Feedback Form

LP - Græsrodsforskning 

Oprettet: 28-02-2007

Økologisk kalveopdræt i multisite system med ammetanter

Resumé af Græsrodsforskning


Sammendrag
Baggrund
Formål og resultater
Yderligere oplysninger

Projektnr. og -titel Kvægbrug - 3501-04-00238
Økologisk kalveopdræt i multisite system med ammetanter

Projekthaver

Gdr. Bjarne Krog, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev
- 57809457 el. 40540457,
www.krogagergard.dk

Læs om:

Sammendrag
Et treårigt projekt gik ud på at udvikle og afprøve forsøg med opdræt af ca. 150 økologiske kalve årligt i multisite system med ammetanter. Der blev gjort erfaringer med etablering af stald, produktionsforløb, belægningsgrad, tilvækst og adfærd. Dækningsbidraget blev gjort op til knap 700 kr. for en rød kalv.

Baggrund
Det er kun omkring 25 procent af de tyrekalve, der fødes i økologiske malkekvægsbesætninger, som opfedes på en økologisk bedrift; langt flertallet af tyrekalvene "eksporteres" til konventionelle bedrifter. Dermed fortabes en mulighed for at producere økologisk oksekød. Endvidere kan man hævde, at økologisk jordbrug har en moralsk forpligtelse til at bevare tyrekalvene under økologiske driftsforhold. Der er således god grund til at udvikle opdræt af økologiske tyrekalve.

Krogagergård har været drevet økologiske siden 1994 og er en alsidig økologisk bedrift på 135 hektar med kløvergræs, lucerne, hvidkløver til frø, spelt, rug, vårhvede, triticale, havre, ærter, raps og diverse grøntsager. Udover et alsidigt primærlandbrug også har bedriften en gårdbutik og vareture i Ringsted-Sorø-Skælskør-Roskilde og Københavnsområdet. Desuden tilbydes bondegårdsferie/ Bed & Breakfast og plads for teltcamping.

Formål og resultater
Formålet var at udvikle og afprøve økologiske kalveopdræt i multisite system med ammetanter. Man ønskede at vurdere det i forhold til økonomi, belægningsgrad, tilvækst og adfærd.

Opdrætsstalden blev indrettet i en tidligere sengebåsstald, og den blev ombygget, bl.a. blev gyllekanaler og sengebåse fjernet. Ved ædepladsen valgte man i projektet spalter.

Stalden blev indrettet med følgende inddeling:

Heste-
boks

Børne-have

Kalve-
skjul
Børne-have Kalve-have Kalve-have Kalve-have Boks

Foderbord

Børne-have Kalve-skjul Kalve-skjul Børne-have Vugge-stue Kalve-have Kalve-have Kalve-have
Kalveskjul

I vuggestuen modtages de nyindkøbte kalve, der kommer fra otte forskellige besætninger. Kalvene flyttes til børnehaven efter en til halvanden måned i vuggestuen, og kalvene kastreres. Projekthaverne anbefaler, at vælge blodig kastration, idet kalvene kommer sig hurtigere efter indgrebet. Erfaringen fra projektet er, at to-tre kalve per ko er optimalt: Det er let at overskue og giver den bedste trivsel. Kalvene flyttes til kalvehaven ved fravænning, dvs. ca. fire måneder. Kalvene bør placeres væk fra køerne i denne periode, men det var ikke muligt helt at undgå kalden. Kalvene videresælges ved seks måneder eller flyttes til en anden stald.

Erfaringen fra projektet var blandt andet at det er nødvendigt med fanggitre, så køerne kunne låses ved tilvænning af nye kalve og at arbejdet med flytning af dyrene bliver lettere. Man vurderer også, at kalveskjulene fungerer godt. Kalvene søger derned, dels for foder og dels for at ligge lunt og godt.

I projektet oplevede man problemer i forbindelse med udluftning i stalden, hvilket har givet diarre og lungebetændelse. Efter et halvt år med stor kalvedødelighed, valgte man at indrette en ny vuggestue i maskinhuset, hvilket hjalp på problemerne med syge dyr. Grafen nedenfor viser udviklingen i dødeligheden for perioden 1. december 2003 til 27. juli 2005:

Som det fremgår, var dødeligheden meget høj i begyndelsen, men der er kommet godt styr på den i den sidste del af projektet.

I projektet gjorde man også erfaringer med, hvad adgang til ammetanterne betyder for kalvene. Man havde en børnehave, der kun havde begrænset adgang (lukket til og fra køerne to gange dagligt i forbindelse med morgen- og aftenfodring) til ammetanterne sammenlignet med en børnehave, hvor der var fri adgang til ammetanterne. Arbejdsmæssigt var det ikke noget problem med begrænset adgang, da kalvene hurtige vænner sig til arbejdsgangen. Og kalvene i den "restriktive" børnehaven kom hurtigere i gang med at æde af kalveblandingen og åd ca. dobbelt så meget som i den "frie" børnehave.

Man forventede, at tilvæksten var højere for kalve fra den "restriktive børnehave" men det viste sig ikke at være tilfældet:

Oprindeligt var konceptet, at køerne skulle blive i hhv. vuggestue og børnehaven, men det viste sig at det var bedre at lade køer og kalve følge hinanden videre til børnehaven. Skiftes der køer fra vuggestue og til børnehave, skal de til tilvænnes kalvene, og det er arbejdskrævende og giver ikke bedre trivsel.

I projektet gjorde man er sig også erfaringer med, hvilke kalve der var lettest at få ind i kalveopdrættet. Det viste sig at være 3-ugers kalve, der havde drukket ved ko eller suttespand. Arbejdsforbruget ved normal vintermorgenfodring vurderes for ca. 200 kreaturer i dette system at være ca. to timer for to personer, mens aftenfodring tager en time for to personer. Om sommeren tager det ½ time to gange dagligt for en person og fem timer ugentligt til påfyldning af kalveblanding i foderautomater og hø.

Dækningsbidraget per færdiggjort ammekalv var knap 700 kr. for en rød kalv. SMS-kalvene opnåede kun et dækningsbidrag, der var halvt så stort, da de kostede det samme i indkøb og fodring som de røde, men de afregnedes to kroner dårligere per kilo.

Projekthaveren slutter med at skrive i sin slutrapport, at "efter de forskellige tiltag er det nu lykkedes at få udviklet et velfungerende system til opdræt at økologiske tyrekalve."

Yderligere oplysninger

  • Slutrapporten 
  • Hjemmeside for bedriften, Krogagergård
  • Temaside på LandbrugsInfo om produktion af økologisk oksekød
  • Bea Nielsen, Stig Milan Thamsborg, John E. Hermansen, Troels Kristensen og Peter Stamp Enemark (2001): Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger, rapport fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
  • Allan Holm (2003): Økologisk oksekød ammekohold og studeproduktion, hæfte fra LandbrugsForlaget.
Sidst bekræftet: 16-02-2015 Oprettet: 28-02-2007 Revideret: 28-02-2007

Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14