Af samme forfatter
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Karrebæk Fjord fra 2011-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
En analyse af forsøg med stigende mængder kvælstof til majs viser, at man risikere udbytte tab i majs, hvis proteinindholdet i majsen er under 7 pct.
Udviklingen i miljøtilstanden er beskrevet for Ringkøbing Fjord fra 1989-2018. Rapporten skal danne grundlag for drøftelse af miljøtilstanden, og give interessenter en mulighed for at få indsigt og for at medvirke i en diskussion om fjordens tilstand.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt igennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
En nyere videnskabelig artikel viser, at nitratindholdet i det øvre grundvand er faldet i LOOP oplandene i de sidste 30 år. De sidste ti år er indholdet dog steget igen. SEGES mener, at det kan skyldes lokale ændringer i landbrugsdriften.
At kende kvælstofudvaskningens sammenhæng til kvælstoftilførslen er vigtig for både lovgivere og landmænd. Du kan i denne video høre mere om de forsøg, SEGES udfører, for at blive klogere på denne sammenhæng.
Omregningsfaktoren mellem tidlig sået vintersæd og efterafgrøder påvirkes af arealet med tidlig sået vintersæd.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvælstof til Lillebælt, ikke har haft en væsentlig betydning for det marine miljø.
Undersøgelse af kvælstofeffekt ved iltning af Mariager Fjord viste ikke den forventede positive effekt.
Det er undersøgt ved modelberegninger at 5 muslingebrug dækkende et samlet areal på 86,7 ha. kan høste muslinger med et N og P-indhold på mellem 61 og 72 ton N pr år og mellem 4 og 4,7 ton P pr år
SEGES går i luften med en ny hjemmeside, hvor du kan følge SEGES' udvaskningsforsøg og andre aktiviteter om kvælstofudvaskning.
Et hold internationale forskere har vurderet de beregninger, som ligger til grund for danske kvælstofreduktionskrav i vandplanerne. Deres kritikpunkter vil føre til, at der foretages nye beregninger.
Jævnfør Regeringens Landbrugspakke fra 2015, er der nu foretaget en international evaluering af det modelkompleks, som danner baggrund for de kvælstofreduktionskrav som indgår i Vandområdeplaner. SEGES har gennemgået rapporten.
Kvælstof har betydning for vandmiljøet i danske kystnære farvande.. Men i danske vandområdeplaner fokuseres der kun på kvælstof, og glemt er alle andre faktorer såsom fosfor, klimaændringer, miljøfremmede stoffer, fiskeri, mikroplast m.fl.
Intelligente bufferzoner forventes at kunne anvendes i drænoplande på 10-30 hektar. Lige nu er forskningsindsatsen på området øget.
I regi af GUDP-projektet OptiPlant er der udviklet et regnearksprogram, som hjælper med valg af efterafgrøde/mellemafgrøde.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. SEGES bringer her en opsummering af de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljøet.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I tre artikler opsummeres de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljø, natur og grundvand.
Denne rapport giver en objektiv beskrivelse af principperne bag tilstandsvurdering i kystvande og retningslinjerne for registrering af kvalitetselementer. Rapporten giver ligeledes indblik i placeringen af målestationer i kystvande.
Ny international forskning peger på, at strandkrabber kan være et problem for reetablering af ålegræs. Det kan også være tilfældet i nogle danske farvande. En løsning kan være opfiskning af krabber og reetablering af ålegræs ved såning med maskine.
Herning Kommune har undersøgt effektiviteten af 50 okkerrenseanlæg i vinterhalvåret 2013-2014, og har taget prøver og analyseret for kvælstof, fosfor og jern i ind- og udløb. SEGES har undersøgt, om okkeranlæggene har en effekt på kvælstof og fosfor.
Rapporten beskriver 10 konkrete marine virkemidler herunder; opdræt af muslinger, dyrkning af tang, sten, reetaberling af ålegræs, sandcapping, iltning, omplatning af muslinger, aluminiumstilsætning og beskyttede havområder.
De nye stofbelastningsstationer øger det målte oplande fra 54 pct. til 65 pct., og den øgede mængde af oplandsstationer forbedrer sikkerheden på beregningen af stoftransporten fra det resterende umålte opland.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
Grødeskæring med ’Aalborgmetoden’, forbedrer afvanding og vandmiljøet, selv i vandløb med ringe fald og hvor gode forhold blev vurderet svært opnåelige.
Ifølge Landbrugspakken skal antallet af små vandløb i Vandområdeplanerne revurderes. DTU Aqua har undersøgt bestanden af ørred- og lakseyngel, og de data bliver et beslutningsstøtteværktøj til at vurdere omfanget af små vandløb i Vandområdeplanerne.
Stenrev08.04.16
Stenrev kan være med til at opnå et bedre vandmiljø i de kystnære områder. Stenrevene er levested for makroalger, der kan producere ilt i områder med risiko for dårlige iltforhold. Stenrev kan dermed være et vigtigt redskab til bevarelse af marint liv.
Bioreaktorer med træflis undersøges i disse år i USA. I den østlige del er der etableret ca. 50 anlæg, kaldet ’woodchip bioreactors’. Drænvand, som passerer en bioreaktor med meget kulstof, vil under iltfrie forhold omdanne nitrat til luftformigt kvælstof
Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.
Intelligente bufferzoner anlægges på sammen areal som en traditionel randzone og fungerer ved, at drænene afbrydes og drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor træer og planter optager næringsstofferne.
Bliv introduceret til en række nye og innovative miljøtiltag, der i fremtiden kan være med til at sikre vandmiljøet.
Det nye retentionskort, der blev udgivet i foråret, er blevet revideret. Den gennemsnitlige retention på nationalt plan er ændret fra 66 pct. til 71 pct.
GEUS har for naturstyrelsen udarbejdet et nyt retentionskort. Der er stor interesse for at undersøge om kortene er retvisende. Her beskrives hvordan de beregnede retentioner kan kontrolleres ud fra målinger i vandløb og dræn.
GEUS har i 2015 udarbejdet et nyt kvælstofretentionskort for Naturstyrelsen. Kortet bidrager med ny viden om retentionen i Danmark. Kortet kan på flere områder videreudvikles, og nogle af disse udviklingsmuligheder diskuteres her.
Læs hvordan det nye kvælstofretentionskort fra GEUS er udarbejdet.
Notatet beskriver, hvordan retentionskortene er udarbejdet, hvad usikkerheden er på retentionens størrelse samt hvilke agronomiske faktorer, der påvirker retentionens størrelse.
Storparcelforsøg med stigende N har vist, at kvælstofkoncentrationerne i drænene først stiger markant, når der tildeles mere end 1,5 gange kvælstofnormen. Variationen i drænvandskoncentrationer mellem dræn i samme mark er stor.
Miljøministeriet fokuserer kun på ålegræssets dybdegrænse, og ser bort fra relevansen af ålegræssets tæthed, som også indgår i Vandrammedirektivet. Dette fokus vil ikke medføre, at fjordene får udbredte enge med ålegræs.
Erfaringer fra England, Tyskland, Sverige og Danmark viser, at en lokal forankring og aktiv involvering i planlægning og udførelse er nødvendig for at implementere vandrammedirektivet
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
Der er ikke fundet forskelle i dræneffektiviteten imellem dræn i landsforsøget med forskelligt filtermateriale på finsandet jord. Der er endnu ingen problemer med sandindtrængning på arealet.
Drænprøver fra 700 prøvesteder viser en meget stor variation mellem drænene. Det gennemsnitlige niveau har været lavt, hvilket kan hænge sammen med specielle nedbørsforhold i 2011. Videncentret har samlet resultaterne i en rapport.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
I to kataloger beskrives en række virkemidler inden for og uden for dyrkningsfladen, som kan mindske udledningen af kvælstof til de kystnære farvande. For hvert virkemiddel er der fokus på effektiviteten, økonomien og den potentielle udbredelse.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.