Feedback Form

  

Oprettet: 23-12-2015

Strategi for involvering ved anlæggelse af minivådområder

Denne side indeholder forslag til involvering af lodsejere, vandråd og NGOér ved placering af minivådområder.

Det er indledningsvis afgørende at anerkende, at lodsejere er ”primære” interessenter, fordi det er lodsejerne som ejer jorden og dermed har ”noget på spil” i forhold til tiltag som ændrer jordens værdi eller egenskab.

Ofte skal lodsejerne have tid til at tænke, og der må ikke forekomme nogen form for pres i processen. Det er vigtigt, at lodsejeren selv har valgt løsning og placering. Dette vil være meget afgørende for ejerskab, pasning og vedligeholdelse af miljøtiltaget på lang sigt.

Det er endvidere helt afgørende, at man fra start afstemmer forventningerne til det som skal gøres og opnås. For eksempel hvorvidt et minivådområde kan anvendes til at reducere kravet til efterafgrøder, eller om det alene er et tiltag som kommer miljøet til gode. Dette vil i høj grad afhænge af gældende lovgivning og evt. støtteordning som anvendes i det konkrete tilfælde.

Hvis der er tale om en proces, hvor der skal placeres minivådområder for at sikre et mål i vandplanerne, er det vigtigt at lodsejerne kender målsætningen for deloplandet, og der er en erkendelse af problemstillingen. Hovedvandoplande er ofte af en størrelse, som den enkelte lodsejer ikke kan forholde sig til.  Udgangspunktet i notatet er derfor, at det er lodsejerne der ejer jorden og bestemmer den retning de ønsker at gå i, når kendte reduktionsmål skal nås.

Hvis et stort antal lodsejere deltager i en proces eller høring vil den enkelte lodsejer ofte hverken føle sig hørt eller involveret. Det kan derfor være nødvendigt at opdele et større opland i flere deloplande. Dette kan gøres ved at definere tydelige grænser med vandskel, og det anbefales at have deloplande, hvor antallet af lodsejere ikke overstiger 15-30 personer. Des flere lodsejere, der skal involveres samtidig, des vanskeligere vil en rådgivningsproces ofte være. Det er vigtigt, at der er afsat god tid til at finde de rigtige og holdbare løsninger.

Brochuren ”Vejledning til interessentinddragelse ved placering af drænfilterløsninger” omhandler igangsætning af minivådområder i 2 spor, private minivådområder og offentlige minivådområder. I brochuren er det lodsejer selv, kommunen eller et vandråd der driver processen. Uanset om det er vandråd eller kommunen som driver processen har erfaringer vist, at de bedste resultater opnås når lodsejere får ro og tid til selv at overveje deres situation, ofte gerne sammen med andre lodsejere inden der tages beslutninger i f.eks. et vandråd.

Lodsejerne er ofte meget godt inde i drænsystemet i deres nærområde og har mange års erfaring med vedligeholdelse af drænsystemet. En viden, der er vigtig når den rette placering skal vælges. De fleste mennesker kan forholde sig til det, der sker i nærområdet og finde de rette løsninger på de udfordringer der skal løses der, mens noget der ligger længere væk kan være noget vanskeligere at forholde sig til.

 

Fensholt delvandopland ved Odder. Idræn projektet.



Til top

Inspiration til dette kan bl.a. findes i Sverige, se bl.a. Vattenråden i Sverige – de gröna näringarnas perspektive og Baltic Deal`s tjekliste for kollektive aktiviteter i vandoplande. 

Det er vigtigt, at målene er forståelige og at alle parter forstår målene.

Minivådområder kan være et ud af flere miljøtiltag som lodsejerne ønsker at anvende, men denne side omhandler kun processen med etablering af minivådområder. Princippet i at etablere miljøtiltag vil dog ofte være det samme. Der er flere udfordringer i denne proces.

  1. Involvering af lodsejere.
  2. Deloplandet defineres og reduktionsmål fastsættes for deloplandet.
  3. Godt kendskab til minivådområder.
  4. Den rette placering af minivådområder.
  5. Hvad betyder etablering af minivådområder både miljømæssigt og økonomisk for lodsejeren?
  6. Dialog med kommune og myndighedsgodkendelse.
  7. Skal der være en dialog med det lokale Vandråd i processen?
  8. Skal der være en dialog med NGOér i processen?
  9. Anerkendelse og indregning af effekter.
  10. Det kan være nødvendigt, at flere lodsejere har et fælles minivådområde.
  11. Miljøtiltaget er bedst placeret på naboens jord.
  12.  Al rådgivning foregår i dialog med lodsejerne på åstedet.

Rådgivningskoncepter

I det følgende er der beskrevet 2 processer, en åben proces med mange interessenter og en proces hvor en enkelt lodsejer ansøger om et minivådområde.

På nuværende tidspunkt findes der ikke GIS-værktøjer eller lignende der sikkert kan udpege præcise placeringer for minivådområder, en af grundene er, at hovedledninger af dræn kun er digitaliseret i meget få kommuner. Med et GIS-værktøj kan man måske nærme sig de rette placeringer, men situationen lige nu er meget baseret på de drænkort der kan anskaffes, lodsejers erfaringer og besøg på åstedet.

I Sverige har der kørt offentlige processer, hvor placeringen er blevet præcist placeret på kort til lodsejerne. I disse processer har de i Sverige måttet konstatere, at det er bedre at sætte en annonce i avisen og spørge om der er nogen der har lyst til at etablere et minivådområde. Ud fra disse erfaringer foreslås en offentlig proces med en høj grad af involvering af lodsejerne.

Proces ved etablering af minivådområder


Offentlig rådgivningskoncept med mange interessenter

 


Rådgivningskoncept – lodsejer bestiller et minivådområde

Involvering af lodsejer/lodsejere

 


Direkte kontakt og dialog med lodsejere. Det kan være vigtigt at involvere lodsejerne inden vandråd, NGOér eller andre interessenter deltager.

 

Det er lodsejernes jord og det er dem der har noget på spil. Det er vigtigt, at de selv har båret ideerne til placering af minivådområderne, da der ofte er stor drivkraft i egne ideer.

 


Rådgivningsselskabet informerer lodsejeren om muligheden for etablering af minivådområder med tilskud i afgrødenyt, websider eller informationsmøder.

 

Direkte kontakt til aktuelle lodsejere.

 

Rådgiverbesøg hos lodsejere.

 

Besigtigelse af potentielle steder for placering af minivådområder på ejendomsniveau

Møde i delopland


Landboforening eller rådgivningsselskab indkalder lodsejerne i deloplandet til et informationsmøde om minivådområder.

 

Lodsejerne informeres om mål i deloplandet, faglige og økonomiske konsekvenser ved miljøtiltaget.

 

Lodsejerne kommer på mødet med indspil til hvor miljøtiltagene kan placeres optimalt i deloplandet.

 

 

Inddragelse af

Vandråd og NGOér


De bedste placeringer indstilles til vandrådet.  I vandrådet kan det diskuteres om de valgte placeringer ligger korrekt i forhold til vandløb og natur i området.  Vandrådet kan evt. være med til at indstille de bedste placeringer med et notat til NaturErhvervstyrelsen.


Vandråd og NGOér kan evt. informeres.

 

Lodsejer kan evt. bede Vandråd og NGOér om sparring.

Vandråd og placering


Endelig placering hos lodsejere afklares. Ønsker lodsejeren at indsender en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen?

 

Forespørgsel ved kommune om minivådområdet kan placeres det valgte sted.


Lodsejer kan evt. diskutere placering med Vandråd og NGOér.

Fordele:

 


Hvis GIS-programmer kunne kortlægge potentielle områder for placering af minivådområder vil det være en stor fordel.

 

Hvis der er afsat økonomiske midler til en offentlig proces, er det også realistisk at have en involvering af mange interessenter. Hvis der ikke er afsat midler til dette arbejde kan processen være yderst vanskelig.


Hurtig og enkel proces, da antallet af personer der er involveret i beslutningsprocessen er forholdsvis begrænset.

 

Den enkelte lodsejer får alle fordele, men hvis lodsejerne kan finde ud af at samarbejde med naboer kan de opnå fælles fordele.

 

Der bliver ingen fælles forståelse for løsning af opgaven i deloplandet. Det vil være de lodsejere som har hele hovedledningen og den rette placering til minivådområdet der får gavn af miljøtiltaget.

 

Ulemper:


Hvis mange interessenter skal deltage bliver det ofte meget hurtig kompliceret.

 

I sidste ende er det alligevel lodsejeren som bestemmer hvad der skal foretages på hans jord.


Det bliver svært så snart der skal arbejdes på tværs af markskel, ofte vil flere lodsejere være involveret når der er tale om drænsystemer.

 

Den optimale placering af minivådområdet kan måske være midt i drænsystemet. Ejeren har hovedledningen, men det er naboen der har placeringen for minivådområdet.

 

Lodsejere fra Fensholt delvandopland ser på placering af miljøtiltag på åstedet. Foto Frank Bondgaard, SEGES.

Tilbage til forsiden

 

Sidst bekræftet: 23-12-2015 Oprettet: 23-12-2015 Revideret: 23-12-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Projektleder

Frank Bondgaard

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2019
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
06.02.19
Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
Husk at få tinglysningen på plads, inden du søger om udbetaling til projekter om etablering af naturlig vandstand.
Det er vigtigt, at dit projekt er helt afsluttet, inden du søger om udbetaling. Ellers kan du risikere, at tilskuddet blive...
27.08.18
Privat skovrejsning som miljøtiltag
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte g...
10.08.18
Nye regler for projektstøtte i vådområde- og naturprojekter.
Ændring i praksis fra 1. maj 2018
03.07.18