Feedback Form

  

Oprettet: 02-06-2017

Varetagelse af afvandingsinteresser i forbindelse med gennemførelse af vådområdeprojekter

Projekter kan gennemføres på forskellig måde. Det kan ske ved at hæve vandstanden i det eller de vandløb, der afvander et område, og det kan ske ved at afbryde dræn og drængrøfter eller ved at hæve vandstanden i disse.

Hvorledes håndteres afvandingsinteresser i forbindelse med planlægning, projektering og gennemførelse af projektet

Tilstanden inden igangsætning af projektet registreres

Det er vigtigt at få fastlagt hvorledes afvandingstilstanden er i området inden projektet gennemføres. Det skal være både i form af vandstanden i vandløb og grøfter og i form af en konstatering af arealernes afvandingstilstand.

For så vidt angår vandstanden bør det være i form af måling af denne i en passende periode over hele året, så vandstanden ved karakteristiske vandføringer kan fastlægges, eksempelvis ved en sommer- og en vintermiddelvandføring. Det skal sikres, at vandløbet eller vandløbene vedligeholdes forskriftsmæssigt i de tidsrum, hvor målingerne foretages.

For så vidt angår arealerne må der som minimum være tale om en registrering af deres anven-delse som almindeligt omdriftsareal, tør eng, våd eng og lignende og herunder om deres almindelige anvendelsesmuligheder. En angivelse af den faktiske afvandingsdybde vil også være hensigtsmæssig, hvis det er muligt.

Denne registrering af forholdene bør foretages af den myndighed, der skal forestå gennemførel-sen af projektet, og den bør forelægges for lodsejere og eventuelle lodsejerrepræsentanter til udtalelse. Registreringen i sin endelige form bør udleveres til berørte lodsejere, så de har dette som grundlag for en eventuel senere dialog om projektets betydning.

Aftale skal fastlægge omfanget af ændringer og efterfølgende kontrol

Hvis projektet indebærer en hævning af vandstanden i vandløb, skal det fastlægges og indgå i aftalen, hvor meget vandstanden hæves og til hvilket niveau, eksempelvis ved bestemte statistisk fastlagte vandføringer. Det skal indgå i projektet, at der efter gennemførelse af dette i det mindste i en nærmere fastsat periode sker registrering af vandstanden til dokumentation af, at projektforudsætningerne overholdes. Det skal sikres, at målestationen eller målestationerne er repræsentative for hele det omfattede område. Det vil normalt i praksis betyde, at der fortsat skal ske vedligeholdelse af de omhandlede vandløb, der er beliggende opstrøms sådanne målestationer, da der ellers vil kunne ske en afvandingsmæssig forringelse, der ikke registreres. Det, der her er anført, gælder tilsvarende for åbne drængrøfter.

Følger af vandstandshævning

En hævning af vandstanden i vandløb vil medføre opstuvning af vand i dræn og grøfter, der løber til vandløbet. For drænledninger vil det ud over selve opstuvningen medføre, at deres selvrensningsevne reduceres eller fjernes. Det vil kunne medføre, at disse dræn tilstoppes med aflejret materiale, der kræver spuling eller i værste fald udskiftning af drænledningerne. Hvis der skal opnås sikkerhed for, at disse mulige følger ikke indtræder, skal drænene uden for opstuvningszonen sikres frit udløb, se nedenstående om afbrydelse af dræn.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stort et område en vandstandshævning i et vandløb vil påvirke, da vandet i oplandet til vandløbet drives frem ved det fald, der er til rådighed. Hvis arealerne er drænede, vil faldet på de hoveddræn, der fører vandet frem til vandløbet, kunne anvendes. Det kunne eksempelvis være på 2 promille. Hvis arealerne ikke er drænede afhænger faldet af jordernes gennemstrømmelighed. Det må vurderes konkret.

Afbrydelse af dræn

Hvis projektet indebærer afbrydelse af dræn, må funktionen opstrøms afbrydelsen anses for at ophøre. Hvis der sker afbrydelse af dræn, der fortsætter længere opstrøms uden for det såkaldte projektområde, skal det sikres, at funktionen af disse dræn opretholdes uden for projektområdet. Det forudsætter, at de sikres uændret afløb indtil kanten af projektområdet. Det vil almindeligvis kræve frit udløb uden opstuvning. Det vil kunne opnås ved etablering af et nyt afløb i form af dræn eller grøfter langs projektområdets afgrænsning, der kan modtage vandet fra dræn og grøfter i oplandet til projektområdet. Disse nye afløb skal naturligvis sikres tilstrækkelig dybde, så drænene får frit udløb i hidtidigt omfang.

Projekt og følger heraf beskrives i aftale

Det projekt, der skal gennemføres, bør være beskrevet entydigt i aftalen med de enkelte lodseje-re sammen med de afvandingsmæssige ændringer, der forventes, og dermed er forudsætningen for en eventuel aftale om kompensation eller erstatning. Det bør også fremgå af aftalen, hvorledes den, der står for projektet, kontrollerer, at projektet er korrekt gennemført, og at de afvandingsmæssige konsekvenser ikke overstiger det forventede. Vær opmærksom på, at et projekt ikke ændres uden at indgåede aftaler også korrigeres. Det anbefales, at det anføres i aftalerne om projektet, at en eventuel efterfølgende uenighed om, hvorvidt de afvandingsmæssige konsekvenser er blevet større end forventet, og der dermed er krav om yderligere erstatning, kan ind-bringes for taksationsmyndighederne.

Projektafgrænsning

Ved afgrænsning af projektområdet er der ofte set på en drændybde på 1,0 m således, at arealer, der fortsat kan opnå en drændybde på 1,0 meter, anses for beliggende uden for projektområdet. Det vil ofte ikke være tilstrækkelig drændybde, idet der for en række jordtyper anbefales drændybder på 1,2 meter, og i sjældne tilfælde mere. Det skal vurderes konkret. Se eventuelt Dansk Markdræningsguide side 17.

Ret til erstatning

Det er helt almindeligt, at disse vådområdeprojekter gennemføres på grundlag af frivillige aftaler med ejerne af de ejendomme, der berøres af projektet. Det kan enten ske ved salg af arealer, efter gennemførelse af jordfordeling eller mod anden form for kompensation, eventuelt i form af tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder.

Det skal supplerende oplyses, at det følger af vandløbsloven, at enhver der lider tab ved en regulering eller restaurering af vandløb eller ved etablering af opstemningsanlæg har ret til erstatning. Hvis ikke det er muligt at opnå enighed om en sådan erstatning, kan sagen indbringes for taksationsmyndighederne. De har kompetence til at behandle sådanne sager og tilkende erstatning. Disse myndigheder har ikke umiddelbart faglig kompetence til at vurdere vandløbstekniske forhold, men de kan antage en særligt sagkyndig på vandløbsområdet til at bistå sig med sagens behandling. Denne mulighed for at få taksationsmyndighederne til at tage stilling til erstatningsspørgsmål gælder naturligvis for lodsejere inden for projektområdet, men også for lodsejere uden for dette, da en uenighed netop kan bestå i en forskellig opfattelse af, hvor grænsen for projektets afvandingsmæssige påvirkning går.

Sidst bekræftet: 02-06-2017 Oprettet: 02-06-2017 Revideret: 02-06-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Sten Wegge Laursen

Af samme forfatter

Når vandløb privatiseres, skal de være vedligeholdt
Hvis en kommune ønsker at nedklassificere et offentligt rørlagt vandløb til et privat vandløb skal det være vedligeholdt.
21.12.18
Vandløbsafgørelser fra 1. halvår 2018
Samling af vandløbsafgørelser fra 1. halvår 2018.
21.12.18
Forslag til retningslinjer ved gennemførelse af vådområdeprojekter med fokus på fastlæggelse af projektgrænsen
SEGES har på foranledning af Miljøstyrelsen udarbejdet et forslag til retningslinjer, som vi mener, der bør følges ved plan...
12.11.18
Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise
Uddrag af tekst fra Husdyrgødningsbekendtgørelsens (nr. 865 af 23.06.2017) Kapitel 3 omhandlende placering af anlæg m.v., §...
24.05.18
Vedligeholdelse af privat rørlagt vandløb under offentlig vej påhviler vejmyndigheden
I en principiel afgørelse af 18. maj 2017 har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, at det er vejmyndigheden, der har plig...
27.06.17