Oprettet: 28-02-2020

AP1: Vil du i gang med et lavbundsprojekt på din tørvejord?

Kontakt kommune eller Naturstyrelsen, hvis du har lavbundsjord/tørvejord, du gerne vil have permanent vådlagt. Vær opmærksom på, at det ofte drejer sig om mange lodsejere, der skal være enige.

Der er i Landbrugspakken sat ca. 1,8 milliard kroner af til vådområde- og lavbundsprojekter fra 2016-2021. Lavbundsprojekterne igangsættes af kommunerne og Naturstyrelsen, og de står også for projektledelsen i hele projektperioden, begge parter kan stå for projektledelsen. Det kan tage fra 2-5 år, inden et projekt er fuldt gennemført. Hele processen ligner i høj grad den, der anvendes ved etablering af vådområdeprojekter. Det er især forundersøgelsen af jorden, der adskiller sig i lavbundsprojekterne, da jorden skal undersøges for fosfor- og tørveindhold, dræntilstand osv.

Hvis lavbundsprojekterne skal have klimaeffekt, skal vandstanden stå højere og mere varigt end i vådområdeprojekterne. I vådområdeprojekterne kan arealerne være lettere at køre på i sommerhalvåret, mens dette ikke altid kan forventes i lavbundsprojekterne. Læs de 4 faktaark øverst på www.vådområder.dk, så er du godt klædt på til også at forstå et lavbundsprojekt. Adgang til vejledningen finder du på dette link og mere om vådområde- og lavbundsordningen på dette link.

For at komme i betragtning skal din lavbunds- eller tørvejord indeholde 6 procent kulstof eller mere. Det er estimeret, at der ca. er 171.000 hektar landbrugsjord med over 6 procent kulstof. Disse er fordelt på ca. 130.000 ha i omdrift og 41.000 ha i permanent græs.

Det er ofte meget vigtigt, at flere lodsejere taler sammen inden projektopstart, da vandet ude i terræn ikke nødvendigvis respekterer ejendomsskel.

Her får du overblik

Du kan logge ind på www.landmand.dk og indtaste dit CVR-nummer. Her kan du se, om du har lavbundjord med over 6 procent kulstof på dine marker. Du kan også åbne programmet Miljøgis og anvende kortlaget Tekstur2014 (lavbundskort) for at se lavbundsjorde i hele Danmark. Hvis du har login til Landbrugsinfo, kan du anvende dette link.

Her kan du hente hjælp og information

Du kan få hjælp ved at kontakte Naturstyrelsens lokale enheder, hos oplandskonsulenterne eller dit rådgivningsselskab. Oplandskonsulenterne kan give dig en kort intro om lavbunds-projekterne.

Kontakt i første omgang din kommune ellers prøv Naturstyrelsens lokale enheder:

Storstrøm: Jørgen Sandby Nielsen, josni@nst.dk

Fyn: Vibeke Lindberg Birkelund, vibbi@nst.dk

Himmerland: Martin Nissen Nørgård, marno@nst.dk

Himmerland: Kjeld Lundager Jørgensen: kjelj@nst.dk

Himmerland: Jørgen Bidstrup jobid@nst.dk

Vestjylland: Henning Fjord Aaser, henfa@nst.dk

Søhøjlandet: Anne Gro Thomsen, angth@nst.dk

Trekantsområdet: Simon Bo Sørensen, simbs@nst.dk

 

 

Sidst bekræftet: 28-02-2020 Oprettet: 28-02-2020 Revideret: 28-02-2020

Forfatter

Anlæg & Miljø
Specialkonsulent

Frank Bondgaard

Miljø & Land


Af samme forfatter

Landbruget udvikler koncepter for multifunktionel jordfordeling
SEGES og fem rådgivningsvirksomheder går nu i gang med at finde modeller for, hvordan den multfunktionelle jordfordeling be...
25.03.20
Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
24.02.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drif...
06.01.20
PowerPoint-shows og videoer om kollektive virkemidler
Se PowerPoint-shows og videoer om godkendte virkemidler – minivådområder. vådområde- og lavbundsprojekter samt privat skovr...
27.11.19
Privat skovrejsning som miljøtiltag
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte g...
25.04.19