden i Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
21.12.18
Fosforkrav til vandløb i vandområdeplaner fra 2021-2027
Der har hidtil ikke været fosforkrav til danske vandløb. Det laves der om på til vandområdeplaner fra 2021, fordi algebelæg...
19.12.18