Feedback Form

  

Oprettet: 04-11-2019

Effekten af afskalning og toastning af havre for malkekoens forsyning med fedtsyrer og aminosyrer

Afskalning af havre øgede koncentrationen af protein, stivelse, fedt og energiindholdet steg fra 6,34 til 7,35 MJ/kg TS. Den fordøjet mængde aminosyrer steg gennem mikrobiel proteinsyntese. Skyldes formentlig den større mængde stivelse fordøjet i vommen

Forfatter: Marie Rønn, Institut for Husdyrvidenskab, AU;
Farhad M. Panah, Institut for Husdyrvidenskab AU;
Martin Øvli Kristensen, Økologi Innovation, Seges og
Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU

For økologiske malkekvægsbesætninger kan det være svært at dække koens behov for fedt og protein til at sikre en høj mælkeydelse. Fremkomsten af mobile afskallere har gjort det nemt at afskalle og dermed optimere brugen af havre.

Havre produceres i betydelig omfang af de økologiske landmænd. Men sammenlignet med hvede og byg har havre et lavt energiindhold, da det består af omkring 30% skal med meget lav fordøjelighed. Ved at fjerne skallen øges koncentrationen af energi, protein og fedt i havren. Skallen kan bruges i foderrationer til kvier og goldkøer, som strøelse eller som biobrændsel.

Forsøgsopbygning

Derfor er der ved Aarhus Universitet, Foulum, blevet lavet et forsøg med fire fistulerede køer for at undersøge effekten af at afskalle-, toaste eller både afskalle og toaste havre på forsyningen og fordøjeligheden af protein og fedt i vommen og tyndtarmen. Køerne fik en foderration bestående af 21,7% havre (ubehandlet/afskallet/toasted/afskallet-toasted), 16,5% varmebehandlede hestebønner, 60,9% kløvergræsensilage og 0,9% mineralblanding. Forsøgsdesign var et 4x4 romerkvadratforsøg, hvor alle fire køer prøvede alle fire foderrationer. Foderet blev givet som en TMR og ad libitum med to daglige udfodringer. Den benyttede havresort i foderrationerne var Dominik, som blev behandlet i praksis, hvor afskalning blev udført med en Bühler afskaller, og toastning blev udført med en Bulldog Toaster ved en temperatur på 121℃.

Tabel 1: Den kemiske sammensætning af ubehandlet havre, afskallet havre, toasted havre, afskallet toasted havre (AT) og skallen fra havre (g/kg DM).

  Enhed Ubehandlet Afskallet Toasted AT Skal
Tørstof g/kg 882 881 986 975 946
Råprotein g/kg TS 91.0 107 87.9 109 58.1
Aminosyrer g/kg TS 74.0 88.5 68.4 86.9 -
Råfedt g/kg TS 63.5 83.0 48.0 69.0 -
Fedtsyrer g/kg TS 54.5 72.1 41.6 47.3 -
NDF g/kg TS 319 223 319 184 597
Stivelse g/kg TS 449 535 422 530 221

Tabel 2: Tørstofoptag og fordøjelighed af aminosyrer og fedtsyrer i foderrationerne med ubehandlet havre (Ube), afskallet havre (Afs), toasted havre (Toa) og afskallet toasted havre (Afs-Toa).

  Foderration P-værdier
  Ube Afs Toa Afs-Toa A T AxT
Optag (kg/d)              
Tørstof 21.7 20.7 22.0 21.9 0.25 0.08 0.25
Stivelse 3.35 3.60 3.28 3.79 0.01 0.53 0.19
Råprotein 4.13 4.00 4.14 4.26 0.92 0.12 0.13
AS 3.00 2.95 3.03 3.11 0.79 0.10 0.24
Råfedt, g/d 896 913 892 943 0.19 0.59 0.49
FS, g/d 521 577 577 493 0.02 0.00 0.24
Fordøjet              
Tørstof total, kg/d 16.3 16.1 16.5 16.9 0.81 0.13 0.39
Stivelse total, kg/d 3.30 3.56 3.24 3.73 0.005 0.53 0.22
AS i tyndtarmen, kg/d 2.20 2.29 2.39 2.61 0.02 0.002 0.20
FS i tyndtarmen, g/d 344 403 343 376 0.06 0.49 0.54
Vom              
pH 6.32 6.33 6.37 6.32 0.50 0.60 0.32
SCFA, mmol/L 130 132 127 130 0.36 0.24 0.79
Eddikesyre, mol/100 mol af total SCFA 59.9 58.9 59.2 57.5 0.03 0.06 0.55
Propionsyre, mol/100 mol af total SCFA 21.0 22.6 22.2 23.1 0.05 0.13 0.51
Metanudskillelse              
CH4, L/d 617 598 497 593 0.03 0.02 0.12
CH4, L/kg TS optag 28.6 28.2 27.3 27.6 0.97 0.12 0.53

AS = aminosyrer, FS = fedtsyrer

Afskalning

Afskalning øgede koncentrationen af protein, stivelse og fedt, mens det reducerede koncentrationen af NDF, jf. tabel 1. Det totale optag af tørstof fra rationen med afskallet havre blev reduceret, sandsynligvis pga. den højere koncentration af energi, ved at afskalning øgede energiindholdet i havre fra 6,34 til 7.35 MJ/kg ts. Det reducerede foderoptag ved afskalning medførte en uændret mængde af indtaget protein, jf. tabel 2. Til trods for at mængden af indtaget protein ikke var signifikant forskellig i rationerne, blev der fordøjet en større mængde aminosyrer gennem en højere mikrobiel proteinsyntese og højere fordøjelighed af aminosyrerne i tyndtarmen. En del af dette skyldes formentlig den større mængde stivelse der blev fordøjet i vommen, som giver mere energi til den mikrobielle syntese. Den større mængde stivelse ændrede ikke pH i vommen eller koncentrationen af kortkædede fedtsyrer i vommen, men forholdet blev ændret med en større mængde propionsyre mod en mindre mængde eddikesyre.

Toastning

Varmebehandlingen nedsatte fordøjeligheden af protein i vommen, hvormed varmebehandlingen gav den ønskede effekt, uden at påvirke den totale fordøjelighed af aminosyrer. Varmebehandlingen betød dog, at en relativt stor del af de umættede fedtsyrer blev tabt, sandsynligvis ved oxidering. Dette resulterede i et mindre fedtsyreindtag. Ydermere observeredes en nedsat fordøjelighed af de resterende umættede fedtsyrer i tyndtarmen og en uændret andel af umættede fedtsyrer i mælken. Dermed vurderes det ikke fordelagtigt at bruge toastning af havre, da det medfører tab af fedtsyrer.

Metan

Metan udskillelsen blev også testet i respirationskamre, som viste at metan udskillelsen pr. dag blev reduceret ved tildeling af afskallet havre og toasted havre. Effekten af afskalning kan forklares ved at der tilføres flere letfordøjelige kulhydrater og mindre NDF. Men der var ingen effekt af behandling på metan udskillelsen, når metan udskillelsen blev målt ift. tørstof indtaget.

Konklusion

Afskalning kan med fordel kan bruges som en metode til at effektivisere brugen af havre som energi-, fedt- og proteinkilde for malkekvæg. Toastning kan derimod ikke anbefales, da det i denne undersøgelse medførte et betydeligt tab af fedtsyrer.

Anerkendelser:

Undersøgelserne er finansieret af en bevilling fra mælkeafgiftsfonden. Tak til Visti Møller, Gl. Buurholt ApS for afskalning og til Jens Peter Jeppesen, Lemvig, for toastning. Projektet har været et samarbejde mellem SEGES og Aarhus Universitet Foulum.

Sidst bekræftet: 04-11-2019 Oprettet: 04-11-2019 Revideret: 04-11-2019

Kontakt

Konsulent

Martin Øvli Kristensen

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi Innovation