Feedback Form

  

Oprettet: 11-01-2019

Lav græsoptagelse fra afgræsning i afgræsningssæsonen 2018

Tørken i sommeren 2018 udfordrede de økologiske køer på græs, da tørken betød lav græsvækst og dårlig græskvalitet.

Det viser resultaterne fra de afsluttede afgræsningsskoler, som Seges har afholdt i samarbejde med fire lokale DLBR-centre. På baggrund af tidligere projekter, hvor der er blevet udviklet værktøjer til planlægning og styring af afgræsningen og afgræsningsmarkerne, har der i 2018 været gennemført afgræsningsskoler for at demonstrere og implementere disse værktøjer.

Inden afgræsningssæsonen startede blev der afholdt opstartsmøde hos de lokale centre, hvor konsulenter fra det lokale center og Seges kom med input til planlægning og mulige tiltag for at sikre en succesfuld afgræsningssæson. Alle de deltagende bedrifter fik lagt en plan for afgræsningssæsonen ved hjælp af planlægningsværktøjet. Her blev det sikret, at areal af afgræsningsmarker stemte overens med forventningerne til køernes græsoptag gennem sæsonen. Der blev således langt en plan for hvilke afgræsningsmarker der skulle bruges i starten af sæsonen og hvilke der skulle tages i brug, når græsvæksten begyndte at stilne af.

I løbet af sæsonen blev der afholdt møder i de forskellige afgræsningsskoler. Nogle af afgræsningsskolerne blev drevet som erfa-grupper med et møde hver måned, mens andre kørte et mere individuelt forløb, med kun et enkelt eller to fællesmøder.

Alle bedrifter har lavet registreringer i form af en-dags-kontroller(EFK) hver måned og i foråret blev der mange steder lavet to pr. måned. Græsoptaget fra afgræsning blev udregnet ved hjælp af en tilbageregning fra en fastsat energiudnyttelse på 96 % ud fra EFK-registreringerne. EFK-registreringerne blev derudover anvendt i værktøjet, afgræsningsmasteren, som blev brugt til styring og opfølgning gennem afgræsningssæsonen.
I figur 1 er vist et eksempel på hvordan en figur fra afgræsningsmasteren ser ud. Søjlerne viser hvor meget græs en besætning har hentet på de dage der er udtaget EFK-registreringer, mens den kurve der er indlagt er en standard kurve for græsvæksten. Figur 1 viser en eksemplificeret besætning, hvor den udnyttet græsvækst ligger over standard kurven i hele afgræsningssæsonen.

Figur 1: Udklip fra afgræsningsmasteren med udnyttet græsvækst i kg ts pr. ha.

Lav græsoptagelse og lave græsudbytter

Tabel 1: Resultater fra afgræsningsskolerne 2018 på baggrund af de EFK-registreringer der er lavet gennem afgræsningssæsonen.

  Gennemsnit Variation
Dage på græs 189 170-201
Dage med foderregistrering på græs 156 119-192
Antal køer 166 90-434
Kg EKM 9.189 7.442-11.316
Afgræsset græs, kg TS pr. ko 613 206-1065
Kg TS pr. ko pr. dag 4,0 1,6-8,5
Pct. af samlet tørstofoptagelse 18 7-42
Græsudbytte (uden slæt), kg TS pr. ha 3.400 1.851-6.668

Årets resultater i tabel 1 viser, at køerne i gennemsnit var 189 dage på græs i løbet af 2018. Ikke alle bedrifter lavede foderkontroller for den sidste måned af afgræsningssæsonen. Derfor var der i gennemsnit kun 156 dage med foderregistreringer hvor græs fra afgræsning indgår. Derfor er de registreringer som ses i tabel 1, på nær dage på græs, udregnet i forhold til de antal dage med registreringer, altså de 156 dage.
Resultaterne for afgræsset mængder græs viser, at der i gennemsnit blev hentet 613 kg TS pr. ko i løbet af de 156 dage. De svarende til 4,0 kg TS pr. ko pr. dag og til at 18 % af den samlede ration kommer fra afgræsning. Forklaringen på den lave græsoptagelse i år er bl.a. tørken, hvor resultaterne viser at omkring 50 % af alle de deltagende bedrifter oplevede stort set ingen græsoptag i flere uger hen over sommeren. Det betød at der var flere uger med stort set 100 % staldfodring og ingen græsoptag fra afgræsningsmarkene. Resultaterne viser imidlertid også, at nogle bedrifter formåede at opretholde et højt græsoptag gennem hele sæsonen, også hen over den varme sommer. Det skyldes bl.a. muligheden for at vande, som gjorde det var muligt at opretholde et højt græsudbud og god kvalitet gennem hele sæsonen.

Figur 2 viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem besætningsydelse og kg TS afgræsset pr. ko pr. dag. Man skal dog være varsom med at tolke for meget ud fra resultaterne, da der ligger vidt forskellige strategier og handlinger bag de forskellige besætninger. Nogle besætninger går efter at hente så meget græs så muligt ved afgræsning, mens andre besætninger er tilfredse med at køerne henter 3 kg TS pr. ko pr. dag. Derudover er der også nogle praktiske ting, som spiller ind. Ikke alle besætninger har en optimal arrondering, hvorfor det kan være svært at opnå et rigtigt højt græsoptag.

Figur 2: Sammenhænge mellem besætningsydelse (kg EKM/ko) i forhold til kg TS afgræsset pr. ko pr. dag for de deltagende besætninger i afgræsningsskolen.


Høj græsoptagelse giver højt restbeløb

Figur 2 viser, at der var en sammenhæng mellem græsoptagelse fra afgræsning og restbeløbet. De besætninger der opnåede et højt græsoptag, opnåede også et højere restbeløb sammenlignet med de besætninger, der havde et lavere græsoptag fra afgræsning. Det var på sin vis også forventet, da græs ved afgræsning har en lavere pris pr. MJ, sammenlignet med græsensilage eller majsensilage. Det skyldes, at der ikke er de store omkostninger til høst og ensilering. Derfor er der god ide i, at lade køerne lave noget når de er på afgræsning.
Et højt græsoptag kommer imidlertid ikke af sig selv og det kræver en indsat i forhold til management og styring af afgræsningen og afgræsningsmarkerne. Derudover er der også nogle omstændigheder omkring logistisk som skal være opfyldt. Det er vigtigt, at der er en god arrondering, så det er muligt at opretholde et godt græsudbud og en god græskvalitet gennem hele afgræsningssæsonen. Græsudbuddet skal gerne være afstemt, så køerne har tilstrækkeligt med græs i forhold til det græsoptag man gerne vil opnå. For det er heller ikke ønskværdigt at have et markant større udbud, da udnyttelsen af afgræsningsmarken falder.

Figur 3: Sammenhængen mellem restbeløb og kg TS afgræsset pr. ko pr. dag for de deltagende besætninger i afgræsningsskolen.

 

Planlægningsværktøj og afgræsningsmaster:

 

 

Sidst bekræftet: 11-01-2019 Oprettet: 11-01-2019 Revideret: 11-01-2019

Forfatter

Økologi Innovation
Konsulent

Martin Øvli Kristensen

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Afskallet havre har potentiale til højtydende økologiske malkekøer
Når der indgår større mængder havre i TMR-rationen, kan der være god økonomi i at få havren afskallet. Det viser en ny afpr...
11.07.19
Stor forskel på udgiften til mineraler på økologiske malkekvægbedrifter
Udgifter til indkøb af mineraler til økologiske malkekøer er stigende, og mellem bedrifter varierer udgiften fra 2 til 6 ør...
11.07.19
Danske økologiske råvarer har potentiale som fedtkilde til malkekøer
En stikprøve af 21 partier af økologiske fedtrige råvarer viser gode muligheder for at forsyne økologiske malkekøer med nær...
24.04.19
Værktøjer til styring af afgræsning
Bag en vellykket afgræsning ligger en grundig planlægning, styring og opfølgning af forløbet.
08.04.19
Afskallet havre viser gode takter som foderfedt i den økologiske ration
Analyseresultater viser forbedret foderværdi af afskallet havre, sammenlignet med hel havre. Nu afprøves det, hvordan køern...
05.04.19