Feedback Form

Af samme forfatter
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordninger m.v.
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte grundvandet.
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede indsats. MMM-projektet er med til at understøtte denne indsats.
Det er vigtigt, at dit projekt er helt afsluttet, inden du søger om udbetaling. Ellers kan du risikere, at tilskuddet bliver reduceret eller bortfalder
Ændring i praksis fra 1. maj 2018
Virkemiddelkataloget om målrettede miljøtiltag i landbruget er nu opdateret med de nyeste miljøeffekter og billeder af etablerede miljøtiltag i 2017. Inspiration til de muligheder der kan være på din landbrugsbedrift.
På en gård ved Gedved er der netop bygget en intelligent bufferzone. PÅ ejendomme er der også lokaliteter, som egner sig til et minivådområde et matricevådområde.
SEGES arbejder sammen med landmænd og forskere på Aarhus Universitet om at etablere nye miljøtiltag. Intelligente bufferzoner og matrice minivådområder med træflis forventes at blive godkendt i løbet af de kommende år, mens andre tiltag er i pipelinen.
I mange lande har flere projekter fokus på at forhindre nedbrydning af kulstofrige lavbundsjorde ved vådlægning og ændret arealanvendelsen.
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
Jesper Thomsen ved Skive har etableret en mættet randzone med en paludikultur i samarbejde med Landbolimfjord og SEGES. Demonstrationsanlægget undersøger, om det reelt er muligt at kombinere disse 2 miljøtiltag. Miljøtiltaget er i dag ikke godkendt.
Projektet TOPSOIL har kortlangt drænsystemet på Lillerup ved Horsens. Det gav et godt grundlag for at undersøge velegnede placeringer til forskellige miljøtiltag, som måske bliver godkendt i nærmeste fremtid.
Miljøstyrelsen har lavet en god kortfattet oversigt, som hurtigt kan give dig en forståelse af de fire nuværende virkemidler.
Ny hjemmeside samler nyttige informationer til lodsejere og rådgivere om det at gennemføre et vådområdeprojekt. Læs de 4 fakta ark og du er klædt godt på til at forstå processen i et vådområdeprojekt.
Landmand Anders Bagge Hansen er i gang med at bygge en intelligent bufferzone, som skal fjerne kvælstof og fosfor fra drænvandet. Frank Bondgaard fortæller, hvordan den bygges.
I projektet Virkemidler og målrettet indsats arbejdes der med at udnytte de muligheder landskabet giver for mindre vådområder, mættede randzoner, paludikulturer og simple spærringer.
Her er samlet nogle få artikler, rapporter og Power Points om vådområder:
Artikler28.03.17
Samling af artikler omhandlende vådområder.
Vejledninger21.03.17
Her på siden kan du finde vejledninger.
Film21.03.17
På denne side finder du en række forskellige film om vådområdeprojekter, hvor fokus er på landmændenes og lodsejernes erfaringer.
Fakta-ark21.03.17
På denne side finder du en liste med nyttige fakta-ark som du nemt og hurtigt kan downloade.
Vådområder er et godt og sikkert virkemiddel til at reducere kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet.
Økonomien i at lægge jord til et vådområde afhænger af indtjening ved nudrift, tilskudsmuligheder og forventet fremtidig jordværdi.
Driftsfasen15.03.17
Når projektet er gennemført har du som lodsejer nogle få forpligtigelser på de arealer du ejer. Disse forpligtigelser afhænger af anvendelsen.
Du har som lodsejer sagt ja til at gennemføre vådområdeprojektet. Kommunen eller Naturstyrelsen ansøger om midler til at gennemføre vådområdeprojektet. Vurderingsforretning og jordfordeling gennemføres.
Du har som lodsejer sagt ja til at få foretaget en forundersøgelse. Kommunen eller Naturstyrelsen ansøger nu om midler til at gennemføre en forundersøgelse hos dig og de øvrige lodsejere i området.
Som lodsejer får du her indblik i økonomi, jordfordeling og tilskudsmuligheder. Ud fra denne viden tager du stilling til om du ønsker at deltage. Det er vigtigt at vide, at alt er baseret på frivillighed. Et vådområdeprojekt kan tage 2-6 år at gennemføre.
I Italien arbejder de med at koble konstruerede vådområder sammen med paludikulturer, med det formål at reducere næringsstofudvaskningen.
På denne side kan du nemt og hurtigt tilgå information om det enkelte miljøtiltag. Siden opdateres og udvides løbende.
På denne side kan du se vores film om målrettede miljøtiltag i landbruget og vores 2 film om landmænds erfaringer med minivådområder og vådområdeprojekter
I udlandet anvendes spærringer i afvandingskanaler for at undgå sedimenter i vandløb. Spærringer eller ditch riders (direkte oversat: grøfteryttere) anvendes i udlandet til eksempelvis at vande under dyrkningsarealerne i sommerhalvlåret.
Udnyttelse af terrænets muligheder er vigtig, når miljøtiltag placeres. Landskabet afgør ofte, hvad der er realistisk. En bred palet af forskellige miljøtiltag er derfor vigtig. For nyligt blev 2 af disse tiltag etableret hos landmænd, og flere overvejes.
Den primære idé med minivådområder med filtermatrice er, at drænvandet ledes over i bassiner med kulstofkilder, som f.eks. muslingeskaller eller træflis, hvor nitrat omdannes til atmosfærisk kvælstof. De første resultater er lovende i de kompakte anlæg
Paludikultur19.02.16
Paludikultur er dyrkning af vådlagte arealer med græsser og har positive klima-, miljø- og naturmæssige effekter. Det vil være oplagt at dyrke på lavbunds- og tørvejorde som er i omdrift, men kun hvor dræn er sunket og jorden er ved at blive vandlidende
Dyrkning af flerårige afgrøder reducerer risikoen for udvaskning af næringsstoffer og bidrager også positivt til Danmarks klimaregnskab. Du kan afsætte dine afgrøder både som tækkemateriale og til energiproduktion, og samtidig forbedre jagten på dit areal
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Bioreaktorer med træflis undersøges i disse år i USA. I den østlige del er der etableret ca. 50 anlæg, kaldet ’woodchip bioreactors’. Drænvand, som passerer en bioreaktor med meget kulstof, vil under iltfrie forhold omdanne nitrat til luftformigt kvælstof
Vådområder16.02.16
Genetableringen af vådområder mindsker transporten af næringsstoffer til vandmiljøet når vand fra marken opholder sig i oversvømmende arealer i vinterhalvåret. Vådområdeplanter kan optage kvælstof, og ophør af dyrkning på arealet kan også have en effekt
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Vi ved, at de bedste idéer mange gange bliver tænkt der, hvor de skal bruges. Vi vil, derfor gerne høre om dine idéer, så vi kan hjælpe med at sætte dem i arbejde.
Kort gennemgang af kombinationsmuligheder og økonomi.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.
Mange dyrkede lavbunds- og tørvejorde synker hvert år i Danmark. Dette forhold i kombination med klimaændringer kan blive en udfordring for dansk landbrug i fremtiden.
Straatagets Kontor har, via sparring med SEGES, udarbejdet en række informationsmaterialer omkring tækkemiscanthus.
Projektet "Naturens Tag" skal fremme dyrkning af Miscanthus i Danmark. Der bliver arbejdet på at videreudvikle høstmetoden, så negene renses under høstarbejdet.
Besøg af professor Toshihiko Yamada fra Hokkaido Universitet gav indblik i dyrkningen af elefantgræs til bioenergi og tækning i Japan.
Der er efterspørgsel på elefantgræs til tækkemateriale. Danske avlere har afsat årets høst til Danmark og Tyskland. Straatagets Kontor har sammen med Videncentret for Landbrug igangsat et 3-årigt projekt for at øge produktionen af kvalitetstækkemateriale.
Den 21. november 2013 mødtes 4 landmænd og en planteavlskonsulent med NaturErhvervstyrelsen for at taksere jord i et vådområdeprojekt på Mors. En vigtig demokratisk proces blev iværksat.