Af samme forfatter
Her opdateres løbende fra de Økologiske landsforsøg
På siden her kan du finde information om de økologiske landsforsøg og holde dig opdateret med muligheder for at se forsøgene.
Der er fuld gang i årets forsøgsarbejde. Det kan du høre meget mere om i webinaret her.
De fleste økologiske mælkeproducenter indkøber AAT i form af en kraftfoderblanding eller rene proteinkilder som soja eller raps. I en periode med rimelig mælkepris og lav pris på sojakage, kan det give et ekstra afkast at øge AAT niveauet i foderrationen
Energiværdien i havreskaller er 10-20 procent højere end i halm. Derfor har skallerne et potentiale som fyld i rationer til goldkøer på kontrolleret energiniveau.
Økologiske virksomheder har siden 1. maj 2018 haft mulighed for at tilslutte sig et sæt af frivillige anbefalinger, hvor formålet er at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød
Samdyrkning af korn og bælgsæd har et højere udbyttepotentiale og en lang række andre fordele i dyrkningen.
Når der er økologisk udsæd af græs og kløver skal dette anvendes i størst muligt omfang. For at opnå dette er der ændret i dispensationsmulighederne.
Det er til sæson 2020 muligt at købe økologisk udsæd af majs og sukkerroer.
Næsten alle økologer fodrer med korn i form af rug, byg eller havre, mens kraftfoderblandinger, soja-kage og hestebønner er de mest populære økologiske proteintilskud.
Kvaliteten af det økologiske grovfoder ligger i 2019 generelt tæt på gennemsnittet af de seneste tre år.
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Eneste ændring er, at i blanding Ø21 er indholdet af timoté øget og engsvingel udgår, så der er en anbefalet blanding med stor andel af timoté til afgræsning.
Højt mælkefodringsniveau forsinker vomudviklingen hos kalve, så de fordøjer kraftfoderet dårligere ved fravænning og tilvæksten bliver lavere. Kalveleverandører bør derfor nedtrappe mælkeniveauet inden flytning, så kalvene lærer at æde kraftfoder.
Vommen udvikler sig hurtigere hos spædkalve med fri adgang til hø, og de æder mere kraftfoder. Det viser et studie fra 2019. Det anbefales derfor altid at tilbyde kalvene hø eller andet grovfoder med høj fordøjelighed i mælkefodringsperioden.
Toksiner fra meldrøjer er giftige, og kvæg bør ikke fodres med rug, som indeholder mere end 500 ppm meldrøjer. Det svarer til 7-18 meldrøjerkerner per kilo rug
Oversvømmede græsmarker og optrådte drivveje kan gøre det vanskeligt at opfylde reglerne om græsning og udeophold for økologiske dyr.
Den produktive levetid hos økologiske malkekøer er meget forskellig mellem besætninger og svinger fra to til fire malkeår per ko. RDM lever med 3,4 år længst, mens Holstein i gennemsnit opnår 3,0 malkeår.
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risikabel metode.
Udgifter til indkøb af mineraler til økologiske malkekøer er stigende, og mellem bedrifter varierer udgiften fra 2 til 6 øre per kilo EKM. Det viser udtræk fra økonomidatabasen Ø90.
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket højt indhold i mælken.
Økologiske kalve på 4­–6 måneder skal på græs i sommerperioden fra 1. maj til 1. september. Artiklen samler en række tips, som sikrer god trivsel hos småkalve på græs.
DMS-udskriften ”Behandlingsoversigt øko” optæller løbende behandlinger på enkeltdyr i økologiske besætninger. Udskriften giver overblik over, hvor mange behandlinger det enkelte dyr har fået.
Økologiske kalve på 4–6 måneder skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejrforholdene tillader det.
Forekomsten af leverikter er højere hos økologiske slagtedyr end hos konventionelle. Det viser en opgørel-se på fem års data for slagtefund i Kvægdatabasen.
En stikprøve af 21 partier af økologiske fedtrige råvarer viser gode muligheder for at forsyne økologiske malkekøer med nærproduceret foderfedt.
Fraktilanalyser, som viser fordelingen af analyserne på de forskellige grovfoder-afgrøder er et oplagt værktøj til at vurdere, om kvaliteten af bedriftens grovfoder ligger, hvor den skal.
I valg af sort skal man ud over udbytte vægte, at sorten er sund og tidlig. Resultater fra de seneste fire år viser forskelle sygdomsmodtageligheden i sorter af hestebønner.
Hvornår kreaturer kan slagtes som økologiske afhænger af dyrets alder på omlægningstidspunktet, og hvilken model der benyttes ved omlægningen.
De anbefalede frøblandinger er blevet revideret. Eneste ændring er, at blanding 55 og 56 til grise nedlægges som konventionelle, men i stedet oprettes som økologiske blandinger. Læs om de enkelte græsarter og blandingernes anvendelsesområder
Kalve og kvier over seks måneder skal som udgangspunkt være ude på græs indtil første november, når vejret, markens tilstand og hensyn til dyrenes velfærd tillader det.
Et forsøg fra Aarhus Universitet, Foulum, viser ingen positiv effekt på mælkeproduktionen ved varmebehandling af hestebønner sammenlignet med ubehandlede hestebønner.
Både økologiske og konventionelle mælkeproducenter udsætter som gennemsnit 25 procent af deres førstekalvskøer, inden de kælver anden gang.
SEGES har undersøgt om mælkens fedtsyrer kan bruges til at overvåge fodring og fodringsbetingede sygdomme, til at styrke avlen af dyr med færre fodringsrelaterede sygdomme, til bedre rep. samt, evt. er sammenhæng mellem fedtsyrer og mælken som råvare
Vi kan både avle og fodre os til en bedre sammensætning af mælkefedtet. Samtidig kan fedtsyrerne overvåge, om køerne taber sig for meget, og om vommen omsætter foderet effektivt.
Læs om: Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer. Behandling af økologiske dyr med fluemidler. Har I tjek på Salmonella Dublin? Økologiske goldkøer på græs uden mælkefeber. Kursus i håndtering af kreaturer. Og Ny liste i DMS
I de første uger af laktationen yder 1. kalvs køer i økologiske besætninger med AMS 1-4 kilo mælk mindre end kvier, der malkes i malkestald.
Registrerede lægemidler til kontrol af fluer og lus hos kvæg kan bruges mod stikfluer i økologiske besætninger, når dyrlægen vurderer, at risikoen for fluestik er særlig stor.
Tidlig frasortering af dårlige kvier, færre kvieopdræt, bedre forberedelse og optimeret opstaldning af kvierne før og efter kælvning. Sådan lyder en række typiske indsatsområder i 18 økologiske besætninger, som vil sænke antallet af udsatte 1. kalvs køer.
Alle dyregrupper på kvægbedriften skal have adgang til en bekvem, ren og tør liggeplads. I forbindelse med økologikontrollen kontrollerer Landbrugsstyrelsen strøelsesmængden i alle staldtyper og dermed også trykskader, hårafslid og renhed hos dyrene.
Havre og afskallet havre er de mest oplagte kilder til mere dansk dyrket fedt i foderrationen til økologiske malkekøer - men også raps- og hørfrø har potentiale.
I vinterperioden er dødeligheden hos Jerseykalve dobbelt så høj som hos Holsteinkalve i den første levemåned. Vi har forsøgt at finde den biologiske baggrund for dette ved at undersøge den videnskabelige litteratur.
Forekomsten af leverbylder og leverikter er højere hos økologiske slagtekøer, mens konventionelle køer har flere trykninger og slagtefund relateret til stofskiftesygdomme.
Økologer må gerne bruge syrer til konservering herunder ensilering og crimpning. Det følgende giver en kort omtale af reglerne.
Varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer uden det går ud over fordøjeligheden af proteinet i tarmen.
Malkekøer har markant færre benproblemer, når drivvejen mellem stalden og græsmarken har fast grund præpareret med asfalt, grus, slagger, beton eller gummi sammenlignet med en vej med sand, jord og/eller græs.
Faktaark om regler for økologiske kalve på græs samt anbefalinger til fodring og håndtering af kalve på græs
Alle økologiske dyr skal til enhver tid have adgang til frisk og rent drikkevand, og det gælder også økologiske kalve i de første to uger efter fødslen. Overtrædelse af kravet kan betyde træk i støtten.
Øko-besætninger med høj energiudnyttelse er karakteriseret ved, at flere køer har sand eller halm i sengene, de har tiere de malkende køer i flere grupper, en højere ydelse og mere stabile mælketal.
De fleste tilfælde af mælkefeber ses hos nykælvere blandt ældre køer og jersey. Frekvensen er konstant henover året – dog ikke for økologiske jerseykøer, hvor antal tilfælde af mælkefeber falder markant om sommeren.
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at der har været flere køer med ketose end normalt, og forklarer derfor ikke hvorfor.
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016.
På meget varme sommerdage kan det være en fordel at skifte til natafgræsning for at sikre en høj græsoptagelse hos køerne. Samtidig er det afgørende, at køerne har let adgang til vand.
Kornlagre skal tømmes og rengøres fuldstændigt, inden ny høst lægges ind på lageret.
Ungdyr har en højere tærskel for varmestress end malkekøer. Risikoen for varmekritiske situationer hos kvier og stude på græs under tempererede klimaforhold uden skygge er derfor begrænset.
Foderet er den største udgiftspost ved produktion af kælvekvier, og det gør opdrætning af økologiske kvier særlig dyrt. Det betyder, at nogle bedrifter kan sænke produktionsomkostningen per kilo produceret mælk betydeligt ved at opdrætte færre kvier.
Dyrkning af havre passer godt ind i økologiske sædskifter, og fodring med kornarten er derfor et interessant alternativ på mange økologiske malkekvægbedrifter.
Nye radrensere med stor præcision og kapacitet giver forbedrede muligheder for ukrudtsbekæmpelse i afgrøder sået på øget rækkeafstand. Dette kan anvendes, så både ukrudtsbekæmpelse og etablering af efterafgrøder forbedres.
Skærp fokus på goldkøer og nykælvere, hvis over 25 pct. af køerne i en besætning har forhøjet indhold af BHB i mælken.
Et projekt om crimpning af korn hos otte økologiske mælkeproducenter i høsten 2013 viste stor usikkerhed omkring doseringen af syre. Projektet fandt, at crimpning koster fra 20-30 kr. pr. 100 kg, og at et overforbrug af syre gør metoden unødvendig dyr.
25 procent af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen, men der er stor forskel mellem besætninger.
Findeling af varmebehandlede proteinafgrøder som hestebønner og lupiner kan generelt ske med samme type udstyr, som til valsning eller formaling af ikke-varmebehandlede produkter.
Genberegning af foderrationerne hos 18 økologiske mælkeproducenter viser, at der typisk er gode muligheder for at optimere foderplanen helt uden soja.
I forbindelse med almindelig ydelseskontrol er alle mælkeprøver siden oktober 2013 blevet analyseret for beta-hydroxybutyrat (BHB). BHB er et ketonstof, som relaterer sig til sygdommen ketose.
I et nyt projekt har 71 økologiske mælkeproducenter gennemgået bedriften for faktorer, som kan sænke antallet af dødfødte kalve. De typiske forbedringsområder er relateret til fodring, kviernes opstaldning, opsyn ved kælvning og kælvekviernes størrelse.
Der er spændende perspektiver i en øget anvendelse af sæddodder som protein og olieplante, specielt i økologisk sammenhæng, da den i mindre grad bliver angrebet af rapsjordlopper og glimmerbøsser og er mindre kvælstofkrævende end raps.
De færreste kvægbrug har faciliteter til tørring eller gastæt opbevaring af korn. Vær derfor opmærksom på, at en række alternative konserveringsmetoder, har deres optimale anvendelsesområde ved vidt forskellige vandindhold.
Tidligt høstet korn ca. 3 uger før normal høst bør crimpes eller ribbehøstes og ensileres
Konservering af korn høstet med en høj vandprocent med propionsyre er en god løsning, hvis det senere skal valses og opfodres til malkekøer, slagtekalve eller kvier.
Crimpning og ensilering af korn ca. 3 uger før normal høst giver mulighed for rettidig såning af kløvergræsudlæg i begyndelsen af august.
Igennem syv år er der gennemført dyrkningsforsøg med dyrkning af cikorierod i Nebraska, USA.
Etablering af økologisk majs efter høst af første slæt kløvergræs har været en succes hos elleve økologiske mælkeproducenter. Erfaringer til og med høst 2006.
Økologiske landmænd har opnået gode resultater af deres indsats mod rodukrudt. De fremhæver, at det væsentligste ved rådgivningen er, at det har øget deres fokus på rodukrudtet.
I ét forsøg har pralbønne og hestebønne af sorten Mistral samdyrkning med majs øget proteinindholdet i afgrøden i forhold til ren majs.
Omtale af udvalgte resultater fra aktive sædskifteforsøg med økologisk dyrkning i ny ISOFAR rapport.
Resultaterne fra et tre-årigt finsk forsøg med bekæmpelse af agersvinemælk viser, at sortbrak og kløvergræs med afpudsninger er de mest effektive af de prøvede behandlinger.
Stubharvninger om efteråret har ikke været effektive til at bekæmpe følfod. Sønderdeling af rødderne har haft en god effekt hos to landmænd. Effekten er hos en landmand registreret to år i træk.
Antallet af skræpper i marken er blevet reduceret ved at dyrke vårhvede i stedet for kløvergræs. Afhugning og fjernelse af skræpper i en kløvergræsmark har ikke forhindret opformering.
10 landmænd har gennemført mekanisk efterårsbekæmpelse af kvik. Fem af landmændene fik reduceret deres kvikbestand, fire havde ingen forskel og en fik tredoblet bestanden.
Hos de to deltagende landmænd er antallet af grå bynke cirka halveret. Forrige års afprøvning viste, at grå bynke kan bekæmpes effektivt ved en kombination af stubharvning efter høst og forårspløjning.
En landmand har foretaget mekanisk bekæmpelse i efteråret mod agersvinemælk og opnået en bekæmpelseseffekt på 57 pct. i forhold til bestanden før bekæmpelsen.
Tolv landmænd har gennemført bekæmpelse af agertidsler, de fleste om efteråret efter høst. De enkelte landmænds indsats beskrives, og der gives en vurdering af, hvad der er afgørende for at opnå en god effekt.
Revideret 16. februar 2006. Sorter af vårtriticale er analyseret med hensyn til foderværdi til kvæg, svin og fjerkræ.
Om planter kan anvendes som biologiske jordløsnere afhænger bl.a. af artens evne til at gro i pakket jord. Her er refereret fem artikler med efterafgrøder som biologiske jordløsnere.
Dyrkning af majs på kamme har vist lovende resultater i forsøg. Følg de nye forsøg på en ny hjemmeside.
Italiensk rajgræs sået som udlæg i grønbyg er den mest effektive metode til at reducere nitratudvaskningen efter kløvergræs.
To landmænd har reduceret antallet af tidsler. Den ene ved afpudsning af en kløvergræsmark og den anden ved en kombination af efterårsharvning, forårspløjning og radrensning.
Kun tre ud af 14 landmænd har opnået en rigtig godt effekt af deres kvikbekæmpelse efter høst. En landmand, der har lavet minisommerbrak, har opnået en fuldstændig bekæmpelse af kvikken.
Fem landmænd har deltaget i bekæmpelse af følfod. To af disse landmænd har opnået en god effekt af deres behandling.
To landmænd har stubharvet i efteråret i marker med ager padderok. Den ene har reduceret antallet af ager padderok, mens den anden ikke har opnået en sikker effekt.
Ager svinemælk er forsøgt bekæmpet på to måder: Afpudsning af udlæg efter grønkorn og stubharvning i efteråret. Ingen af metoderne har haft en overbevisende effekt.
Gråbynke er i markerne hos tre ud af fire landmænd blevet bekæmpet effektivt efter høst. Hos disse tre landmænd er der forårspløjet, hvilket kan have været den udslagsgivende forudsætning for en effektiv bekæmpelse.
Lerjorde er næsten altid så porøse, at rødderne på trods af pløjesålen gror udmærket. På sandjord kan rødderne være hæmmede af pakkede jordlag. Det er på sandjord, at jordløsning er mest nærliggende.
Økologiske og biodynamiske jordbrug øger jordens frugtbarhed og biologiske mangfoldighed. Anvendelsen af komposteret husdyrgødning ved biodynamisk drift har særlig gunstig effekt på jordens humusindhold og jordstruktur.
Den største N-koncentration i hvedekerner blev opnået, hvor hvidkløver blev anvendt som grøngødning.
Tyske sortsforsøg med vinterhvede. De medtagne sorter er udvalgt efter deres kvalitetsegenskaber, ukrudtskonkurrence, udbyttestabilitet og sygdomsmodtagelighed.
En høstanalyse for 18 forskellige økologiske afgrøder er offentliggjort på hjemmesiden for Økologisk Rådgivning I/S. Høstanalysen er baseret på spørgeskemaer udsendt til økologiske landmænd i hele landet.
Tyske sortsforsøg med vinterhvede. De medtagne sorter er udvalgt efter deres kvalitetsegenskaber, ukrudtskonkurrence, udbyttestabilitet og sygdomsmodtagelighed.
Fire års forsøg med rækkeafstand i økologisk dyrket vinterhvede med målinger af udbytte og kvalitet.
Når der luges skræpper er det vigtigt at få de øverste 10 cm af roden med op, da de ellers kan skyde igen, selv om de bliver pløjet ned.
Gennem tre år er der på tre lokaliteter i Nordtyskland gennemført forsøg med sorter af vinterhvede økologisk dyrket.
Dyrkning af økologiske sukkerroer er et pionerområde. Her ses den første opgørelse over resultater fra 2000 i Danmark.
I 10 års forsøg har udbyttet i økologiske sukkerroer været mellem 12 og 22% lavere end ved konventionel dyrkning.
Norske forsøg med jordpakning og gødskning. Udbyttenedgangen som følge af jordpakning har været større, hvor der er gødet med kvæggylle end hvor der er anvendt NPK-gødning.
Metode til at beskrive jordens struktur og smuldreevne, planternes rodvækst, fauna aktivitet og omsætning af tilført organisk materiale.
Eksporten af økologiske produkter kan opgøres til ca. 240 mio. kr. i 2000 viser et notat fra Økologisk Landscenter.
Undersøgelse af C- og N-omsætning i dybstrøelse viser bl.a., at kun ca. 6% af det tilførte kvælstof med fæces og urin fra kvæg fordamper som ammoniak. Det fremgår af et afsluttet forskningsprojekt om husdyrgødning i økologisk jordbrug.
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har i februar 2000 udarbejdet en analyse af det økologiske regelsæt vedr. gødskning og miljøpåvirkning. Analysen er udarbejdet efter anmodning fra det Økologiske Fødevareråd. Analysen er vedlagt som bilag.